Hvis politikerne vinder kampen for at gøre Danmark røgfrit, står de med et stort problem. Det offentlige sparer nemlig milliarder på rygerne. Ser man kun på økonomi, er rygernes dårlige helbred en stor gevinst for det offentlige.

Rygning forkorter i gennemsnit levetiden med ni år, og hvis vi alle blev røgfri, ville der blive op imod 12 milliarder om året i ekstra udgifter til folkepension. Simpelthen fordi danskerne ville leve længere.

»Rygning er en indtægt for den offentlige kasse. Hvis det lykkedes at få alle til at holde med at ryge, ville finansministeren stå med et problem med skatteprovenuet,« siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og direktør ved Institut for Sundhedsvæsen.

50.000 kr. per ryger
Ifølge Jes Søgaard viser de nyeste tal, at rygere over 35 år koster samfundet omkring 50.000 kroner mere end ikke-rygere, især på grund af øgede udgifter i sundhedssektoren.

Men selv om man tager det i betragtning, er pengene vundet ind ved, at rygerne betaler milliarder i tobaksafgifter og lever kortere, og altså ikke skal have pension. Jes Søgaard har tidligere beregnet, hvad rygning koster. I 1998 gik udgifter og indtægter ved befolkningens rygning næsten lige op.

Skaderne ved rygning kostede mellem 4,1 og 7,4 milliard, og staten fik 7,3 milliarder ind i tobaksafgifter. Men tager med besparelsen på de op mod 12 milliarder i pension ind, er der ingen tvivl om, at det offentlige vinder ved borgernes trang til røg.

Jes Søgaard mener dog ikke, at regnestykket udelukkende kan gøres op på den måde.

Afgift hentes andetsteds
»Tobaksafgifterne er ikke en egentlig indtægt, men en afgift man lige så godt kunne lægge over på andre varer, og dermed få lige så mange penge ind til statskassen,« siger Jes Søgaard.

På samme måde vil det handle om en omfordeling af udgifter, hvis danskerne kommer til at leve i gennemsnit ni år længere.

»Det er rigtigt, at pensionsudgifterne stiger, når flere bliver ældre. Det er et faktum, man må forholde sig til, når rygefrekvensen falder. Enten skal den enkelte ældre have mindre, eller også skal de yngre jo betale mere i skat,« siger Jes Søgaard.