Lyt til artiklen

Den radikale politiker afslører i en åben og stærkt personlig bog, at hans mislykkede tvangsægteskab med en kusine fra Syrien ødelagde hendes liv.

"For min kusine endte historien trist, og jeg ødelagde rent faktisk hendes liv," fortæller den 37-årige politiker i bogen "Khader.dk. Sammenførte erindringer", der udkommer tirsdag på Aschehoug.

Selv om Khaders tvangsægteskab - eller rettere forsøg på tvangsægteskab ligger 17 år tilbage i tiden, så kan han stadig have mareridt om det. Måske fordi han bevidst har forsøgt at fortrænge det, bl.a. ved at smide fotos fra brylluppet væk.

Naser Khader var 11 år da han blev familiesammenført fra landsbyen uden for Damaskus til Vesterbro i København. Traditionen og kulturen tro ville familien gifte ham med en kvinde, den havde udvalgt. Det var hans kusine, og ægteskabet var allerede planlagt, mens han og kusinen som små børn legede sammen og havde det dejligt.

Men teenage-livet på Vesterbro satte sit præg på Khader. Han fik danske kærester og gradvist flere danske værdier. I en alder af 20 år besluttede forældrene, at nu var tiden inde til at fuldbyrde de ægteskabelige planer med kusinen som brud.

"Så sagde jeg nej. Det var første gang, at jeg havde fået det over mine læber, og mine forældre blev selvfølgelig chokerede," fortæller Khader.

Det kæmpestore bryllup i Syrien var forlængst planlagt, og Khader måtte selv tage ned for at aflyse festen. Men det var ikke så nemt. Der lød et ramaskrig i hele landsbyen.

"De sagde, det kan du da ikke. Folk vil sige, at der er noget i vejen med hende. Du ødelægger hendes liv. Og når hendes fætter ikke vil have hende, så er der heller ikke andre, der vil," siger Naser Khader, der tog det meste af indholdet af en whiskey-flaske til hjælp for at modstå presset fra de ældre i landsbyen.

Alligevel måtte den unge dansker bøje sig. Kompromiset gik ud på, at Naser bare skulle gifte sig med kusinen i et par ugers tid, så kunne de jo altid blive skilt igen.

"Enden på det hele blev en stor bryllupsfest, men jeg tilbragte det meste af natten hos en af mine fætre, hvor jeg drak mig plørefuld og var meget, meget ulykkelig. Selve bryllupsnatten nægtede jeg pure at tilbringe med hende.

Det var selvfølgelig også meget synd for hende. Hun ville gerne giftes med mig, men jeg kunne slet ikke tåle synet af hende. Og jeg kom til at hade hende," hedder det i bogen.

Samtidig kunne han godt se tingene fra den anden side. Ikke mindst hendes families side.

"De havde et alvorligt problem. Og der var masser af idiotiske fætre og forstokkede mænd i hendes familie, og jeg vidste ikke, hvad de kunne komme op med.

Især var jeg bange for at de skulle finde på at angive mig til en af sikkerhedstjenesterne i Syrien. F.eks. hvis de fortalte dem, at jeg arbejdede aktivt mod styret eller sådan noget. Så kunne alt i princippet ske. Der var mange, der var forsvundet sporløst gennem årene," husker Khader.

Naser Khader slap dog levende tilbage til Danmark og sin gymnasie-kæreste, men han var stadig gift, og de gamle i landsbyen krævede, at Naser Khader skulle give ægteskabet endnu en chance. I sommeren 1984 kom kusinen til Danmark.

Hun boede hos hans forældre, mens han selv nærmest gik under jorden og skjulte sig for hende hos venner og bekendte.

"Når jeg tænker på det i dag, skærer samvittigheden i mig som en kniv. Det var så synd for hende, og jeg kan næsten ikke bære tanken om, hvordan hun har gået rundt i en hel sommer og et helt liv og ventet på mig. Men jeg kunne ikke holde synet af hende ud.

Så rejste hun tilbage til landsbyen, og skilsmissen gik i gang. Jeg blev dømt til at betale hende 30.000 kroner for den brudte ægteskabskontrakt, men de penge havde jeg ikke. Jeg kunne låne 10.000 kr. i banken, og det var alt.

Men så kom min gymnasierektor, Birthe Christensen, og gav mig en check på 20.000 kroner. Bare sådan uden videre, fordi hun havde fået ondt af mig. Jeg kunne afdrage dem lidt efter lidt. Så blev jeg skilt," fortæller Naser Khader om kampen mod de kvælende traditioner.

Hans kusine blev gift nogle år senere, som kone nummer to til en dobbelt så gammel mand, der praktiserede polygami. Ingen unge mænd ville have hende, fordi hun havde været gift. Selvom hun stadig var jomfru. I dag hilser hun aldrig på Naser Khader, når han er på besøg hjemme i landsbyen i Syrien.

Han erkender, at han aldrig havde kunne klare landsbyens pres dengang, hvis ikke venner, kæresten i Danmark og hans egne forældre havde bakket ham op. Men forældrene kunne ikke gøre det officielt, kun i det skjulte af hensyn til deres egen fremtid og familien i landsbyen.

"Samvittigheden vil nok plage mig resten af livet. Jeg er ked af det, der skete, men samtidig er jeg vred på den kultur, der tvinger mennesker ud i den slags og ødelæger så meget for dem," skriver Naser Khader.

Rent praktisk har han ikke selv skrevet bogen, men fortalt om sit liv til journalisten Jakob Kvist, der har redigeret Khaders ord.

"Alt det, jeg fortæller om mig selv - ikke mindst de intime detajler - har et formål. I debatten om folk med etnisk baggrund har der været for megen statistik og snak om kvoter, men der har manglet folk med kød og blod.

Det har været svært at snakke om så personlige ting som f.eks. ægteskabet, men det er kommet frem lidt efter lidt. Og jeg synes, det er relevant. Mange spørger, hvorfor jeg er så optaget af pigernes situation i forbindelse med tvangsægteskab. Nogle tror, jeg har en skjult dagsorden i forhold til min politiske karriere.

Men jeg var optaget af det, inden jeg blev politisk aktiv. Fordi det er en sag, der vedrører mig. Og gør meget ondt. Jeg har det stadig dårligt over den måde, jeg behandlede min kusine på. Jeg har mareridt om det engang imellem. Og det forklarer også, hvorfor jeg har de holdninger, jeg har," siger Naser Khader til B.T.

Bogen er i øvrigt tilegnet hans få måneder gamle datter Sofia Bella, som han har fået med en kvinde i Danmark.