Forskere er blevet kritiseret for at have offentliggjort analyser af offentlige databaser over bivirkninger, som viste advarselssignaler om kræft ved diabetes-medicin. Nu bekræfter myndighederne, at signalet er der, men at det ikke er nok til at gribe ind.
De amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder erkender nu for første gang åbent, at deres analyser af bivirknings-rapporter indeholder et advarselssignal om kræft ved Novo Nordisks blodsukker-sænkende medicin Victoza og andre af verdens bedst sælgende diabetes-midler.
Det drejer sig om den sjældne, men alvorlige og svært helbredelige bugspytkirtel-kræft, som er overrepræsenteret i myndighedernes bivirknings-databaser. Advarselstegnet har været diskuteret i kulissen gennem længere tid.
Det fremgår af oplysninger, som Berlingske i dag kan fremlægge i tæt samarbejde med det anerkendte britiske lægetidsskrift, British Medical Journal (BMJ).
Bliver advarselssignalet bekræftet, kan det skabe alvorlige problemer for blandt andre Novo Nordisk. Victoza er nemlig udset som en vækstmaskine for selskabet. Novo Nordisk afviser da også, at der skulle være problemer.
Verdenssundheds-organisationen WHO har tidligere lavet en analyse af databaser over bivirkninger for perioden 2009-2011, som viste, at læger, patienter og pårørende rapporterede flere tilfælde, end man normalt ville forvente, af den sjældne, men alvorlige og svært helbredelige bugspytkirtelkræft, når man så på tre af de mest populære diabetesmidler, herunder Victoza. Men tallene var små.
Siden er tegnene på, at kombinationen mellem lægemidlerne og kræft i bugspytkirtlen blevet større, oplyser Pia Caduff-Janosa, medicinsk direktør i WHOs center for overvågning af bivirkninger i Uppsala.
»Rapporter om disse kombinationer er siden vokset og sammen med et studie af menneskeligt væv, peger det mod en mulig årsagssammenhæng,« skriver Pia Caduff-Janosa, i en mail til Berlingske.
Hun understreger, at overrepræsentation i en analyse i sig selv ikke er nok til at fastslå, at lægemidlerne er årsagen til kræft. For eksempel kan omtale i medierne i sig selv betyde flere rapporter. Derfor kræver det yderligere beviser, »selvom en sådan statistisk sammenhæng ser stærk ud«, skriver Pia Caduff-Janosa.Omdiskutreret analyse
Det studie af menneskeligt væv Pia Caduff-Janosa hentyder til, er en omdiskuteret analyse af væv fra bugspytkirtler fra organdonorer, som en forskergruppe fra Californien offentliggjorde i marts. De har blandt andet fundet celleforandringer hos nogle diabetikere, som fik Januvia (Mercks produkt) og i et enkelt tilfælde Byetta (Bristol-Myers Squibb og AstraZenecas produkt).
Samme forskergruppe mødte alvorlig kritik fra blandt andre Novo Nordisk, da de som tidligere omtalt i Berlingske, fremlagde en analyse af de amerikanske myndigheders bivirkningsdatabase i 2011. Den antydede også, at der var tegn på kræft forbundet med Januvia og Byetta, men industrien mente, at det var forkert og stærkt kritisabelt at lave en sådan analyse.
Men på et møde i American Statistical Association i august 2012, hvor forskergruppens analyse blev diskuteret, fremlagde Oracle Health Services’ chefstatistiker, William DuMouchel, en analyse af databasen. Berlingske har set en kopi af Oracles præsentation, og British Medical Journal har talt med DuMouchel.
Han rapporterede et stærkt signal for betændelse i bugspytkirtlen for både Byetta, Januvia og Victoza. De tre lægemidler har allerede en advarsel i deres indlægssedler om denne sygdom.
Når det gælder kræft i bugspytkirtlen fandt han advarselssignaler for Mercks Januvia og Bristol-Myers Squibb og AstraZenecas Byetta, mens der ikke var signal for Victoza.
Hidtil har den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA og det europæiske lægemiddelagentur EMA afvist, at der var signaler om kræft.
Men forelagt oplysningerne fra WHO og Oracle-præsentationen bekræfter begge myndigheder nu, at der er signaler om overrepræsentation af kræft i bugspytkirtlen i deres analyser.
Alligevel tøver myndighederne med at oplyse patienter og læger om advarselssignalet.
Lige som WHO, slår EMA fast, at statistiske signaler fra en bivirkningsdatabase ikke er nok i sig selv til at afgøre, om det er medicinen, der er skyld i sygdommen.
»Det gælder især for signaler om ondartede kræftsygdomme, som er ekstremt svære at bekræfte alene på basis af spontane indrapporteringer. Derfor er det nødvendigt at sammenholde signalerne med alle tilgængelige oplysninger om en bestemt sikkerhedsbekymring, men også bredt med fordele og ulemper ved et lægemiddel,« skriver EMA til Berlingske.
EMA har hidtil ikke ment, at den samlede mængde af data giver anledning til at konkludere, at diabetesmidlerne giver risiko for kræft i bugspytkirtlen.
FDA har heller ikke hidtil vurderet, at der er grund til at foretage sig noget på nuværende tidspunkt, oplyser pressetalsmand Morgan Liscinsky til Berlingske.
FDA har dog tidligere grebet ind på baggrund af bivirkningsindrapporteringer, for eksempel i 2007, da FDA udsendte en sikkerhedsadvarsel for Byetta om betændelse i bugspytkirtlen baseret på 30 tilfælde.Flere undersøgelser i gang
Først da forskergruppen i Californien henvendte sig med resultaterne af deres studie af organdonorers bugspytkirtler i marts i år, indledte myndighederne en undersøgelse – dog uden at nævne, at de havde set advarselssignaler i deres egne databaser. De to myndigheder samarbejder om undersøgelsen og har endnu ikke noget bud på, hvornår den er færdig.
Novo Nordisks øverste forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen siger til Berlingske, at Novo Nordisk efter grundige analyser af selskabets forsøg med dyr og mennesker, data indsamlet fra postmarketing-overvågning og offentlige databaser, ikke har fundet et eneste signal om, at Victoza skulle føre til øget risiko for kræft i bugspytkirtlen.
Selskabet har blandt andet vist Berlingske tal fra selskabets egen overvågning efter godkendelsen, som viser, at antallet af indberetninger i forhold til hvor mange patienter, der bliver behandlet med Victoza, er steget en smule i 2013, men tallene er små og ligger under, hvad man måtte forvente i befolkningen. Præcist, hvordan Novos overvågning adskiller sig fra myndighedernes ,er uklart.
De øvrige virksomheder afviser også en sammenhæng.
Professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Henning Beck-Nielsen er blevet gjort bekendt med hovedpunkterne i undersøgelsen. Han mener ikke, at der er grund til bekymring på det foreliggende grundlag.
»Men der er grund til en grundig undersøgelse,« siger han, og opfordrer patienterne til at fortsætte med behandlingen og tale med deres læge, hvis de er utrygge.
I denne uge mødes forskere, myndigheder og industri til en workshop arrangeret af de amerikanske sundhedsmyndigheder om kræft i bugspytkirtlen og diabetes.
