En nyopdaget planet sluger næsten alt det lys, der rammer den. Og dens varme side er så varm, at næsten alle molekyler går fra hinanden.

Uden for vores solsystem findes en planet, der ikke bare er ekstremt varm - den er også så sort, at den næsten ikke kan blive mørkere.

Nu har Hubble-rumteleskopet undersøgt planeten med en særlig spektograf, der kan se, hvor meget lys planeten reflekterer.

Og i dette tilfælde er der tale om stort set intet, skriver NASA i en nyhedsopdatering ifølge Videnskab.dk

Læs mere på Videnskab.dk: En omsorgsfuld leder giver bedre resultater end en kontrolfreak

Planeten hedder WASP-12b og fanger mindst 94 procent af det lys, der skinner på den.

WASP-12b er en såkaldt ’varm Jupiter’ 1.400 lysår borte og hører derfor til en hel familie af gasplaneter, som går i meget tæt kredsløb om værtsstjernen og absorberer lyset fra denne.

De fleste af planeterne optager dog højest omkring 40 procent af lyset fra stjernen, så WASP-12b er i særklasse.

Læs mere på Videnskab.dk: Vild kavalkade: Sådan skal man IKKE lande en rumraket

Faktisk er planeten så varm, at de fleste molekyler ikke kan hænge sammen på 'dagsiden'. Her er temperaturen omkring 2.500 grader Celsius, mens 'nattesiden' kan være hele 1.000 grader koldere. Sådan bliver det ved med at være, fordi planeten altid vender samme side ind mod stjernen.

De voldsomme forhold på særligt dagsiden gør, at der ikke kan dannes skyer omkring planeten. Skyerne ville ellers kunne reflektere noget af lyset væk fra planeten, men i stedet bliver alt lys opfanget og sendt ind i planetens atmosfære, hvor det går i forbindelse med hydrogen-atomer og bliver til varmeenergi.

På den anden side, hvor der er køligere, er det muligt, at der både kan skabes skyer og vand.

Andre artikler på Videnskab.dk

Ig Nobel 2017: Fostre oplever bedst musik gennem moderens vagina

Sådan blev pyramiderne bygget

Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.