Ny sag sår tvivl om statsminister Lars Løkke Rasmussens hidtidige forklaring om, at man ikke kan købe sig til statsministerens tid via den omdiskuterede Løkkefonden.
Ved at købe konsulentydelser hos Løkkefonden kan man få fornemt besøg af Lars Løkke Rasmussen i hans egenskab som statsminister.
Det kan BT i dag fortælle på baggrund af aktindsigt i fakturaer, e-mails og notater hos Københavns Kommune. De nye oplysninger strider ifølge eksperter imod, hvad statsministeren hidtil har forklaret om sin tilknytning til Løkkefonden.
Dokumenterne viser, at en venstreborgmester købte konsulentydelser af Løkkefonden for at starte et projekt ved navn KøbenhavnerAkademiet, forud for at Lars Løkke Rasmussen i september 2016 sagde ja til at deltage i en ceremoni ved projektet.
Her holdt han tale og uddelte diplomer til folkeskoleelever, der havde modtaget undervisning i akademiet.
Det var den daværende børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V), der hyrede Løkkefonden til at starte projektet med læringsforløb på 13 københavnske skoler, da Lars Løkke Rasmussen var formand for fonden i 2014.
Lars Løkke Rasmussen var tidligere på året i politisk stormvejr efter at have modtaget gaver og holdt møder med storfiskere, der har doneret store summer og afholdt velgørenhedsmiddage til fordel for Løkkefonden.
»Er det sådan, at man kan købe sig adgang til mig? Nej, det er det ikke,« slog Løkke fast på et samråd 31. januar.
Her understregede statsministeren, at der er en klar skillelinje mellem Løkke som privatperson og som minister, når det gælder Løkkefonden. Og at han optrådte som privatperson, når han deltog ved middage og fester med folk, der har doneret penge til Løkkefonden.
De nye oplysninger giver et andet billede end det, statsministeren hidtil har forklaret, mener Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Når Lars Løkke Rasmussen deltager som statsminister, viser det et andet billede end det, som Lars Løkke Rasmussen har tegnet fra starten - at han kun var med i fonden som privatperson. Her har vi et eksempel på, at han deltager i rollen som statsminister,« siger Roger Buch og tilføjer:
»Det er selvfølgelig en stor fordel, hvis man ved at købe ydelser hos Løkkefonden kan få adgang til statsministeren.«
Løkkefonden blev hyret af Københavns Kommune på venstreborgmesteren Pia Allerslevs initiativ, der fik ideen med at udbrede læringsmetoder fra Løkkefondens DrengeAkademi til københavnske folkeskoler.
KøbenhavnerAkademiet kom op at køre på 13 folkeskoler, og to år senere, 19. august 2016, skrev Pia Allerslev et brev adresseret til ‘Statsminister Lars Løkke Rasmussen’ og inviterede ham til en ceremoni på Københavns Rådhus. Hun håbede, at statsministeren ville komme og være med til at overrække diplomer til elever, der havde deltaget i projektet.
Brevet blev sendt via e-mail til statsministerens personlige assistent med ordlyden: 'Hermed følger som aftalt en invitation fra børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev til statsministeren.'
Lars Løkke Rasmussen takkede ja, og på hans officielle facebookprofil har han lagt et billede op, hvor han ved diplomoverrækkelsen giver håndtryk til eleverne. På kommunens hjemmeside blev det offentliggjort, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ville holde tale.
BT har spurgt Lars Løkke Rasmussen om han i egenskab af statsminister har deltaget ved andre arrangementer hos Løkkefondens kunder. Han er ikke vendt tilbage på BT's henvendelser.
Løkkefonden får sine årlige indtægter på over 7 mio. kr. gennem donationer og af at sælge konsulentydelser om læring. Hvor mange skattekroner Løkkefonden præcist har tjent på KøbenhavnerAkademiet er uklart, eftersom Løkkefonden med et argument om konkurrencehensyn har bedt Københavns Kommune om at hemmeligholde priserne på en række af de fakturaer, som kommunen har udleveret til BT.
På de fakturaer hvor priserne ikke er streget ud, er kommunens omkostninger til Løkkefonden på over 850.000 kroner.
Men i mange tilfælde fremgår det ikke, hvad skattekronerne er brugt på. For eksempel har Løkkefonden sendt en faktura til kommunen, der lyder på 100.646 kroner til betaling af ‘dækning af udgifter i perioden juli og august 2017’.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
I 2016 uddelte Løkkefonden 6,5 millioner kroner. En fjerdedel af pengene gik til at aflønne Løkkefondens konsulenter, mens den resterende trefjerdedel af beløbet gik til Løkkefondens egne opfindelser, DrengeAkademiet og Løkkefondens Challenge, oplyser fondens direktør Frederik Meyer.
DrengeAkademiet er en to ugers skolelejr for elever, der er fagligt usikre. Løkkefondens Challenge er et 16 ugers træningsforløb, der afsluttes med cykelløbet ‘Rundt i Danmark’.
Selv om Lars Løkke Rasmussen tidligere har afvist en sammenhæng mellem hans tilknytning til Løkkefonden og hans rolle som statsminister, har han gentagne gange i rollen som statsminister fremhævet Løkkefonden, heriblandt i sine nytårstaler i 2016 og 2017.
Når Lars Løkke Rasmussen som statsminister deltager i et projekt, som Løkkefonden er betalt for at udvikle, viser det endnu engang, at han har svært ved at adskille rollerne som privatperson og statsminister, mener professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.
»Og hvis man kan få direkte adgang til statsministeren ved at købe ydelser i Løkkefonden, så er det problematisk. For så er der nogen, der kommer foran i køen til statsministerens opmærksomhed,« siger professoren.
Rektor på Folkeuniversitetet og underviser i forvaltningsret Bente Hagelund mener ikke, at Lars Løkke Rasmussen kan opdele sine roller som privatperson og statsminister, når det drejer sig om Løkkefonden.
»Det er forkert at tale om, at Lars Løkke Rasmussen optræder som privatperson, når det drejer sig om Løkkefonden og dens aktiviteter. Han er ikke privatperson, men landets statsminister, og det er klart, at folk – og herunder erhvervsfolk og offentlige myndigheder – interesserer sig for Løkkefonden, fordi statsministeren har stiftet den, og hans kone er formand. Hans deltagelse i diverse prisuddelinger med videre styrker dette synspunkt,« siger hun.
Pia Allerslev er ikke vendt tilbage på BT’s spørgsmål.
