Han bragte Bill Clinton, Michael Jackson og Paul McCartney til Danmark. Men i dag bor eventmageren Paddy Gythfeldt i en et-værelses lejlighed. Men han kommer tilbage
Der kan være meget langt mellem top og bund. Det er Paddy Gythfeldt et levende bevis på.
Da karrieren toppede i 1997, kunne han med et godt glimt i øjet fortælle sine mange udenlandske kontakter, at han kun arrangerede events med ’Kings, Queens and Presidents’.
»Kongen er – The King of Pop – Michael Jackson, Dronningen – Margrethe af Danmark, og Præsidenten... Bill Clinton.«
1997 var næsten for fantastisk, selv for en garvet arrangør som Paddy Gythfeldt.
I juni stod han for dronning Margrethes indvielse af Storebælts-tunnelen. Måneden efter var han ansvarlig for logistikken omkring det første amerikanske præsidentbesøg i Danmark nogensinde, og i august arrangerede han to udsolgte Michael Jackson-koncerter i Parken, inklusive afholdelse af superstjernens fødselsdag, som blev fejret med meterhøj kage, Tivoligarden – og hele moletjavsen.
Men så vendte verden. Karrieren kollapsede, og han fik konstateret fremskreden kræft i kæben.
Opret et abonnement på BT PLUS og læs vores store fortællinger, guider om sundhed og privatøkonomi og meget andet. Her kan du læse fortællingen om Paddy Gythfeldt og hans vilde liv som eventmager.
Der kan være meget langt mellem top og bund. Det er Paddy Gythfeldt et levende bevis på.
Da karrieren toppede i 1997, kunne han med et godt glimt i øjet fortælle sine mange udenlandske kontakter, at han kun arrangerede events med ’Kings, Queens and Presidents’.
»Kongen er – The King of Pop – Michael Jackson, Dronningen – Margrethe af Danmark, og Præsidenten... Bill Clinton.«
1997 var næsten for fantastisk, selv for en garvet arrangør som Paddy Gythfeldt.
I juni stod han for dronning Margrethes indvielse af Storebælts-tunnelen. Måneden efter var han ansvarlig for logistikken omkring det første amerikanske præsidentbesøg i Danmark nogensinde, og i august arrangerede han to udsolgte Michael Jackson-koncerter i Parken, inklusive afholdelse af superstjernens fødselsdag, som blev fejret med meterhøj kage, Tivoligarden – og hele moletjavsen.
Men så vendte verden. Karrieren kollapsede og han fik konstateret fremskreden kræft i kæben.
Indtil for et halvt år siden boede han i en stor villa i Gentofte, men i dag sidder han i sin et-værelses lejlighed. 26 tætpakkede kvadratmeter på det han kalder: ’Gentoftes losseplads’.
»Egentlig tror jeg, at sådan en nedtur ville skræmme de fleste mennesker fra vid og sans, men den får altså mine hjul til at køre på en anden måde. Det giver mig noget helt nyt, jeg bliver sgu klogere af det her,« siger han. Med eftertryk på klogere. Kontrasten mellem livet før og nu er enorm. Men det slår ikke den 65-årige ud:
»De (lægerne, red.) levnede mig ikke mange chancer, men jeg klarede den sgu. Også selvom jeg kun har mit keyboard og ukulelen i dag. Så længe jeg har min musik, er det ikke helt galt,« griner han, trykker på keyboardet og lader et samplet latterkor sarkastisk drøne ud i den lille lejlighed.
Musikken drev
Paddy Gythfeldts karriere som arrangør og hans ry som ’Mister Fix-it-all’, der kunne klare selv de tungeste opgaver og de største arrangementer, begyndte i 70’erne, da han var med til at stifte Dansk Koncert Bureau (DKB), der blev en af landets førende koncertarrangører. Firmaet blev videreført af partnerne Flemming Schmidt og Steen Mariboe, mens Paddy, da Parken genopstod som Danmarks nationalstadion, i 1994 rykkede ind med sit eget firma Zig Zag Production.
