Et dybt hemmeligt sted i Danmark møder B.T. faderen til landets mest forhadte person for tiden: den netop livstidsdømte firdobbelte morder Peter Lundin.

Lundin-navnet er nemlig blevet en forbandelse for Ole, og derfor har han anskaffet sig et nyt navn, er flyttet til en hemmelig adresse og fået adressebeskyttelse i folkeregisteret.

Nu er hans største ønske at få fred i sin nye, lyse to-værelses lejlighed, hvor pladsen ikke er så trang som i det lille kendte klubværelse på Strandvejen uden for København.

Den hvidhårede herre på 66 år hiver to kolde Harboe light op på bordet med den blomstrede dug og læner sig roligt tilbage i sin brune lænestol. Johnny Reimar synger lystigt på TV'et i baggrunden.

»Nogle gange spørger jeg mig selv, om Peter er min søn. Da jeg blev afhørt af politiet, spurgte jeg faktisk politiet om det. Og de kunne fortælle mig, at DNA-prøver viser, at det er han,« siger Ole Lundin, der lige inden B.T. dukker op, skulle til at se alle de mange TV-udsendelser igennem, som er lavet om Lundin-sagen i de sidste par år.

I alt omkring otte timers udsendelse, hvor både mordet på Oles tidligere kone Anna, Peter Lundins rejse til Danmark, de mange kvinder, der forelskede sig i hans søn og til sidst det brutale mord på Marianne Pedersen og hendes børn detaljeret bliver gennemgået.

Forsider med sønnen gemt

»Vi kan lade det køre i baggrunden,« siger Ole Lundin og lader sit mareridts billeder flyde lydløst gennem stuen. På bogreolen ved siden af ham er B.T. og Ekstra Bladet med Lundin-forsider omhyggeligt stablet op, mens lilla, grønne og røde mapper med sagsakter fylder resten af pladsen.

»Jeg har hele vejen igennem Peters retssag kun fået oplysninger gennem pressen. Derfor kan jeg heller ikke sige så meget om, hvad jeg synes om den. Men jeg var ikke nervøs for domsafsigelsen i torsdags. Jeg havde forventet den straf, som Peter fik,« siger Ole Lundin og trækker ned i sin grønne poloshirt, der strammer godt over den velvoksne mave.

Ole Lundin er stadig sur på sin søn efter de horrible mord på den lille Rødovre-familie.

»Jeg ville hellere end gerne ruske ham op, men jeg må jo ikke være i kontakt med ham. Han må være skizofren. Der er i hvert fald noget, der er løst heroppe,« siger Ole, og laver tegn oppe ved hovedet. »Jeg kan ikke forstå, at Peter kan være sådan et monster. Men jeg ved jo på den anden side ikke, om han har været udsat for hårdhændede metoder fra politiets side.«

Søger opmærksomhed

Peter Lundins ansigt fylder hele TV-skærmen ud.

Lyden er skruet helt ned, men den forvrængede mund og de fokuserede, stirrende øjne taler deres helt eget sprog. Peter hvæser ud af skærmen og underteksterne fortæller: »I can taste Denmark.«

Faderens øjne følger nøje sønnens voldsomme fremfærd på skærmen.

»Det er ikke helt normalt, det dér,« siger han og hentyder til Peter Lundins optræden med sin guitar, hvor han synger om »helvede«. Ole Lundin tror, at sønnens særprægede opførsel på TV med at digte løs og dramatisk male sig halvsort i ansigtet skyldes trangen til opmærksomhed.

»Peter vil så gerne være en rockstjerne, og han vil gerne have opmærksomhed,« fortæller Ole Lundin, som allerhelst bare vil lægge hele sagen bag sig. Men det er umuligt, når både radio, TV og aviser hele tiden udbasunerer hans eneste søns makabre gerninger.

»Det spøger stadig i mit hoved, at han har gjort det. Jeg tror, at han er den fødte forbryder,« siger han uden at fortrække en mine. Senere i interviewet trækker Ole Lundin dog igen i land og siger, at dybt i bunden er hans søn en ærlig person og ikke så slem en fyr endda.

