For ham er stoffer en social ting, og han ser ikke sig selv som hverken narkoman eller afhængig.
»Jeg ser det lidt som at drikke øl. Det er noget, man gør sammen. Det er en social ting. Jeg kunne aldrig finde på at sidde derhjemme alene og gøre det.«
På baggrund af B.T.s artikelserie, der har fokus på unge og stoffer, har 20-årige Nikolaj henvendt sig. Han vil gerne fortælle om sit forhold til stoffer.
Et forhold, der ufrivilligt startede, da han var blot 11 år.
»Jeg blev mobbet i skolen og havde ikke lyst til at gå der. Men jeg mødte nogle nye venner, hvor det at tage stoffer var helt naturligt, og så skete det bare,« fortæller Nikolaj.
De nye 'venner' sagde til Nikolaj, at han ville få det bedre – blive glad og ligeglad – hvis han tog stofferne. Og med et selvværd mærket af mobningen var gruppepresset svært at modstå.
Som 11-årig tog han sin første bane kokain, og de næste tre år tog han jævnligt MDMA, amfetamin, kokain, piller og hash.
Nikolaj er ikke flov over, at han tager stoffer, men han vil heller ikke have, at alle skal vide det. Især ikke hans forældre eller arbejdsgiver, og derfor optræder han ikke med sit rigtige navn. B.T. er dog bekendt med hans sande identitet.
Som 14-årig tog Nikolaj en pause fra stofferne. I stedet begyndte han og vennerne at søge andre grænser, og for at tjene en ekstra skilling begik de indbrud i folks hjem og stjal cykler.
Han er aldrig blevet hverken taget eller straffet, og han understreger på det kraftigste, at han aldrig kunne finde på at gøre den slags i dag.
»Det eneste ulovlige, jeg gør, er at tage stoffer. Men det er heldigvis mit eget ansvar. Jeg kunne aldrig finde på at sælge stoffer til andre, for så er det pludselig mig, der skal stå til regnskab for det, hvis de kommer galt af sted.«
Og det gør folk. Kommer galt af sted.
Så sent som i sidste uge måtte en 16-årig og en 17-årig dreng indlægges på Næstved Sygehus, fordi nogen havde kommet et ukendt stof i deres drink på en lokal natklub.
Og som B.T. kunne fortælle i avisen lørdag, mistede 16-årige Marcus Christensen livet, da han i oktober prøvede MDMA for første gang.
Men selv om unge mennesker dør af at tage stoffer, er det ikke noget, der afskrækker Nikolaj synderligt.
»Jeg ved godt, at det er farligt, men jeg tænker ikke, at det rammer mig. Nu har jeg ligesom gjort det så mange gange, og derfor føles det, som om faren ligger lidt langt væk,« siger den unge nordjyde til B.T.
Men som Nikolaj også godt ved, kan man aldrig være sikker på, hvad man reelt putter i næsen, når det gælder kemisk fremstillede rusmidler.
Som B.T. ligeledes kunne fortælle lørdag, er kokainen på det danske marked på sit stærkeste niveau i 25 år.
Renheden varierer fra 6 til 89 pct., og dermed kan du få en dosis, som er langt stærkere, end du havde regnet med. Og det kan ifølge eksperter være livsfarligt.
»Og det ved jeg desværre godt. Jeg har prøvet at tage for meget, og en enkelt gang måtte jeg også på hospitalet, fordi jeg besvimede og blev ukontaktbar,« siger Nikolaj, som den aften havde taget kokain og MDMA.
Forskrækkelsen til trods har Nikolaj dog ikke planer om at stoppe. I hvert fald ikke, når han er sammen med de venner, hvor stofferne er en del af det sociale.
»Det er ikke fedt at sidde til en fest, hvor du er den eneste, der ikke tager noget. Du vil gerne være en del af fællesskabet. Og så er det bare stadigvæk spændende at tage stoffer. Måske fordi det er ulovligt.«
