Tusindvis af mennesker verden over har løst billet til en frysebeholder i håbet om at leve videre efter døden. 35-årige Morten Wied er en af dem.

Det er de færreste 35-årige, der skænker døden en tanke. Morten Wied gør. Faktisk har han skænket den så mange tanker, at der rundt om halsen på ham hænger en medaljon indeholdende telefonnumre, som skal ringes op i samme øjeblik, han findes død. For går alt efter planen, bliver døden blot en mellemstation på vejen til et evigt liv.

Morten Wied er et af de mange tusinde mennesker verden over – og den eneste dansker – der har indgået kontrakt med døden. En kontrakt, der sikrer ham plads i en avanceret kummefryser, hvor han skal opbevares, indtil det engang i fremtiden vil være muligt at genoplive ham.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Mortens valg, hans tanker om døden og muligheden for at fortryde, hvis han engang i fremtiden skulle vågne op til et nyt liv. Læs også om selve processen for kryo-nedfrysning, hvor meget det koster og hvad eksperterne mener.

Det får du:

  • Artikel: Drømmen om det evige liv
  • Fakta: Sådan bliver Mortens rejse efter døden
  • Artiekl: Eksperter er skeptiske
  • Grafik og tal: Fakta om kryopræservering

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Tusindvis af mennesker verden over har løst billet til en frysebeholder i håbet om at leve videre efter døden. 35-årige Morten Wied er en af dem.

Det er de færreste 35-årige, der skænker døden en tanke. Morten Wied gør. Faktisk har han skænket den så mange tanker, at der rundt om halsen på ham hænger en medaljon indeholdende telefonnumre, som skal ringes op i samme øjeblik, han findes død. For går alt efter planen, bliver døden blot en mellemstation på vejen til et evigt liv.

Morten Wied er et af de mange tusinde mennesker verden over – og den eneste dansker – der har indgået kontrakt med døden. En kontrakt, der sikrer ham plads i en avanceret kummefryser, hvor han skal opbevares, indtil det engang i fremtiden vil være muligt at genoplive ham.

»Jeg er sund og rask, fejler ikke noget. Så jeg er ikke et nødstilfælde. Jeg har valgt det, fordi jeg synes, at livet er godt, men døden er et problem,« lyder den helt rationelle forklaring på det usædvanlige valg fra Morten Wied, som har en kandidatgrad i teknologi, har været tilknyttet Risø, arbejdet for Videnskabsministeriet og nu er konsulent samt adventure-arrangør.

Han nulrer medaljonen mellem fingrene. Hans livline til det evige liv, til et muligt fremtidseventyr.

35-årige Morten Wied er den foreløbig eneste dansker, som er skrevet op til at blive frosset ned, når han dør. Om halsen hænger den medaljon, der skal sikre, at alt går efter forskrifterne, når han dør.
35-årige Morten Wied er den foreløbig eneste dansker, som er skrevet op til at blive frosset ned, når han dør. Om halsen hænger den medaljon, der skal sikre, at alt går efter forskrifterne, når han dør.
Vis mere

Tør-is på hjernen

»Når nogen ringer til de numre, der er printet ind i den, står der et standby-team klar i England, som kommer hertil. I samme øjeblik man erklæres for død, begyndes nedkølingen af hjernen ved at hælde tør-is på. Derefter tømmes man for kroppens ca. seks liter blod, som erstattes med frysevæske. Derpå lægges man i en metalboks med mere tør-is på og sendes over Atlanten – i dette tilfælde til Michigan – hvor man gør nedkølingen færdig. Meget langsomt fryses man ned til minus 196 grader, og så sænkes man ned i en stålbeholder,« forklarer Morten Wied.

Ordene falder helt usentimentalt. Det er fakta. Og det er videnskab, som han tror på. Selvom det er uden garantier.

»Man ved fra nyere forskning, at det er muligt at lave køleprocessen omvendt, altså selve optøningen. Problemet er, at det endnu ikke er muligt at genoplive bagefter,« siger han. Helt faktuelt.

Hvem har du kysset i din gadedør?

Det er knap 50 år siden, at det første menneske traf samme valg som han.

