For lidt og for sent er det handlingsmønster, som i dag er medvirkende til statsminister Poul Nyrup Rasmussens syv-års krise.
Godt nok er de økonomiske nøgletal rettet op, de kurver, Nyrup lovede at knække, er blevet knækket, men på en række helt basale kerneområder i velfærdsstaten er troværdigheden røget på gulvet.

De socialdemokratiske slogans har været mange. "En ny start" var det første program efterfulgt at "Ny kurs mod bedre tider" og "Danmark som foregangsland."

En gennemgang af problemer på enkelte basale områder viser, at de mange slogans ikke har haft reelt indhold.

Advarsler og problemer er blevet afvist eller bagatelliseret, lige indtil de ikke længere har kunnet afvises.

Dermed har Nyrup bragt sig ud i en handlingsmønster, som kun kan karakteriseres med "for lidt og for sent".

Et handlingsmønster, som har resulteret i manglende troværdighed med dertil hørende vælgerflugt.

De fremmede

11. december 1994 advarer borgmesteren i Århus, Thorkild Simonsen mod udviklingen i antallet af udlændinge. Advarslen kommer i kølvandet af flere advarsler mod ghettodannelser fra borgmestre i kommuner syd for København. Advarslerne afvises.

Juli 1996: Optøjer på Nørrebro blandt anden generationsindvandrere. Regeringen lover en ekstra integrationsindsats blandt de unge.

Juli 1997. Nye optøjer på Nørrebro. En undersøgelse viser, at den lovede ekstra iondsats aldrig er blevet til noget.

20.oktober 1997: Indenrigsminister Birte Weiss skiftes ud med århusborgmesteren Thorkild Simonsen, efter at debatten om de fremmede har sendt partiet på ny nedtur.

Birte Weiss vælger selv at gå af, fordi hun ikke mener, at de nye stramninger, som Nyrup ønsker, kan gennemføres i fuldt omfang.

Udskiftningen lægger for en periode låg på debatten, men den lovede udlændingepakke volder knuder og udsættes måned for måned.

26. juni 1998 ser udlændingepakken dagens lys. Bl.a. skal flygtninge fordeles mere ligeligt mellem amter og kommuner.

Debatten lader sig ikke stoppe. Antallet af familiesammenførte indvandrere stiger. Borgmestrene i Københavns omegn advarer.

Dansk Folkeparti stormer frem, og under åbningsdebatten i Folketinget i oktober 1999 angriber Nyrup Dansk Folkeparti med ordene: "Stuerene bliver I aldrig".

November 1999: Regeringen nedsætter et udvalg, som skal komme med en intergrationsredegørelse til foråret, som følge af nye optøjer på Nørrebro.

19. december 1999: Borgmestrene i Ishøj, Brøndby, Herlev og Albertslund advarer igen mod ghettodannelser og det stigende antal indvandrere.

1. januar 2000: Nyrup erkender for første gang, at der er et problem:

"Tonen er blevet skærpet. Problemerne med. Jeg tror desværre, at vi - af angst for ikke at være tolerante nok - har lukket øjnene for en udvikling, som gik den gale vej."

Ventelister

10.oktober 1993: Den svenske hjertespecialist Gösta Petersson råber vagt i gevær. Lægernes overenskomster og et stramt budget koster menneskeliv hver måned.

13. november 1993: I en TV-duel med Uffe Ellemann-Jensen forud for kommunevalget afviser Nyrup at lade ventende hjertepatienter henvise til privathospitaler. Nyrup betvivler, at patienter dør, mens de venter.

11. april 1994 viser er ny undersøgelse, at 70 hjertepatienter er døde, mens de stod på venteliste i 1993.

1. oktober 1996 lover Nyrup i sin trontale forbedrede forhold.

"Sygehusene står i centrum for regeringens ønske om at hæve kvaliteten i velfærdssamfundet," siger han. "Ventelisterne skal forkortes, og kvaliteten hæves. En stærkere indsats på sundhedsområdet står øverst på dagsordenen."

10. maj 1997 viser en ny opgørelse, at mere end 2.000 hjertepatienter står på venteliste.

8. august 1998 oplyser Rigshospitalet, at det er ude af stand til at opfylde et løfte om kortere ventetid på behandling af brystkræft.

24. november 1998: Regeringen indgår forlig med oppositionen om en behandlingsgaranti, for livstruende sygdomme.

Med behandlinsgarantien slås der hul på Socialdemokratiets hidtidige afvisning af at sende ventende patienter på privathospital eller til udlandet.

Børn

5. oktober 1993 bebuder Nyrup "fornyelse af velfærdssamfundet" i sin trontale i Folketinget. Bl.a. lanceres en pasningaranti for alle børn, som skal være indfriet med udgangen af 1995. Da 1996 oprinder, er pasningsgarantien ikke opfyldt.

1. januar 1998: I sin nytårstale lover Nyrup bedre forhold for børnefamilierne ved at henvise til "mødre som i morgenmørket" kører afsted med deres børn på cyklens bagsæde. "Kan vi ikke gøre det lidt bedre."

Maj 1998: Karen Jespersen fremlægger en udvandet "børnepakke". På et gruppemøde kritiseres Karen Jespersen af Nyrup for den svage redegørelse. Senere viser det sig, at den er skrevet i Fiansministeriet.

12. august 1998 besluttes det, at kommunerne skal have lov til at springe bistandsklienter og arbejdsløse over på daginstitutionernes ventelister.

Ældre

3. januar 1998: En undersøgelse viser, at hundredevis af gamle ligger på sygehusene, selv om de er færdigbehandlede. De venter på en plejehjemsplads.

December 1999: Fhv. vismand og minister Bent Rold Andersen melder sig ud af Socialdemokratiet i protest mod behandlingen af de gamle. Et brev derom til Nyrup er ubesvaret.

1. januar 2000: I sin nytårstale afviser Nyrup, at der er problemer på plejehjemmene og i behandlingen af vore ældre. Afsløringen af forholdene på et plejehjem i Odder, hvor de gamle fik vendt bleerne, affærdiges som et enkeltstående tilfælde.

"Hånden på hjertet. Kunne vi tænke os at se vore forældre blive passet og plejet i noget andet land? Jeg tror jeg kender svaret. Det kunne vi ikke," siger han.

10. januar viser en undersøgelse, at selv på det helt moderne plejehjem, Kærbo i København, bruger de ansatte mere tid på kaffepauser end på plejen af de ældre.

18. januar afslører B.T. at Arbejdstilsynet har beordret operation "ud-med-minderne" på gamle plejehjem med små stuer.

18. januar: Nyrup erkender, at regeringen er inde i en syv-års krise.

Han bebuder et nyt regeringsgrundlag om sundhed, børn og ældre.

Kilder: Berligske Avisdata. Politikens Hvem Hvad Hvor.