»Christa siger, du er alkoholiker!« Jørn havde godt set sin kone Karina snakke med naboen inde i festteltet. Og nu vidste han også, hvad de kvinder havde talt om. Ham.

Efter onsdagens drama havde Jørn Mossin helt med vilje holdt sig fra voksenfesten inde i teltet og i stedet slået sig ned udenfor ved bålet, hvor børnene bagte snobrød.

De to kvinder kom ud til ham ved bålet.

Naboen Christa med en frygt for, hvordan han ville reagere på anklagen: 'Fuck, nu slagter han mig.'

»Jeg havde allermest lyst til at råbe til alle, at han var en dum idiot, fordi han nu havde drukket igen. Men jeg ville jo ikke have, at folk skulle se ned på ham,« siger Karina Hansen, som dækkede over sin mands problem.
»Jeg havde allermest lyst til at råbe til alle, at han var en dum idiot, fordi han nu havde drukket igen. Men jeg ville jo ikke have, at folk skulle se ned på ham,« siger Karina Hansen, som dækkede over sin mands problem. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Men Jørn kiggede bare på Karina og Christa og erkendte så:

»Det har I nok ret i.«

Alkoholen har altid været løsningen på Jørns problemer. Men i 20'ernes ungkarleliv var det nemmere, når man kunne pakke misbruget ind i at være 'lidt af en festabe'.

Og da han mødte Karina Hansen, flyttede fra København til Vestsjælland og blev papfar til tre af Karinas børn og far til Nanna, fyldte familielivet det tomrum, alkoholen i mange år havde forsøgt at gøre krav på.

»Når du drikker påvirker du ikke bare dine omgivelser i det øjeblik, lige når du drikker, men en helt aften eller et helt liv,« siger Jørn Mossin, som alkohol er langt mere skadelig end smøger.
»Når du drikker påvirker du ikke bare dine omgivelser i det øjeblik, lige når du drikker, men en helt aften eller et helt liv,« siger Jørn Mossin, som alkohol er langt mere skadelig end smøger. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Men så landede han i det forkerte job, med den forkerte chef, lå søvnløs om natten og rystede, blot han så firmaets logo.

Slog meget græs

Han fik stress, og den dulmede han med sin gamle ven, alkoholen.

Knappede en fyraftensøl på vej hjem fra arbejde. Nåede måske to, inden han nåede helt hjem til familien. Så skulle græsset slås. Endnu en øl. Og så kom naboen lige forbi. Endnu en øl.

»Folk kunne jo godt se, at jeg slog meget græs, men alligevel ville de færreste nok kalde mig alkoholiker,« siger han og fortsætter:

»Jeg sad jo ikke nede på bænken med en Netto-pose, og de vidste ikke, hvad der skete inde bag hjemmets fire vægge.«

Men det gjorde hans otteårige datter, der to dage før vejfesten havde fået nok.

»Far, jeg er kun otte år – jeg vil ikke have ødelagt min barndom,« havde datteren Nanna Mossin råbt ad ham.

Ordene var trængt igennem hans fuldskab og rumsterede stadig i ham. Derfor valgte han børnebålet frem for de voksnes teltfest.

»Det slog bare klik i mit hoved. Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde, men de råbte højt, og jeg var helt forvirret og bange,« siger Nanna Mossin om dengang, hun råbte ad sin far. 
»Det slog bare klik i mit hoved. Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde, men de råbte højt, og jeg var helt forvirret og bange,« siger Nanna Mossin om dengang, hun råbte ad sin far.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Karina Hansen havde efter Nannas udbrud meldt ud, at hvis han ikke fandt en løsning, så var hun nødt til at gøre noget.

»Jeg tør ikke sige, om jeg havde klaret den, hvis jeg var kommet hjem til et tomt hus, eller om jeg bare havde drukket mig helt ned,« siger han.

Alligevel kunne han ikke umiddelbart se løsningen for sig.

Men det kunne naboen.

»Jørn, på mandag ringer jeg op til kommunen og får aftalt en tid,« sagde hun til ham.

Arbejdstøj under dynen

De talte resten af natten. Jørn, Karina, Christa og hendes mand.

Mandag eftermiddag bankede Christa på døren. Karina åbnede:

»Han ligger oppe under dynen i sit arbejdstøj. Han vil ikke snakke om det, men du kan bare gå derop,« siger hun.

Christa gik op og bankede på soveværelsesdøren:

»Du behøver ikke gemme dig, vi skal ikke noget i dag. Men på onsdag skal du til behandling,« sagde hun til Christa.

Onsdag bankede Christa igen på, Jørn satte sig ind i bilen og de kørte op på kommunen.

Vender monstret tilbage?

De ugentlige samtaler med en behandler blev til månedlige. Samtidig blev han en del af et gruppeforløb, som betyder, at han på snart fjerde år holder sig ædru.

Efter Jørn Mossin er stoppet med at drikke, har Nanna Mossin rykket sig betydelig i skolen. Fra at få støtte i dansk, ligger hun nu på højeste niveau.
Efter Jørn Mossin er stoppet med at drikke, har Nanna Mossin rykket sig betydelig i skolen. Fra at få støtte i dansk, ligger hun nu på højeste niveau. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Frygten for, at han en dag falder i – at alkoholmonstret fangearme griber fat om far igen – fylder stadig for Karina og ikke mindst Nanna, der konstant er på vagt over for de grønne flasker.

»Men det får de ikke, det har jeg lovet hende. Nanna er den vigtigste grund til, at jeg holder mig ædru,« siger Jørn Mossin.

Han er dog ikke sikker på, at han var kommet så langt uden naboen:

»Jeg ville ønske, at jeg havde stoppet alene af kærlighed til Karina og Nanna. Men så kom Christa, min engel. Selvom hun ikke sagde så meget, så var det hende, der fik mig ud ad døren.«