I den moderne medieskabte virkelighed, hvor mange har hentet deres drøm om, hvordan en hverdag skal se ud fra serier som Baywatch, ligger det meget nært at finde fejl hos partneren, som man kan kritisere.

  • Jeg er 120 procent perfektionistisk
  • Det ultimative sexsymbol har J-Lo's bagdel
  • Tysker fik den i støvsugeren

    Men der kommer intet positivt ud af dette - kun dårlige eller brudte parforhold med folk, der konstant hakker på hinanden.

    Canadiske forskere har fundet ud af, at menneskers perfektionistiske tendenser gør det svært for dem at være i ægteskab, og at det er en ny tendens, som parterapeuter bør huske på, når de skal hjælpe parrene, mener doktor Paul L. Hewitt fra University of British Columbia i Vancoucer og hans kolleger. De har fulgt 76 par, som var gift eller samboende i mere end fire år, og dem, der svarede ja til: »Jeg slapper aldrig helt af, før jeg har gjort mit arbejde perfekt«, blev betegnet som perfektionister.

    Det viste sig, at perfektionisterne oftere brugte sarkasme, ironi og andre konfliktsøgende strategier i forsøg på at få styr på samlivsproblemerne. Især de mennesker, der forventede perfektion af deres partner, var meget lidt begejstrede for deres forhold, fordi partneren umuligt kan leve op til disse krav, skriver forskerne.

    Parterapeut Martin Østergaard møder ofte problemet: »Jeg støder hele tiden på folk, der har forskruede neurotiske ideer om, hvad der skal til for at leve et godt liv.«

    De har en plastic-agtig og uvirkelig idé om, at livet først er godt, når alting er 100 procent. Som i Glamour eller Baywatch. Nogle kan lide, når Martin Østergaard tager illusionerne fra dem, og fortæller, at det dagligdags liv faktisk er temmeligt trivielt, og at de fleste mennesker er ret almindelige. Andre stejler over det.

    »Perfektionisme er lig med lavt selvværd. Det er angst for kritik, for hvis man får kritik, tynger det selvværdet yderligere, og når man har lavt selvværd, så prøver man at gøre tingene perfekt, for så undgår man at få kritik. Mennesker kan også blive perfektionistiske, fordi deres forældre er det. Forældrene kan være bange for, at deres børn skal blive kritiseret, som de selv blev, da de var små. Derfor kritiserer de børnene for at undgå, at de bliver kritiseret.

    Perfektionisme er også angsten for at komme tæt på andre mennesker. For det, der sker, når man kommer tæt på andre mennesker, er, at man kan mærke sine dybe følelser, og man sætter sig selv i en situation, hvor man let kan blive såret. Så derfor skubber man mange gange andre væk. Hvis du f.eks. prøver at være perfekt på dit arbejde, så oplever de andre dig også som en lidt mærkelig type, der ikke tåler drillerier, og som tager alting meget nært. Det er så vigtigt for perfektionisten at præstere - for det er dén måde, han får anerkendelse og kærlighed,« siger Martin Østergaard. Udover at perfektionisterne stiller meget store krav til kæresten, og at hun eller han aldrig efterlader brødkrummer på bordet og husker at bruge børsten i toilettet, så stiller de store krav til sig selv.

    De skal være fantastiske at være sammen med. Og det er naturligvis umuligt i længden.

    »Hvis man har så høje krav til sig selv, så er det jo skide svært at leve op til. Perfektionisten har det sådan, at han heller ikke selv må fejle og distancerer sig så fra kæresten ved at være ironisk, spydig eller tale nedladende til kæresten. Mange mænd har f.eks. et meget højt krav til deres egen krop. Den skal være fedtfri og muskuløs ligesom Brad Pitts.

    Hvis han har en kæreste, som ikke er kropsligt perfekt, så føler han, at han har fejlet, at han er en fiasko. Hun skal helst ligne Iben Hjejle, men i stedet sidder hun i sofaen og spiser marcipanbrød og drikker to bajere. Samtalerne vil tit blive spydige og sarkastiske og hentyde til nogle områder ved den anden, som man har svært ved at acceptere. I stedet for at rose kæresten og sige: »Jeg elsker din krop, Jeg er vild med din krop.« Også selvom overarmene er lidt for løse. Perfektionisten gør det, han selv er blevet udsat for - nemlig får mere kritik end ros. Det er lige præcis det, man ikke har brug for. For så får andre mennesker også hevet deres selvværd ned,« siger Martin Østergaard.