Et stort opbud af politi, brandvæsen og ambulancer er lige nu til stede ved den amerikanske ambassade på Østerbro.
Brandvæsnet i København bekræfter over for B.T., at de er til stede.
Københavns Politi oplyser på Twitter, at de også er tilstede ved ambassaden, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold.
Dag Hammarskjölds Allé er derfor spærret af helt nede fra metrostationen ved Østerport og op til søerne. Trafikken kan derfor blive påvirket, og man skal søge ad andre veje.

Københans Politi meddeler, at de endnu ingen tidshorisont har for, hvornår de er færdige med aktionen.
Ifølge B.T.s medarbejder på stedet er der bomberyddere, politi- og efterforskningsbiler, akutlæge, Hovedstadens Beredskab med specialtjenesten, to brandbiler og to ambulancer.
Ambassaden er blevet evakueret, og Rullemarie er ankommet til stedet kort før 17:30.
Ifølge B.T.s medarbejder råbes der i en megafon, at folk skal holde sig fra området og væk fra vinduer.

OPDATERES...