En forholdsvis nyopdaget svampeart er blevet fundet af forskere i det vestlige Sverige. 

Parasitsvampen blev fundet i en grotte og bliver også kaldt zombiesvampen og havde dækket en edderkop helt til.

Det skriver TV 2, der har lyttet til Sveriges Radio, hvor Anders Lindström, der er entomolog ved det svenske veterinærmedicinske institut, har oplyst om fundet. 

Det særligt opsigtsvækkende ved svampearten er, at den dækker sit 'bytte', fjernstyrer og derefter dræber det. Svampen havde inficeret edderkoppen så meget, at kun insektets ben stak ud. 

Svampen blev først opdaget i 2021 og hedder Gibellula Attenboroughii. 

Den er opkaldt efter naturforskeren David Attenborough.