I 1967, da Daimi sang ’Hvem har du kysset i din gadedør?’ og The Beatles hittede med ’Hello, Goodbye’, sagde professor James Bedford også goddag og farvel. Farvel til fortiden og goddag til fremtiden, da han lod sig fryse ned i en stålbeholder i Phoenix.

Bedford, som døde af nyrekæft, havde meldt sig frivilligt i videnskabens navn. Men også i sit eget. For selvom han ved sin død var 73 år gammel, var han langtfra færdig med livet. Og udsigten til en dag at få en chance mere var dét, der trak.

Det var fysikeren Robert Ettinger, der i 1964 havde præsenteret drømmen om det evige liv i sin stærkt kontroversielle bog ’The Prospect of Immortality’ (’Udsigten til udødelighed’).

»Selvom nedfrysningsteknikken er primitiv, når vi dør, og uanset om det er alder eller sygdom, der slår os ihjel, så vil fremtidens venner før eller siden være i stand til at genoplive og kurere os,« lød tesen bl.a. i hans bog.

Om Morten Wied nogensinde bliver genoplivet, har han ingen garanti for, ligesom han heller ikke har nogen forestilling om, hvilken verden han vil komme ud i.
Om Morten Wied nogensinde bliver genoplivet, har han ingen garanti for, ligesom han heller ikke har nogen forestilling om, hvilken verden han vil komme ud i.
Vis mere

Liv efter optøning

Nedfrysningsteknikken, som Ettinger skrev om for mere end et halvt århundrede siden, var kryopræservering.

Kort fortalt er det en teknik, hvor man nedkøler biologisk materiale i flydende kvælstof ved minus 196 grader, den temperatur, hvor vækstprocessen ophører. Er opbevaringen den rette, kan materialet dels opbevares nærmest uendeligt og ikke mindst leve videre efter optøning. Teknikken kendes herhjemme primært som opbevaringsmetode for eksempelvis sæd, æg og frø.

Men udenfor Danmarks grænser er kryo-præservering blevet en hel industri og tilbydes til såvel mennesker som dyr i USA, ligesom den vokser frem i såvel Rusland som Kina.

I USA er der flere store firmaer, der kan tilbyde evigt liv. Det største – og dyreste – er Alcor Life Extension Foundation i Arizona, som har været med på frysebølgen siden 1976 og har knap 1.046 nulevende medlemmer. Deres første ’patient’ – som man i den verden kalder nedfrosne medlemmer – var førnævnte James Bedford. Siden er yderligere 138 kommet til samt 60 kæledyr.

Prisen for at sikre sig evigt liv ligger hos Alcor Life Extention Foundation på omkring 1,5 mio. kr.

Konkurrenten hedder Cryonics Institute, og ligger i Phoenix. De begyndte ligeledes i 1976, blev stiftet af ovennævnte Robert Ettinger og har indskrevet i deres bestemmelser, at menneskeliv kommer før profit. Derfor tilbyder de markedets billigste kryopræservering. Knap 300.000 kr. er prisen, som instituttets 1.239 medlemmer må slippe for liv efter døden.

Gammelt hoved på ny krop

Som Alcor har de også nedfrosne kæledyr, ligesom de tilbyder den billigere løsning, nemlig nedfrysning af kun hovedet. Nyere forskning har nemlig bevist, at det er i hjernen, man lagrer oplysningerne om, hvem man er. Og dermed er hovedet tilstrækkeligt den dag, man bringes til live igen. Om end det selvfølgelig kræver, at det vil være muligt at transplantere det over på en andens krop.

Cryonics Institute lagde i forrige måned patient nummer 136 i fryseren. Det var en 53-årig mand fra Texas, der døde af et hjerteanfald. Han ankom til instituttets faciliteter 48 timer efter, at døden indtraf, og blev efter en fem dage og 15 timer lang nedkølingsproces placeret i kryobeholderen.

Hvilket nummer i rækken danske Morten Wied ender med at blive, når det om forhåbentlig først mange år bliver hans tur, kan ingen vide. Men han er klar. Og har været det, siden han blev medlem af Cryonics Institute.

Eller måske har Morten Wied altid været klar. I hvert fald husker han, hvordan han allerede som lille dreng syntes, at det klingede hult, når der var dødsfald i omgangskredsen. At ord som ’det er sikkert til det bedste’, og ’den vej skal vi jo alle’ blot var tomme floskler.

