Lokomotivfører Kent L. Jensen fra Odense er en af de mange i det særlige fag, som netop nu med en hel del usikkerhed ser frem til nye tider på skinnerne.
Han skal, som han har gjort de seneste 27 år, ganske vist stadig sidde helt forrest i toget og sørge for, at sikkerheden er i top.
Men når det gælder bl.a. tur- og vagtplaner, arbejdstider, mødetider og sommerferieønsker, er den medbestemmelse, som han og hans kolleger hidtil har haft, blevet mindre.
DSB's ledelse har opsagt samtlige 150 lokalaftaler og kutymer med de ansatte, og derfor er der varslet nye tider for Kent L. Jensen og de øvrige lokoførere, togførere og stationsbetjente.
Af samme grund blev togdriften i november ramt af en række overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt personalet i protest over DSB-ledelsens planer.
DSB meldte sig sidste år ind i Dansk Industri og opsagde samtidig alle lokalaftaler med de ansatte. De nye vilkår, som der stadig forhandles om mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund på fjern- og regionaltogsområdet, er varslet med fuld virkning fra den 3. februar 2019.
Og selv om der for nylig er indgået en foreløbig aftale for den del af de ansatte, som kører på S-togsnettet i København, føler Kent L. Jensen og hans kolleger sig ikke trygge ved fremtiden.
»Jeg tror ærligt talt ikke, DSB's ledelse har et detaljeret kendskab til, hvordan vores arbejdsvilkår i virkeligheden er. Jeg ved heller ikke, hvor meget det betyder for dem. Men fakta er, at vi altså er i en virksomhed, hvor hjulene drejer 365 dage om året. 24/7. Og vi arbejder hver anden weekend hele året rundt.«
»De ting, der er varslet fra DSB, opfatter vi som et kraftigt indgreb i folks sociale og private liv. Skilsmisseraten blandt lokoførere er i forvejen temmelig høj på grund af vores arbejds- og mødetider, og nu kan man frygte, det bliver endnu værre. Jeg er selv en i statistikken og har en deledatter, så jeg står måske selv foran problemet, fordi min datters mor også arbejder hver anden weekend. Når man ikke længere kan være sikker på, hvornår man skal arbejde, kan man heller ikke bestemme over sin egen fritid. Det her risikerer at ramme mange familier,« siger 50-årige Kent L. Jensen, som er lokalgruppeformand for lokoførerne i Odense.
Han understreger, at han grundlæggende altid har været glad for sit arbejde. I al fald i 26 ud af de 27 år, han har været lokomotivfører, siden han droppede elektrikerfaget og satte sig ind på førerpladsen i toget.
»Men inden for det seneste år, siden DSB's ledelse er kommet med de her ting mod os, er det blevet tungt. Vi bliver mødt med tiltag, der er urimelige. Alle undersøgelser viser, at det i sidste ende er godt for alle, hvis en ledelse viser respekt og giver medbestemmelse til de ansatte. Men DSB mangler forståelse for, at folk også har et familieliv, der skal fungere. At man skal have hentet og passet sine børn. At man for eksempel spiller badminton om tirsdagen. Hvis jeg kom som ny ind i den her virksomhed og som det første fik at vide, at jeg ikke helt kan regne med, hvornår jeg skal møde, at jeg måske skal arbejde jul, nytår og andre højtider og ikke kan forvente at få sommerferie med min familie og kun er garanteret 21 friweekender om året, så var jeg da løbet skrigende bort,« siger Kent L. Jensen.
Han har gennem de seneste otte år sammen med ledelsen medvirket til at planlægge de daglige tjenester for sine kolleger, hvilket ifølge den fynske lokofører har fungeret upåklageligt. Nu ligger planlægningen alene hos ledelsen.
»Det her handler jo ikke om ledelsesretten. I al fald ikke for os. Det handler om at få det hele til at gå op for både virksomheden og de ansatte. Nu har DSB afskåret sig selv fra, som de ellers har kunnet hidtil, når tingene indimellem er brændt på, at kunne læne sig tilbage og pege på os og sige: 'I har selv været med til planlægningen. Så må I også løse det.'«
»Vi vil faktisk bare gerne passe vores arbejde. Jeg kan ikke forstå, at man vil lægge os hindringer i vejen uden egentlig grund. Sammen med ledelsen har vi som regel fået det til at fungere – oven i købet med en årlig besparelse på to pct.,« påpeger han.
Poul Gemzøe-Enemark er underdirektør i DSB og forhandlingsleder i de igangværende drøftelser med Dansk Jernbaneforbund. Han er optimistisk i forhold til de igangværende forhandlinger:
»Vi har formået at finde nogle løsninger, når det handler om lokomotivførerne på S-togene. Og vi har helt klart også en forventning om, at vi finder løsninger for de ansatte på regional- og fjerntogene. Jeg synes, vi har et konstruktivt forhandlingsforløb med Dansk Jernbaneforbund. Vi mødes og taler sammen hele tiden, og det er jo ofte, når man taler meget og rigtig længe sammen, at man finder frem til nogle håndtag, man kan dreje på, så begge parter bliver tilfredse. Vi har roen til at komme ned i substansen, og vi er af den overbevisning, at vi er ved at have linjerne til noget,« siger Poul Gemzøe-Enemark.
Hvor langt er I fra hinanden?
»Forhandlingsoptimisten ville sige, at vi er tæt på, og forhandlingspessimisten ville sige langt fra. Men vi tror på, vi finder nogle løsninger, der tilgodeser begge parter,« siger DSB's underdirektør.
En af knasterne i forhandlingerne er tur- og vagtplanlægningen. Hidtil har de ansatte været direkte inddraget i det arbejde. Det er nu taget væk fra dem, hvilket de er utilfredse med, fordi de mener, de også hidtil har udvist stor fleksibilitet. Og at de gennem netop direkte inddragelse i planlægningen har kunnet imødekomme nogle af de ønsker, ledelsen har.
Poul Gemzøe-Enemark siger:
»For os er det meget vigtigt, at det er DSB, der planlægger driften. Vi har et ønske om, at det er os, der sidder for bordenden. Det samarbejde, vi lægger op til, er, at det er vores planlæggere, som har ansvaret, men vi forsøger at inddrage medarbejderne. Vi vil gerne imødekomme dem, hvor det er muligt.«
Der er aftalt nye forhandlingsmøder mellem parterne igen mandag og tirsdag. Og allerede afsat mødedatoer i januar.