Udlevede sine fantasier

»Han har jo tilstået og ikke givet andre skylden for det,« som Ole Lundin udtrykker det.

Oles søster dukker op på skærmen og viser til hans store forargelse Peter Lundins breve frem for TV-journalisten. Nevøen - Peter Lundin - skriver til fasteren, hvor lækkert, lækkert, lækkert det er at myrde.

Ole Lundin ryster opgivende på hovedet over sin søn.

»Det er jo bare fantasier. Men senere har det jo vist sig, at han ikke holdt sig til dem, men udførte det i virkeligheden,« siger Ole Lundin, som mener, at det uudholdige spørgsmål om, hvor Peter Lundin har gjort af Marianne Pedersen og hendes to små sønners lig ikke vil blive besvaret i nærmeste fremtid.

»Måske vil Peter fortælle det om 10-12 år. Det er jo kun ham, der har løsningen på gåden,« siger Ole, som konsekvent undgår at bruge selve ordene »mord«, men i stedet omtaler dem som »det der skete«.

På den hvide væg lige over for det farverige valmuebillede har Ole Lundin samlet en masse familiefotografier til en collage. Og på trods af de mange glade ansigter vidner billederne uhyggeligt om hans blodige familiehistorie. Ole stiller sig tæt op ad collagen og fremviser stolt de mange billeder, mens han begejstret peger og forklarer fra en ende af.

»Og det er så min kone og mig på besøg hos vores tyske familie i München,« fortæller han.

Billeder af hele famillien

På det lille sort-hvide billede sidder en storsmilende Ole Lundin med fyldigt, lyst hår og holder om sin, senere så brutalt myrdede, kone Anna. En meget smuk, mørkhåret, ung kvinde med livsglade og strålende mørke øjne. Slet ikke den Anna, som mange kun kender som en tydeligt forslået kvinde på et uskarpt billede.

På et billede længere nede, som Ole Lundin kun stopper flygtigt ved, sidder de og kysser forelsket hinanden. Derefter et billede af en lykkelig T. og hendes store kærlighed Peter. Peter med sin guitar i Marianne Pedersens hus og Ole på besøg hos Peter i det amerikanske fængsel, hvor han sad inde for mordet på sin mor.

»Peter bøjer lidt ned i kæene, for han er jo højere end mig,« smiler Ole Lundin helt fraværende. Et andet billede viser den lille familie, Anna, Ole og Peter i USA. »Det er næsten det samme billede, som min søster viser frem på TV,« siger Ole Lundin og hentyder til de billeder, hans søster fremviser i en TV-udsendelse om nevøen. Ole med sin første bil som 16-årig, Ole i militæret i Tyskland og Ole ude at sejle.

Han sætter sig tungt ned i stolen igen. Sagen ruller videre henover skærmen. Nu er det »Dags dato« der handler om, hvordan så mange kvinder kan falde for en brutal morder som Peter Lundin. Det for mange uforståelige fænomen vil Ole Lundin ikke rigtigt kommentere. Han tænker i den forbindelse mest på Peter Lundins snarlige eks-kone T.

Kan ikke passe Peter mere

»Det er synd for T.. Hun var fuldstændig fortryllet af ham dengang. De var så forelskede«, siger Ole Lundin med et fraværende blik. Han har tydeligvis blandede følelser for sin søn.

»Sagen er ikke overstået, fordi han har fået sin dom. Han har stadig et hjerte, der pumper blod, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan han skal klare det i fængslet. Jeg kan jo forstå, at han er den mest forhadte person i Danmark lige nu,« siger Ole Lundin, der gør alt for at fortrænge de mange års voldsomme begivenheder.

»Men når jeg sidder alene herhjemme, kan jeg ikke lade være med at spekulere over tingene. Det som Peter har gjort, er ikke noget, man skal slippe af sted med at gøre. Og jeg kan ikke passe på ham mere, som da han var et lille barn. Nu er han en voksen person, og han burde vide bedre end at involvere sig i det her. Men han er stadig min søn, uanset hvad han har gjort. Han er stadig mit eget kød og blod« slutter Ole Lundin, der stadig er sigtet for tyveri af Marianne Pedersens ting.