Fredag er det præcis et år siden, at Mike Doustdar satte sig i chefstolen for den danske medicinalmastodont Novo Nordisk, der er Danmarks ubetinget største selskab på børsen. 

Investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, gør her status over hvordan aktien har klaret sig. 

»Hvis jeg skulle vurdere ham på karakterskalaen, så vil jeg give ham et 7-tal,« siger Per Hansen og uddyber:

»Det skal ses i lyset af, at investorerne før Mike Doustdars tiltrædelse ikke kendte omfanget af Novos udfordringer med omkostninger, projekter og konkurrencen fra Eli Lilly i USA.«

Læs også: SpaceX og Tesla går sammen om gigantisk fabrik

Kursen på Novo Nordisk er faldet 2,5 pct det sidste år, men alt i alt har man fået 4 pct. i afkast medregnet udbytte, hvis man ser på aktiekursen før fredagens handel.

»Aktien i sig selv har ikke gjort meget det seneste år, hvor den er faldet en anelse. Som investor står man tilbage med et lille, beskedent, positivt afkast,« bemærker Per Hansen.

Novo Nordisk har, særligt i den seneste tid, oplevet en del op- og nedture på aktiemarkedet, og mastodontens fremlæggelse af de sidste to regnskaber har forsaget kursfald.

Novo Nordisk er i dag særligt kendt for at sælge og producere det populære vægttabsmedicin, Wegovy, som 266.807 danskere tager, og som blev lanceret den 5. januar i år i USA.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Euroinvestor.

Læs også: Sydbank fastholder købsanbefaling på C25-kæmpe: Vigtige milepæle kan sende aktie i vejret

Læs også: Finanshus ser stort kurspotentiale i Genmab