Københavns Byret har torsdag morgen nedlagt navneforbud over de sigtede i en sag om eksport af droner til Islamisk Stat.

To mænd fra København, der onsdag blev anholdt under storstilede terroraktioner, blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør. De to mænd er sammen med fire andre personer sigtet for medvirken til forsøg på terrorisme.

Den ene sigtede har halvlangt, sort skæg og kort hår, der er tyndt i toppen. Han var iført ternet skjorte og en lang, koksgrå jakke, da han blev ført ind i retslokalet af to betjente.

Anklager Sidsel Jesse-Klixbüll instruerede den sigtede i, at han hverken måtte hilse, tale med eller røre ved den medsigtede.

Den anden sigtede var iført sorte jogging bukser og sort North Face-jakke. Han har karseklippet, sort hår og kort skæg. En bredskuldret betjent iført skudsikker vest satte sig imellem dem for at forhindre dem i at have kontakt.

Ifølge sigtelsen, som anklager Sidsel Jessen-Klixbüll læste op i retten, er de sigtet for at være en del af et netværk, der har indkøbt et stort antal droner og hobbyfly, som de har forsøgt at fragte til Islamisk Stat i Syrien.

Dronerne skulle ifølge anklageren bruges til krigshandlinger i Syrien og Irak med det formål at dræbe og udøve vold.

Af sigtelsen fremgår det, at der i perioden 2012-2017 blev indkøbt droner og komponenter til droner i forskellige hobbyforretninger. Hvordan de konkret skulle bruges, fremgår ikke, men det fremgår, at der foruden droner blev indkøbt go-pro-kameraer.

Foto: Byrd / Steven Knap
Vis mere

En mand, der i forvejen er internationalt efterlyst for terror, regnes af politiet for at være hovedmanden i terrornetværket.

Onsdag bragte DR navnet på den sigtede, men retten valgte at nedlægge et navneforbud.

Sidsel Jessen-Klixbüll begrundede sin begæring om navneforbud med, at det vil besværliggøre tilfangetagelsen af hovedmanden, hvis hans navn kommer ud i offentligheden. Trods protester fra B.T. og andre medier valgte retten at imødekomme anklagerens begæring.

DR's journalist i retten reagerede ved at sige, at DR's ledelse har valgt ikke at rette sig efter navneforbuddet. Den bemærkning blev på anklagerens begæring optaget i retsbogen.

Redaktionschef Thomas Falbe siger, at DR vil undlade at slette navnet fra de artikler, der allerede er publiceret, og at navnet vil blive nævnt i resten af DR's dækning.

»Vi vil også nævne navnet i vores dækning på vores øvrige platforme,« siger han.

Hvorfor?

»Fordi det er en sag med stor offentlig interesse, hvor den pågældende har været kendt i offentligheden gennem adskillige år.«

Men retten har besluttet, at der skal være navneforbud, fordi det kan besværliggøre tilfangetagelsen af den sigtede. Hvorfor retter DR sig så ikke efter det?

»Det er, fordi det er i offentlighedens interesse at sætte navn og ansigt på ham, når han bliver knyttet til en konkret terrorsag i Danmark. Det er meningsløst at nedlægge navneforbud på en person, der er så kendt i offentligheden. Jeg har svært ved at følge anklagerens logik, når navnet allerede er ude i alle medier.«

Der blev også nedlagt navneforbud på de øvrige sigtede i sagen, der blandt andet tæller en cykelhandler og en lærer på en erhvervsskole i København.

Herefter valgte retten at lukke dørene til retslokalet, hvilket indebærer, at pressen og tilhørere ikke må overvære retsmødet.

Dørene blev lukket, fordi der ifølge anklageren er flere både kendte og ukendte gerningsmænd i terrornetværket på fri fod.