'Helt grotesk'. 'Krænkende'. 'Et absurd teater'.

Dansk Folkepartis medstifter og Folketingets formand i fire år, Pia Kjærsgaard, kommer nu med hård kritik af regeringen.

Det er ikke kun den nuværende S-regering, der får skarpe ord af Pia Kjærsgaard, der i dag er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

Årsagen er denne:

Her debatterede Pia Kjærsgaard fra Dansk  udlændingepolitik med Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet på McDonald's i Brøndby, tirsdag den 21. maj 2019. Nu kommer hun med hård kritik af både den siddende regering, og tidligere regeringer. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Her debatterede Pia Kjærsgaard fra Dansk  udlændingepolitik med Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet på McDonald's i Brøndby, tirsdag den 21. maj 2019. Nu kommer hun med hård kritik af både den siddende regering, og tidligere regeringer. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Tirsdag kom det frem, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i nogle socialt belastede boligblokke har opsat løbesedler på flere mellemøstlige sprog om, hvordan man skal beskytte sig mod coronavirus.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) meldte tirsdag ud i B.T., at han faktisk er gået imod sin egen grundholdning, da han gik med til, at disse sedler blev oversat til flere sprog.

Pia Kjærsgaard kalder det 'væsentligt, at alle indvandrere' får besked om den her smitte.

Men herefter kommer den hårde kritik af Tesfaye og co.

Her er en af de plakater på mellemøstlige sprog, der er blevet sat op i forskellige boligblokke med mange med indvandrerbaggrund. Foto: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Her er en af de plakater på mellemøstlige sprog, der er blevet sat op i forskellige boligblokke med mange med indvandrerbaggrund. Foto: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vis mere

»Jeg vil bebrejde ministeren og regeringen for, at det er nødvendigt, for det burde det jo ikke være,« siger hun og forsætter:

»De der indvandrere burde for lang tid siden have lært dansk og forstået, hvad der foregår i det danske samfund. De burde have sat sig ind i samfundsforholdene. Så jeg synes på en eller anden måde, at det er krænkende, og det bør ministeren tage på sig.«

Pia Kjærsgaard mener, at personer med indvandrerbaggrund er blevet 'pleaset'.

»I alt for mange år har man forsømt, ja, pleaset indvandrerne. Man er selv ude om, at man nu står i en situation, hvor man skal oversætte en hel masse på grund af coronasmitte. Ikke alene den her regering, men skiftende regeringer har svigtet,« siger hun.

Pia Kjærsgaard påpeger, at eksempelvis flere butiksejere med anden etnisk baggrund er sluppet afsted med slet ikke at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer under coronakrisen.

»Jeg synes også, at basarerne er fuldstændig ligeglade med reglerne. Folk står oven på hinanden. Der er ikke nogen sleepers, der er ikke nogen afstand, der er ikke nogen håndsprit,« siger hun og nævner konkrete steder:

»Prøv at tage ud i Nordvest omkring Lygten eller Frederiksborgvej. Det er simpelthen så grotesk. Og der trækker man bare på skulderen, fordi der ikke er nogen lovkrav.,« siger hun.

Hvad har du tænkt dig at gøre?

Pia Kjærsgaard (DF) ses her , da hun i gebruar var til samråd i Folketinget. Hun er i dag næstformand for Udlændinge- og Integrationsudvalget. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Pia Kjærsgaard (DF) ses her , da hun i gebruar var til samråd i Folketinget. Hun er i dag næstformand for Udlændinge- og Integrationsudvalget. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Vi har påpeget det her mange gange. Rigtig mange gange. Man skal ikke have særbehandling, og det mener jeg principielt heller ikke, man skal i den her sag. Det er mange års slendrian, der har gjort, at det nu er nødvendigt. Jeg synes, det er sløset og et absurd teater. Der burde være rettet op på det her for mange år siden,« siger Pia Kjærsgaard.

Torsdag kommer Statens Serum Institut med svar på, hvor mange af anden etnisk herkomst, der er smittede med coronavirus.

Hvis det viser sig, at der er en kraftig overrepræsentation af smittede med anden etnisk baggrund, kommer regeringen til at præsentere initiativer, lød det tirsdag fra Mattias Tesfaye.

»Jeg vil gerne vide, hvad ministeren har tænkt sig at gøre. Og har regeringen fremover tænkt sig at stoppe al positiv særbehandling og sige: 'Nu må I lære dansk. Punktum',« slutter Pia Kjærsgaard.