Når han tænker tilbage på dagene i Parken, er den største erkendelse, at han burde have været mindre godtroende. Og at forretningsmændene burde have været lidt mindre kyniske.
»Det har aldrig været forretningen, der har drevet mig, men altid musikken. Lige fra jeg begyndte at spille med ’Hair’ og senere i ’Zig Zag Band’«.
Gennem tiden er der stort set ikke ét udenlandsk rock- eller pop-navn af betydning, som Paddy ikke har mødt og arrangeret koncerter med.
Fra Michael Jackson, Whitney Houston, Paul McCartney, Rolling Stones til George Michael. Og alt derunder.
Paddy Gythfeldt er manden med de umådeligt mange kontakter i både ind- og udland. Og en direkte linje til de største stjerners agenter og managers.
»Jeg glemmer aldrig, da Paul McCartneys agent Barrie Marshall ringede og spurgte, om jeg ville lave en af Pauls surprise-koncerter, hvor der maks. måtte komme 3000. Det ville jeg selvfølgelig,« siger Paddy og afslører en hidtil hemmeligholdt historie om den berømte Beatle’s Københavnerbesøg i 1991.
»På det tidspunkt var Paul forfulgt af en dansker, som englænderne kaldte for ’the crazy Dane’. En nutcase, der påstod, at han havde skrevet ’Let It Be’ og ’Yesterday’. Kort forinden havde han smadret en stor rude i McCartneys hovedkvarter i London. Så der var ekstra fokus på sikkerheden. De ville ikke have problemer med ’den tossede dansker’«.
»Jeg hyrede en privatdetektiv, der skulle holde øje med manden i 14 dage op til koncerten. Helt op til selve dagen vidste vi nøjagtigt, hvor han var, og hvad han lavede. Vi vidste også, at han ikke havde fået billetter til koncerten, men at han til gengæld var til stede udenfor Falkonér på koncertdagen,« fortæller Paddy, der iværksatte en større afledningsmanøvre, så Paul McCartney efter koncerten kunne komme uskadt ud med sit band.
»Jeg havde allieret mig med DR’s Hans Otto Bisgaard, der havde fået udpeget manden i mængden. På signal fra Paul greb Hans Otto, der sendte direkte, fat i manden og begyndte at ’interviewe’ ham. Hvorefter Paul stille og roligt kunne gå ud, vinke til sine fans og forsvinde ind i bussen til Linda og bandet.«
Paddy smiler over anekdoten, som bare er én ud af mange hundreder.
Brev fra præsidenten
Han kunne også have fortalt den med Bill Clintons Special Forces-folk, der få timer før Clintons tale på Nytorv i København ville have dækket to fem etagers bygninger, fordi de frygtede en snigskytte. I løbet af halvanden time udførte Paddys folk opgaven ved hjælp af et gigantisk bagtæppe konstrueret til en Rod Stewart-koncert i Parken.
Eller den med de særlige telt-tunneler, han måtte bygge på Gentofte Stadion, så Michael Jackson kunne gå fra sin limousine og ind på scenen. Uden at få sollys. Og hvordan hans hud var smurt ind i beskyttende cremer mod den hudsygdom, der lige havde ramt den amerikanske mega-stjerne.
Gythfeldts hukommelse fejler intet.
Derfor kan han også huske første gang, karrieren begyndte at knage.
Under et møde med DR og Flemming Østergaard om det internationale Melodi Grand Prix i Parken i 2001 regnede Gythfeldt med, at hans firma skulle stå for arrangementet.
