Efter at have lidt af alvorlig elfantitis i benene er 24-årige Wang Cheng nu efter en omfattende operation klar til at løbe igen.

Livet har ikke været let for 24-årige Wang Cheng fra Kina. Siden hun var seks år har hendes ben vejet 50 kg, og hun har ikke været i stand til at løbe eller gå med bukser og kjole.

For nylig fik hun foretaget en omfattende operation i Taiwan, der skulle reducere benene fra at være tre gange den normale størrelse til at være reduceret til 51 cm i omkreds.

'Jeg føler mig så let, hvis det ikke var for bandagerne ville jeg hoppe og springe nu', siger Wang Cheng efter operationen. Det er tydeligt, at hun glæder sig til at kunne føre et normalt liv efter at være sluppet af med den smertefulde elefantitis, der har plaget hende i næsten to årtier.

Sygdommen startede ved, at Wang Chengs blodårer blev voldsomt udvidet med blod, som bredte sig til lymfekirtlerne. Det forårsagede den voldsomme hævelse i benene, som lægerne nu har stoppet virkningen af.

Går alt som forventet flyver Wang Cheng hjem til Kina i september.