Regeringen mener, at kommunerne i dag hindres i at bygge hoteller ved kysterne. Men det passer ikke, viser en undersøgelse
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen får nu ny kritik i sagen om nye byggerier ved de uspolerede danske kyster.
Regeringens storstilede projekt med badelande, luksushoteller og feriecentre, som helt ekstraordinært bliver paceret helt ned til de danske kyster, er allerede blevet kritiseret af flere turismeforskere for slet ikke at være noget, turisterne efterspørger.
Nu rammes regeringen af ny kritik. Denne gang drejer det sig om Venstres planer om at lempe lovgivningen, så endnu flere kommuner i fremtiden får frihed til at bygge f.eks. hoteller nær kysten.
Eksperter frygter, at det vil svække en række af de miljøkrav, som i dag beskytter kystnaturen, men det er også en plan, der ifølge eksperter er helt unødvendig.
Som BT i dag kan afdække, har den nuværende lovgivning nemlig slet ikke været en hindring for nye hotelbyggerier for flere kystkommuner.
Ifølge en undersøgelse, som statens egne embedsmænd i Naturstyrelsen har lavet i januar 2014, har flere af landets kystkommuner allerede fået godkendelse og reserveret arealer til at bygge hoteller tæt på kysten.
Med andre ord er der i dag arealer tæt ved kysterne, som er reserveret til hoteller. De er bare aldrig blevet til noget.
Professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning Anne-Mette Hjalager mener, at regeringen bedriver symbolpolitik.
»Regeringen siger, at den nu vil fjerne nogle af de hindringer, der har været for vækst i turismen. Men den har bare glemt at undersøge, om loven overhovedet har været en hindring. Det fremstår som symbolpolitik, hvor regeringen alene vil give indtryk af, at den gør noget for turismen og udkantsdanmark.«
Som et led i vækstplanen ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ har regeringen gjort det til et prestigeprojekt at få endnu flere turister til de danske kystkommuner. Planen er at gøre det endnu lettere for landets kystkommuner at bygge bl.a. hoteller og turistaktiviteter ud til kysten.
Miljø og æstetik
Konkret har Troels Lund Poulsen blæst til kamp mod den såkaldte kystnærhedszone i planloven, som i dag tvinger landets kystkommuner til at tage en række miljømæssige og æstetiske hensyn, inden de fra centralt hold kan få godkendt byggeprojekter fra kystlinjen og tre kilometer ind i landet.
Ministeren har blandt andet begrundet det med, at han på sine ture rundt i landet har set mange eksempler på, at planlovgivningen står i vejen for gode projekter.
Men det står altså i skarp konstrast til Naturstyrelsens undersøgelse, der tilbage i 2014 også blev brugt som et argument for, at det ikke var planloven, som kystnærhedszonen er omfattet af, der forhindrede øget vækst i turismen langs vestkysten.
Svært at finde investorer
Dengang udtalte en kontorchef i styrelsen, at de mange uudnyttede tilladelser, der løbende var indhentet af kommuner, svarede til, at ‘man kunne bygge et nyt feriehotel hver 15. kilometer langs den danske vestkyst’.
»Hvis regeringen havde set på den faglighed og dokumentation, der allerede ligger, herunder undersøgelsen fra Naturstyrelsen og andre analyser, så ville den også have fundet en forklaring på, hvorfor der ikke er sket mere i udkantsdanmark. Det handler ikke om lovgivningen, men om at det er svært at finde investorer,« siger Anne-Mette Hjalager.
Kystnærhedszonen er oprindeligt lavet for at beskytte de åbne strande og den værdifulde natur, der findes i kystområderne. Inden der kan bygges i zonen, skal en kommune have tilladelse fra centralt hold i Naturstyrelsen, og kommunen skal have opfyldt flere krav.
Professor Jørgen Primdahl fra Københavns Universitet mener heller ikke, at kystnærhedszonen forhindrer nyt byggeri. Han advarer mod at fjerne den.
»Jeg synes, det er et kæmpe problem, at regeringen vil fjerne kystnærhedszonen. Vi har i forvejen et af Europas mest decentrale plansystemer, og det er på sin plads, at vi har lidt skrappere regler ved kysten.«
Anne-Mette Hjalager uddyber:
»Det er jo heller ikke sådan, at kystnærhedszonen forhindrer nyt byggeri. Meget af vores kyststrækning er i dag byzoner, hvor sandsynligheden for at få afslag på et projekt er meget lille. I landzonerne er det cirka 15 pct. af ansøgningerne, der får et nej.«
I et skriftligt svar skriver erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen til BT.
»Vi vil gerne give kommunerne frihed til at planlægge i de kystnære områder på samme vis som i resten af landet. De skal fortsat afveje forskellige hensyn i planlægningen, som for eksempel landskaber, natur og miljø, og de skal selvfølgelig sikre offentlighedens adgang til kysterne. Men de skal også have mulighed for at åbne for vækst og udvikling, som både kommer de enkelte kommuner og det danske samfund til gavn.«
