Landbetjent Jens Erik Damgaard slår alarm. Han fortæller til Go' Morgen Danmark, at politiet ikke har nok ressourcer til at følge op på de henvendelser med tips, de får fra danskere. Derfor er flere borgere selv begyndt at oprette værn for at komme kriminaliteten til livs i deres lokalområder.

I sidste uge viste en megafonmåling, som TV2 har fået lavet, at danskerne har mindre tiltro til politiet. I takt med at flere politistationer lukker landet over, føler folk sig mindre trygge i hverdagen og i deres lokalområder. De seneste år har borgere derfor oprettet sine egne borgerværn, for at beskytte deres områder imod kriminalitet.

De lukkede stationer kan betyde endnu et skel mellem politi og borgere, og det får nu lokalbetjenten til at prøve at råbe politikerne op.

Betjente lider under vagt- og grænsetjans Terror

»Vi kan se, folk samler sig i en masse borgerværn. Virksomheder har hyret deres eget vagtværn og eget sikkerhedssystem. Forsikringsselskaberne har deres egne detektiver. Det er en frygtelig udvikling. Hvor er politiet henne?,« spørger Jens Erik Damgaard i Go' Morgen Danmark.

Betjent Jens Erik Damgaard, der selv kører patrulje i Ringkøbing i Vestjylland, fortæller, at politiet er stoppet med at opsøge borgere på sine patruljeture, fordi der ikke længere er tid. Han bebrejder politikerne for ikke at være ærlige omkring, hvad du som borger kan forvente af politiet.

Det store skel mellem politi og borgere, får borgere til selv at oprette værn. Jens Erik Damgaard bekriver de spirende borgerværn som en frygtelig udvikling, når der er færre betjente i gadebilledet.

Borgerværn som De Sydfynske Herre, Sons Of Odin og SIAD (Stop Islamiseringen af Danmark) har allerede stor succes på Facebook, hvor de har mange medlemmer. De beskriver selv, at deres mål er at skabe tryghed i lokalområderne. Tidligere har værnet Sons Of Odin været meget i medierne på grund af deres indvandrekritiske tilgang og deres forbindelser til rockermiljøet.

Efter politiets omorganisering, som er en del af politiforliget fra 2015, skal flere politistationer lukkes ned, eller er allerede lukket. Der er derfor langt færre landbetjente som Jens Erik Damgaard på gaden. I alt er der 21 nær- og lokalpolitistationer, der skal lukkes helt ned.

Liberal Alliances Christina Egelund svarer på betjentens kritik, at det er et spørgsmål om prioritering.

»Jeg vil ikke være med til at give mere tryghed i form af en betjent lokalt, hvis det er på bekostning af det arbejde, der forhindre terror og rocker- og bandeproblemer. Det er en reel prioriteringsopgave, og det skal vi være ærlige og sige«, fortæller Christina Egelund til TV2.

Dansk Folkeparti læner sig op af den udmelding, retsordfører Peter Kofod Poulsen fortæller også at det er en prioritering.

TURKEY-DENMARK-SWEDEN-IS

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.