»DR ville have mig, og jeg gik stærkt ud fra, at Don Ø også ville. Men da vi rejser os og er på vej ud, trækker han mig til side, tager mig om skulderen og siger: ’Jeg er ked af det, Paddy, men det bliver dine venner i DKB, der får det’. DR var chokerede, men kunne intet gøre, og jeg var helt groggy, da jeg gik over på mit kontor. Don Ø havde lavet en eller anden rævekage med Flemming Schmidt (DKBs direktør), og dér tabte jeg et virkelig stort skridt.«
Den dag er et vendepunkt.
I følge Paddy Gythfeldt laver Parkens daværende ledelse i de følgende år en række numre og fiks-fakserier, som Paddy opdager for sent.
»En af aftalerne var, at jeg skulle have huslejefrihed i tre år, hvilket jeg troede på. Det fungerede, lige til de sendte mig en regning på to et halvt års husleje.«
»Det har hele tiden været sådan, at det er mig, der støber kuglerne, og andre der fyrer dem af. Derfor fik jeg ikke fanget, at det gik galt, og at der er snabler nede i min pengekasse.«
I 2012 fik han besked fra sin bank på, at alle udeståender skulle betales. Samtidig røg alle hans kreditter.
Solgte med tab
To år senere var hans villa på 160 kvadratmeter i Gentofte afsat – med tab.
»Alt blev solgt, for jeg vil for alt i verden undgå at gå personligt konkurs. Det gjorde både min far og min bedstefar, så for mig var det en æressag.«
Kl 12.00 den 1. juni 2014 rykkede Paddy ud af villaen og ind i det sociale boligbyggeri.
I hjørnet står et indrammet brev fra Bill Clinton.’Dear Mr. Gythfeldt. Thank you so much for your help during my trip to Copenhagen. Your efforts meant a great deal to me’. Underskrevet: ’President of The United States, Bill Clinton’. Ude i den lille entré står en gigantisk gennemsigtig pose fyldt med tomme dåser.
»Den har de sgu samlet sammen til mig – som tak. Der må være mere end 120 kroner,« siger han med henvisning til de mennesker i blokken, som han giver en hånd til daglig.
Det kan godt være, at rammerne er anderledes, men Paddy Gythfeldt får stadig ting til at ske.
»Jeg har lært nogle fantastiske mennesker at kende i det her kiksede kompleks. Her bor narkomaner, førtidspensionister, psykisk syge, folk der burde indlægges, og gamle, der er så bange for nogle af de andre, at de låser sig inde. Jeg er deres lokale socialrådgiver. Jeg skriver breve til kommunen, kører dem rundt, hvis de er dårligt gående. Og sådan noget...«
»Det giver mig noget helt nyt at hjælpe folk. Jeg bliver sgu klogere af det her, og man bliver aldrig for gammel til at lære nyt. Men det er kun midlertidigt,« siger Paddy Gythfeldt.
»Jeg blev pensionist i december, så nu må jeg tjene penge igen, og jeg har flere ideer og konkrete planer. Bl.a. nogle festivalkoncepter, jeg har udviklet. Det skal op at køre nu.«
Han har stadig sin kontaktbog til agenter og managers i udlandet. Bogen har været flittigt benyttet, siden han begyndte forfra. Forskellen er i virkeligheden bare størrelsen på kontoret og mængden af erfaringer. For tiden har Gythfeldt også konkrete planer om en koncert med et større britisk band.
»Jeg blev tvunget ud af Parken, men jeg har både musikken, mine kontakter og så den vilje, som jeg har haft, siden jeg begyndte med at spille. Jeg er langtfra stået af. Tværtimod.«
Don Ø’s kommentar: BT har forelagt artiklen Parkens daværende bestyrelsesformand Flemming Østergaard, som har følgende kommentar:
’Jeg mener, at Gythfeldt tager fejl af mig og Dan Hammer, som var ansvarlig for Parkens side af det internationale Melodi Grand Prix. Derudover var det suverænt DR, der bestemte, hvem der skulle samarbejdes med. Ellers har jeg ingen kommentarer,’ skriver Flemming Østergaard i en mail til BT.
