På et laboratorie i USA har de øjnene klistret til mikroskopet.
Ved at gå helt tæt på ny coronavirus, forsøger forskerne at blive klogere på den mikroorganisme, som på få uger har lammet det meste af verden.
Den mikroskopiske virus kan ikke ses med det blotte øje. Men forskerne har fotograferet den ubudne gæst, så vi kan få et grundigt kig på virussen - helt tæt på. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se flere af de utrolige fotos.
Billedets farve er blevet justeret efterfølgende, så viruspartiklerne fremstår orange på en mørk celle i baggrunden. Billedet er taget af forskere fra Rocky Mountain Laboratories på The National Institute of Allergy and Infectious Diseases i USA og blev offentliggjort i midten af februar.
De små viruspartikler, du kan se på billedet, kan beskrives som bittesmå 'infektionsbobler', der består af RNA eller DNA. De er pakket godt ind i en kåbe af protein, som beskytter det genetiske materiale. Den lille 'boble' er ikke særlig levedygtig. Den er faktisk helt afhængig af andre organismers celler for at overleve. Den kan hverken lave eller holde på energi selv.
Som en parasit hægter virus sig fast på en anden celle. Herfra kan den trænge ind i værtscellen og 'hacke' den, så cellen nu begynder at smitte andre celler med virus. Og så er det altså, vi bliver syge.
De små 'infektionsbobler' spreder sig hurtigt i tilfældet med coronavirus, hvis videnskabelige navn er SARS-CoV-2 . Virussen stammer fra Wuhan i Kina, men har spredt sig over hele verden.
Billedet fra det amerikanske laboratorie er taget af prøver fra en amerikansk patient, smittet med coronavirus.
Til de mest almindelige billeder bruger man lys. Men mikroskopbillederne her er taget ved hjælp af elektroner. Det er en fordel, fordi elektroners bølgelængde er kortere end bølgelængderne for synligt lys. Derfor kan man producere billeder i højere opløsning med et elektronmikroskop.
SARS-COV-2 virussen ligner i udseende både MERS-coronavirus, som brød ud i 2012 og SARS, som hærgede fra 2002. De er alle tre inden for samme familie af coronavirus.
Vitustypen har fået sit navn efter de kongekrone-lignende takker, man kan se, når man zoomer helt ind på virussen. 'Corona' betyder nemlig krone på latin.
Andre artikler på Videnskab.dk
