Under den Spanske Syge i 1918 gav man syge patienter blod fra personer, som var blevet raske.

Nu vil forskere ved Universitetshospitalet i Oslo samarbejde med blodbankerne for at prøve det samme, og hvis behandlingen fungerer, kan den tages i brug i løbet af kort tid.

Det skriver forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

I sidste uge mødte overlæge Lise Sofie Nissen-Meyer ved Blodbanken ved Oslo Universitetshospital (Ullevål) repræsentanter fra Helsedirektoratet (den norske sundhedsstyrelse, red.), Folkehelseinstituttet, mikrobiologer og de største blodbanker i Norge for at diskutere et nyt coronaprojekt.

»Vi er meget interesserede i at afdække, om det fungerer,« siger hun til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en vaccine, men metoden er blevet prøvet af i forbindelse med flere slags infektioner i løbet af historien med varierende resultater.

Men næsten alt, vi har at se på, er gamle studier.

Læs mere på Videnskab.dk: »Genialt tænkt«: Dansk forsker får kollega-ros for ny 'æggemetode' til at teste coronasmitte

»Derfor vil vi foretage nye forsøg,« siger Lise Sofie Nissen-Meyer.

Forskerne ved Oslo Universitetshospital arbejder intenst med planlægningen af det nye studie, som om blodplasmabehandlingen har den ønskede effekt, og om den er sikker.

Lise Sofie Nissen-Meyer mener, at behandlingen muligvis er et tilbud til coronapatienter indtil en eventuel vaccine bliver udviklet.

Skal bruge coronasmittede (nu raske) bloddonorer

Hans Erik Heier er pensioneret professor i transfusionsmedicin ved Ullevål Universitetshospital.

»En udfordring er, at vi har brug for et vist antal personer, som er blevet raske igen efter COVID-19, før vi har blod nok. Det er uforsvarligt at bruge blod fra personer, som ikke er helt raske endnu,« siger han.

Ellers skal bloddonorerne bare opfylde de samme kriterier som alle andre bloddonorer.

Ved Rigshospitalet i København er en forskergruppe i gang med at påbegynde et lignede forsøg.

»Personer, som er kommet sig efter en infektion af den nye coronavirus, har antistoffer, som er præcist rettet mod denne virus,« forklarer Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin, til Kristeligt Dagblad.

Andre artikler på Videnskab.dk: