Hun har været en af de absolutte hovedpersoner i TV2s succesprogram, 'Årgang 0'. Men nu siger Emma og hendes familie stop.

Familien fra Tarm har valgt at holde pause fra programmet. Årsagen er, at de ikke har overskuddet til at være en del af 'Årgang 0' længere.

Det skriver tv2.dk.

»Det er en beslutning, vi har taget som familie. Vi har simpelthen ikke det nødvendige overskud lige nu. Vi har været med i de 16 år, serien har kørt og er stadig glade for at være en del af 'Årgang 0'-fortællingen, men vi trænger til en pause. Det er ikke et definitivt farvel, og vi regner helt bestemt med at vende tilbage,« siger Emmas far, Poul-Erik til tv2.dk.

LÆS OGSÅ:

TV2s redaktør Mette Heiner forklarer til TV2, at det er et par uhyre populære figurerer, som stempler ud af programmet:

»Vi respekterer naturligvis familiens beslutning. Der er dog ingen tvivl om, at vi alle kommer til at savne dem rigtig meget i næste sæson. Emma og hendes familie har været med siden starten i år 2000 og er derfor en helt central og dybt elsket del af dokumentarserien,« siger Mette Heiberg til tv2.dk.

'Årgang 0' er en dokumentarserie, som siden 1999 har fulgt fire danske familiers hverdag i tiden op til, og efter de alle blev beriget med et nyt medlem i år 2000.

Første sæson havde fem piger med. Stephanie, Emma, Rachel, Matilde og Marie.

Marie og hendes familie var de første, der forlod programmet. Det skete efter første sæson. I 2007 fulgte Matilde og hendes familie trop. Hun blev erstattet af Christian og hans familie.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Mette Heiberg siger samtidig, at hun håber, at Emma og familien vender tilbage til programmet på et senere tidspunkt. Redaktøren forstår dog godt, at de har brug for en pause, efter de har givet så meget af dem selv gennem de 15 år, programmet har kørt.

Efter Emmas exit er det kun Rachel, Christian og Stephanie, som er tilbage i 'Årgang '0'.