For Josef Fritzsls nabo kom den modbydelige historie om sexmisbrug, børnemishandling og indespærring, som et ondskabens lyn fra en klar himmel.

Igennem syv år kom Østrigs mest forhadte mand, hans kone, Rosemarie, og de tre børn, der blev hentet op af rædselskælderen som spæde, i naboens lille bageriudsalg og cafe på Yppsstrasse 38 i Amstetten.

- De virkede alle glade og flinke. Også Josef. Han var venlig og jovial overfor mig. Et helt almindeligt menneske. Sådan på overfladen, siger naboen, Günther Pramreiter.

Skjult ond side
Men Günther Pramreiter undrede sig voldsomt, da sagen rullede, og der kom billeder af Josef Fritzl frem i aviserne. For på de fotos så Günther pludselig en mand, han ikke kendte:

- Det var hans øjne. De var ikke så godmodige, som jeg var vant til. Da så jeg en ondskabsfuld side hos ham, som han altid havde holdt skjult for mig, siger naboen.

En fiskeven, som har kendt incest-faderen i tre år igennem den lokale sportsfiskerforening, afslører også et mere dystert billede af den ellers altid så jovialt beskrevne Fritzl.

- Ude på fiskestederne kunne han ikke holde sin mørke side skjult. Her viste han sig som utrolig egoistisk og holdt skinsygt fast på de bedste fiskepladser.

Overfor os yngre fiskekolleger var han direkte nedladende, siger fiskevennen, Robert.

Helt almindelig familie
Naboen i cafeen indrømmer, at han altid betragtede familien Fritzl som en helt almindelig familie, der gjorde helt almindelige ting.

- Rosemarie kørte børnene i musikskole og til møder i det frivillige brandværn, og Alexander kom tit susende ind i butikken i bare fødder og badebukser for at købe cola, inden han atter forsvandt op til familiens swimmingpool, siger han.

Både Günther og Robert gik nærmest i chok, da det blev afsløret, at deres bekendte i 24 år havde holdt datteren Elisabeth som sex-slave i kælderen og havde fået syv børn med hende.

- Ja, hele byen er mærket af sagen. Og det store spørgsmål er nu, hvad der skal ske med huset. Mareridtet er, hvis en køber indretter museum i kælderen og sælger billetter til turister, siger Günther Pramreiter.

- Jeg så helst, at huset blev jævnet med jorden, tilføjer Robert.