Regeringen vil gøre tinglysning "papirløs", så borgerne i fremtiden kan bruge ny teknologi, når de kommunikerer med myndighederne. Samtidig vil regeringen undersøge, om der kan ske en privatisering eller om tinglysningen ved domstolene kan centraliseres.

Justitsminister Lene Espersen (V) vurderer, at der er oplagte muligheder for at rationalisere ved at bruge elektronisk kommunikation på det område.

Der skal nedsættes et bredt sammensat udvalg, som skal komme med forslag til en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen med højesteretsdommer Lars Bay Larsen som formand.

/ritzau/

Andre læser også