Antarktis.

Det frosne sydlige kontinent ser fra oven måske fladt og kedeligt ud.

Men under isen gemmer der sig et landskab, som er lige så kuperet som andre kontinenter.

Det viser det nyeste topografikort (landskabskort) over Antarktis kaldet BedMachine, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.

Undersøgelsen og kortudgivelsen er foretaget af forskere fra University of California og er det mest præcise kort over landskabet under Antarktis’ store ismasse.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Kortet over toppe og dale har afsløret den dybeste kløft, man hidtil har kendt til på land, kendt som Denman Gletsjeren.

»Kløfterne i havene er dybere, men dette er den dybeste kløft på land,« forklarer hovedforfatter på studiet, Mathieu Morlighem, der er lektor i Jordens Klima og Biogeokemiske Kredsløb fra University of California Irvine, til BBC.

Han har arbejdet på projektet i seks år.

»Dette er uden tvivl det mest nøjagtige portræt hidtil af, hvad der gemmer sig under Antarktis' iskappe,« siger Mathieu Morlighem, der har arbejdet på projektet i seks år.

Ældre kort foreslog en mere flad kløft, men det gav ikke mening ifølge Mathieu Morlighem.

»Ved at kombinere eksisterende radarundersøgelser og isbevægelsesdata ved vi nu, hvor meget is der strømmer gennem kløften – som efter vores beregninger når 3.500 meter under havets overflade og er det dybeste punkt [man har fundet, red.] på land. Da kløften er relativt smal, skal den være dyb for at lade den store ismasse nå kysten,« forklarer han.

Andre artikler på Videnskab.dk: