Arabisksprogede patienter, der går bersærk og betragter sygeplejerskerne som slaver. Det er hverdagen på danske hospitaler.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Hun skreg og råbte, som om jeg var djævelen selv.«

Det siger Marianne, en dansk sygeplejerske sidst i 20'erne. Under sit arbejde som sygeplejerske på en mavetarm kirurgisk afdeling på et københavnsk sygehus blev hun overdænget med uforståelige arabiske eder af en muslimsk kvinde, der følte sig truet.

Kultursammenstød eller manglende respekt?

Danske sygeplejersker oplever at blive set ned på og tiltalt som slaver af deres udenlandske patienter.

Det kan være natlig postyr over onde ånder, spytklatter på gulvet, opkørte fædre, der kun vil tale med mænd i hvide kitler.

Det kan være mandlige patienter, der vender det hvide ud af øjnene og kigger op i loftet, så snart den kvindelige sygeplejerske kommer.

Det er hverdagen for sygeplejersker på landets hospitaler.

»Nogle af de muslimske patienter betragter os mere som tjenere end som sygeplejersker,« siger en københavnsk sygeplejerske til B.T:

»Vi har oplevet, at somaliske patienter, som har tisset på gulvet i en skål, vil have, at vi samler det op. Nogle - det er mest mændene - vil slet ikke snakke med os. De fleste får så mange gæster, når de er indlagt, at det er svært at komme til. De respekterer ikke besøgstiderne, og det generer de andre patienter, som deler gang med dem. Vi har også prøvet, at nogle råber ad os og ikke vil snakke med os. Mændene kigger op i loftet, når vi henvender os til dem. Vores personale bliver yderst provokeret af deres opførsel.«

Klokken var 6 om morgenen, da den førstnævnte muslimske patient gjorde vrøvl og vækkede hele afdelingen med arabiske gloser, der ifølge Marianne lød som ukvemsord.

»Jeg tror, at kvinden følte, at jeg var vantro og overskred hendes tro ved at tage tørklædet af hende,« siger Marianne, der af hensyn til sin tavshedspligt ikke ønsker sit rigtige navn i avisen.

Marianne havde bedt patienten om at gå i bad og vaske kroppen og håret inden mavetarm operationen. Det gjorde hun. Men i stedet for at iklæde sig hospitalets tøj, trak hun i eget tøj og viklede sit religiøse tørklæde om hovedet. Under operationer er det vigtigt, at patienten er så ren som mulig.

»Hun vidste godt, at hun skulle have operations-tøjet på. Så jeg gik hen til hende og fortalte det igen. Samtidig med at jeg forklarede hende, at hun om lidt skulle opereres, tog jeg forsigtigt tørklædet af hende. Det skulle jeg ikke have gjort, for kvinden flippede fuldstændigt ud på mig. Hun råbte »Allah, Allah,« og skreg af mig. Det føltes som om, hun forbandede mig langt væk,« fortæller Marianne, der blev skræmt over kvindens opførsel.

At der ingen tolk var til stede på hospitalet i den tidlige morgenstund, gjorde ikke situationen lettere. Marianne fik listet hospitalets tøj på den skrigende kvinde, men hovedbeklædningen ville hun ikke slippe, så den blev siddende.

»Lægerne flipper fuldstændig ud, hvis de opdager, at en patient ikke er gjort klar og korrekt klædt på til operationen. Så får man besked på at gøre det om igen, men det var der ikke tid til, fordi der var mange i kø for at blive opereret. De brokkede sig over hendes hovedbeklædning, men den fik lov til at sidde,« siger Marianne.

Anne Dorthe Mortensen, sygeplejerske, mave-tarm kirurgisk afdeling, Herlev Sygehus:

»Jeg har mødt stolte muslimske fædre, som ikke ønsker at tale med de kvindelige sygeplejersker og læger. Jeg efterkom hans ønske men har siden ikke haft problemer,« siger Anne Dorthe Mortensen, der også har oplevet at blive set ned på, fordi hun går i hvid kittel.

»Den holdning med, at det er urent at arbejde med menneskelige sekreter (afføring, red.), har jeg da oplevet. Jeg kender nogle indere, der siger, at hvis man er sygeplejerske i Østen, er man ikke velanset. Det er kun et job for de fattige, og den forestilling tager de med sig til Danmark. Men det er ikke kun udenlandske patienter, der ser ned på de kvindelige sygeplejersker. Blandt ældre danskere er der også en holdning om, at læger kun kan være mænd.«

»Jeg forstår godt, at nogle sygeplejersker føler sig som slaver,« siger Anne Birte Garde, oversygeplejerske på Skejby Sygehus, der er landets største med 5.000 årlige fødsler.

For syv år siden fik sygehuset som det første i landet en udlændingepolitik på fødegangen. Det var bl.a. Anne Birte Garde, der fik ideen til at lave en vidensbank om de forskellige kulturer og deres opfattelser af sygdom, graviditet, fødsel, barsel og død.

»Der er nogle ting, som vi ikke skal blive ved med at finde os i. Vi vil ikke blive kaldt luder og høre på, at patienterne siger, at de kommer efter os. Der er nogle muslimske patienter, der bliver meget vrede, hvis vi sætter nogle retningslinjer. Men det er ikke kun somaliere,« siger Anne Birte Garde.

Hun har oplevet at blive skældt ud, hvis hun beder patienter om ikke at tale i mobiltelefon på afdelingen, eller hvis der ikke må være så mange besøgende inde på stuen, og hun beder dem om at gå ud. Samtidig tilføjer hun, at der også er danske patienter, der opfører sig uanstændigt.

»Den nedskrevne politik kan hjælpe os, men det er ikke altid nok. De unge sygeplejersker, som gerne vil i dialog og være ordentlige mennesker, har ofte sværere ved at sætte grænsen end de ældre sygeplejersker. Det er et svært område at tage fat i, fordi det ofte tolkes som racisme, når sygeplejerskerne stiller krav til udenlandske kvinder og deres familier. På den anden side er vi også blevet kritiseret for at tilbyde disse kvinder særbehandling.«

Nu ved Anne Birte Garde og personalet på fødegangen på Skejby Sygehus i hvert fald, at de ikke må sige, at et arabisk barn er smukt, at døre og vinduer helst skal være lukkede, så onde ånder ikke trænger ind til barnet, og at de må bede patienten om at komme tilbage en anden dag, hvis de nægter at blive behandlet af den læge, som har tjansen.

Oversygeplejerske Anne Birte Garde fra Skejby Sygehus har som det første sted i landet nedskrevet en udlændingepolitik til at tackle kulturelle sammenstød.