I fælles opråb advarer estiske forskere og ngo'er om, at Danmarks afbrænding af træ har store konsekvenser for Estlands miljø og natur – og skader klimaet

Estiske forskere og fagfolk retter i et åbent brev hård kritik af Danmark for at ødelægge skovene i deres land med de enorme mængder af træpiller, som importeres og brændes af for at skabe energi til danske husstande. Det skriver Dagbladet Information.

Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi, og officielt er træbiomassen vores største grønne energikilde. Biomasse er dog i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutralt, sådan som det ifølge FN-regler regnes for i Danmarks og andre landes klimaregnskaber.

Brevskriverne indleder med at bemærke, at 'Danmark bryster sig af at være blandt verdens ledere på klimaområdet'.

'Desværre har den danske regering valgt ikke at følge videnskaben i spørgsmålet om træbaseret biomasse,' skriver de ifølge Information.

Knap 64 procent af Danmarks vedvarende energi kommer fra fast biomasse som træpiller, flis og brænde, mens den resterende del kommer fra andre grønne energikilder som sol og vind. Langt størstedelen af træbiomassen – 94 procent – bliver ifølge Energistyrelsen importeret fra udenlandske skove. Heraf kommer knap 20 procent fra Estland, hvilket gør Danmark til den største køber af estiske træpiller.

Initiativtageren er Martin Luiga fra miljøorganisationen Estonian Forest Aid, og brevet er stilet til den danske regering og Folketinget, der vil modtage det om få dage. De mere end 220 underskrivere tæller grønne organisationer, universitetseksperter og biologer, men også mange mere udenforstående folk som klimaaktivister, kunstnere, forfattere, humanister og journalister.

'Estland fælder træer i en målestok, som vil halvere skovenes evne til at opsuge og lagre CO2,' skriver de og henviser til, at både den estiske regering og tømmerindustrien lægger op til yderligere fældning det næste årti. Samtidig udfordrer skovhugsten landets biodiversitet, mener de.

Asko Lõhmus er professor og leder af Center for Naturressourcer på Tartu Universitet i Estland, hvor han forsker i bæredygtig skovforvaltning og biodiversitet. Han har ikke selv skrevet under på brevet, men erklærer sig som videnskabsmand enig i dets budskaber.

»Produktionen af træpiller er med til at drive skovhugsten her i Estland,« siger han til Information.

Også den danske miljøorganisation Verdens Skove, der har samarbejdet med de estiske ngo'er om brevet, bakker op om kritikken.

»Hovedproblemet i Estland er, at man fælder mere skov, end hvad der er bæredygtigt i forhold til klima og biodiversitet. Og det er Danmark medansvarlig for, fordi vi efterspørger så meget træbiomasse,« siger bestyrelsesmedlem Andreas Petersen til Information.

Hos Graanul Invest afviser direktør Raul Kirjanen kritikken og erklærer sig uenig i alle brevets pointer. Han mener, at produktionen foregår under bæredygtige vilkår, hvor træerne senest fem år efter fældning får lov til at vokse op igen. Samtidig får Graanul årligt udført uafhængige kontroller af deres træpiller, skriver han i en mail.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), da han er på ferie. Ministeren har dog tidligere udtalt, at han »længe har været bekymret for det danske forbrug af biomasse«.