Dansk Folkepartis formand gennem mange år, Pia Kjærsgaard, siger på Dansk Folkepartis årsmøde:

»Vi kommer ikke uden om den situation, vores parti er i. Vi står stadig i en svær situation. Og vi kæmper stadig med efterdønningerne.«

»Det har vi brugt meget tid og energi på at få samlet op på. Vi har lært af vores fejl. Men det skal mere til!«

»Mange af os kan ikke leve med den situation, vi står i lige nu. Jeg kan slet ikke.«

Sådan lød det fra Pia Kjærsgaard, der omtaler Dansk Folkepartis nuværende krise, hvorimod formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl ikke gjorde det i sin tale.

B.T.'s politiske redaktør Henrik Qvortrup mener, at det er noget man skal bide mærke i:

»Det er trods alt værd at bemærke, at Pia Kjærsgaard tør nævne krisen og Thulesen Dahl derimod ikke gør.«

»Det er en offentlig kendt hemmelighed, at hun ikke er tilfreds med Kristian Thulesen Dahl og hans seneste resultater. Hun har sendt en presbal til Thulesen Dahl nu.«

I følge Henrik Qvortrup så er Thulesen Dahl godt klar over, at han skal til at rette op på tingene, for han kan ikke nødvendigvis regne med Pia Kjærsgaards støtte for evigt.

»Den dag Pia Kjærsgaard siger stop, så er der ingen vej tilbage for Kristian Thulesen Dahl.«