Danmarks største parti - Venstre - er ‘dødtræt’ af fejl og sjuskeri i et SKAT, der ifølge partiets retsordfører Karsten Lauritzen ‘betragter sig som en stat i staten for hvem retssikkerhed er en by i Rusland.'

Reaktionen kommer efter, at bt.dk i dag fortæller historien om, at SKAT i Aalborg har forsøgt at tvinge teleselskabet Telenor til at udlevere stærkt følsomme oplysninger i tusindvis om en kunde, der undersøges af SKAT. Myndighederne har bedt om oplysninger om, hvem den pågældende har ringet til og modtaget opkald fra, og i hvilket land han har opholdt sig, og det i 16 år tilbage. Der er tale om oplysninger i titusindvis, som teleselskabet ikke har gemt.

SKAT har i en skriftlig udtalelse ‘beklaget’, at SKAT åbenbart ved en fejl har bedt om oplysninger så mange år tilbage. Anmodningen gælder kun perioden 2006-2012.

- Meget tyder på, at der bliver begået fejl på fejl i SKAT, og hver gang myndigheden bliver taget med fingrene i kagedåsen, så er det en ‘fejl’, og denne gang er det så en ‘tastefejl.’ Vi taler i disse sager om meget følsomme oplysninger; oplysninger om, hvem en person har ringet til i årevis, og i den slags sager er der altså ikke plads til ‘tastefejl’ eller fejl i det hele taget. Det generer mig, at SKAT har en så sløset tilgang til personfølsomme data, siger Karsten Lauritzen, retsordfører hos Venstre.



Lauritzen siger, at Justitsministeriet nu må undersøge, hvorvidt SKAT virkelig har lovhjemmel til at forlange den slags oplysninger udleveret uden dommerkendelse.

- Grundlaget må klarlægges og jeg har ikke tiltro til, at SKAT selv kan løse den opgave. I forvejen efterlader SKATs behandling af Jesper ‘Kasi’ Nielsen det indtryk, at myndigheden er bedøvende ligeglad med, hvordan folk behandles, og det virker som om, at nogen i SKATs ledelse mener, at SKAT kan gøre præcis, hvad der passer SKAT, og sådan spiller klaveret ikke i et retssamfund.

Især først Morgenavisen Jyllands-Posten og siden BT har i en lang række artikler beskrevet, hvordan erhvervsmanden blev presset og truet til frivilligt at acceptere et skattesmæk, mod at SKAT til gengæld undlod at forfølge Jesper 'Kasi' Nielsen, hans mor og søster personligt. Behandlingen af netop Kasi-Jesper har udløst stærk kritik fra SKATs egen borger- og retssikkerhedschef.

Karsten Lauritzen siger, at ‘SKAT nu må gennemgå alle sager på det her område’ og se, om alt er foregået rigtigt og lovligt.

Også Dansk Folkeparti er bekymret over, at SKAT uden dommerkendelse kan bede om stærkt personfølsomme oplysninger, uanset om det er 16 eller seks år tilbage.

- Jeg synes, at det er grænseoverskridende rent retssikkerhedsmæssigt, hvis SKAT uden videre kan kræve data over, hvem en borger har talt med og hvorfra de seneste seks år, uden SKAT forinden skal have dommerkendelse, siger partiets skatte- og IT-ordfører Dennis Flydtkjær.

Tidligere justitsminister Brian Mikkelsen, nuværende konservativ skatteordfører, er enig:

- Min holdning på det her område er krystalklar. Jeg synes ikke, at SKAT skal have så vidtgående rammer i et retssamfund. Politiet kan først få tilsvarende oplysninger efter en dommerkendelse. Fra min tid som justitsminister ved jeg, hvor grelle eksemplerne skal være før, at politiet får en dommerkendelse, og så kan vi ikke have, at SKAT bare kan få til at indhente fortrolige oplysninger i almindelige sager. Det skal det ikke have lov til. Der må være en beskyttelse for borgerne, siger Mikkelsen.

Den altafgørende hovedregel i Danmark er, at det kræver en kendelse fra en dommer, hvis myndighederne skal have adgang til følsomme oplysninger om borgernes brug af telefoner, herunder hvem en person har ringet til eller modtaget opkald fra. Det vil i langt de fleste tilfælde kræve, at den person, der undersøges, er mistænkt for en forbrydelse, der kan give seks års fængsel eller derover. SKAT mener imidlertid, at det har ret til alle former for teleoplysninger, uden dommerkendelse, fordi det af skattekontrollovens §8D fremgår, at virksomheder har pligt til at udlevere alle oplysninger, der er af ‘væsentlig betydning’ for skatteligningen.

Ifølge SKAT er det i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt, at teleselskaberne udleverer oplysninger om, hvorvidt en person har været i Danmark og på hvilke tidspunkter, men SKAT har også i flere sager krævet oplysninger om, præcis hvilke numre, en person har ringet til, og hvem personen har modtaget opkald fra. SKAT oplyser også, at myndigheden mener at have adgang til de såkaldte ‘masteoplysninger’, der gør det muligt at fastslå præcis hvor en person har opholdt sig på hvilket som helst tidspunkt.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt SKAT overhovedet lovligt kan bede om disse oplysninger.

Af EUs såkaldte e-datadirektiv fra 2002 fremgår det, at EUs medlemsstater har pligt til at indføre lovgivning, der meget strengt beskytter alle teleoplysninger - af direktivets paragraf 15 fremgår det, at det eneste, der berettiger, at disse oplysninger alligevel gives til myndighederne, er i tilfælde, hvor det er ‘nødvendig[t], passende og forholdsmæssig[t] i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret, den offentlige sikkerhed, eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager...”.

Direktivet nævner intet om, at nationale skattemyndigheder har ret til disse oplysninger for at udføre almindelig skattekontrol.

Teleselskaberne mener selv, at det vil stride mod grundloven, hvoraf det fremgår, at ‘indgreb i meddelelseshemmeligheden’ kræver en dommerkendelse. Skatteordfører Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance og næstformand i Folketingets Skatteudvalg er enige med sine borgerlige kolleger i, at SKATs mulighed for at udføre tvangsindgreb uden dommerkendelse er gået for vidt og skal begrænses, men han tvivler på, at SKATs praksis er i strid med grundloven. Forklaringen er, at det i grundlovens § 72 hedder, at “brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”

Spørgsmålet er, om skattekontrolloven, hvoraf det fremgår, at alt materiale, der er væsentligt for SKATs kontrol, skal udleveres, er en tilstrækkelig undtagelse.