»For i virkeligheden er døden jo et tragisk problem. Tragisk for dem, der dør. Og tragisk for de pårørende,« siger han og tilføjer lidt statistik.

»Der dør i snit 53.000 årligt i Danmark, hovedparten aldersbetinget. Men for de fleste sker det ufrivilligt. Der er ikke mange, som føler sig opmuntret ved tanken om deres egen død, eller ligefrem ser frem til den.«

Morten Wied sidder helt rolig og afklaret ved spisebordet i den lille et-værelses lejlighed i København.

På bordet ligger hans kontrakt med Cryonics Institute – en kontrakt, der i princippet kan gælde i 30.000 år. ’Patienten’ kaldes han i den.

Ligesom hos James Bedford var det også Ettingers bog, der for mange år siden satte Morten Wieds barndoms-tanker om døden i et nyt perspektiv. Ikke fordi – som han understreger – at han har en morbid fascination af frysere, men fordi døden ikke behøvede at være ’den vej, vi alle skal’. Det var et wake-up-call. Et andet wake-up-call var, da han i begyndelsen af 20erne arbejdede på et hospice i England. Dér holdt han i bogstaveligste forstand døden i hånden, og var han i tvivl før, blev det skåret ud i pap: Døden er ikke fed.

For et år siden tog han så skridtet fuldt ud. Ud i dét, der endnu er et ukendt, men måske også spændende eventyr.

Ifølge den kontrakt, Morten Wied har indgået med den amerikanske kryo-klinik, kan der i princippet gå helt op til 30.000 år, før han bliver tøet op og genoplivet.
Ifølge den kontrakt, Morten Wied har indgået med den amerikanske kryo-klinik, kan der i princippet gå helt op til 30.000 år, før han bliver tøet op og genoplivet.
Vis mere

Hverken mere eller mindre død

»Jeg er ikke millionær,« understreger han. »Det koster 7.000 kr. at blive medlem for livstid. Resten betales af en livsforsikring, når jeg dør. De arver i princippet pengene efter mig,« forklarer Morten Wied, som for alt i verden ikke ønsker at fremstå som en tosse angående det valg, han har truffet. Han mener det dybt seriøst.

»For hvad er alternativet,« spørger han.

»Man kan vælge mellem kremering og begravelse. Og så kan du vælge kryopræservering. Fælles for alle scenarierne er, at hvis det her nu ikke virker, er jeg hverken mere eller mindre død end nogen andre.«

Morten Wied er vokset op på Lolland i en familie, som med hans egne ord har og havde rigeligt, og han har aldrig savnet opbakning til sine valg i livet. Heller ikke til dette. Familien har accepteret, at det er, hvad han vil.

»Min mor synes, at det er fedt,« siger han glad.

»Derudover har jeg fået både positive og nysgerrige reaktioner. Ikke en eneste har været fordømmende. Men der er heller ikke nogen af dem, der har valgt at følge efter, hvilket jeg bestemt heller ikke forlanger. Jeg forlanger kun, at man tager stilling. Jeg synes, at det er ufattelig trist, når unge mennesker dør uden at kende til den mulighed. For det er at få et sidste shot på livet.«

Selvom han har skrevet kontrakt med døden, er det ikke sådan, at den er blevet en fast følgesvend i Morten Wieds 35-årige liv.

»Tværtimod oplevede jeg det som en kæmpe lettelse at have taget kontrol, at have truffet beslutningen. For det gør, at de investeringer, jeg foretager i mig selv, potentielt er meget mere værd. Hvis jeg lærer noget nyt, gør en erfaring, så ender det ikke bare som en bunke aske.

Udødelige mennesker ryger ikke. Og du kan lige så godt lære at spise ordentligt. Sådan påvirker det mig. Man er nødt til at tage sig lidt sammen, når man er på vognen på den lange bane. Så jeg værner om tilværelsen, men er bestemt ikke franciskanermunk, for det er dét, vi har i dag, der er noget værd,« forklarer Morten Wied.

Tidligere i sit liv har han været en adrenalin-junkie med hang til paragliding, motorcykel-ræs og stejle bjergsider, men som led i investeringen i egen krop har han droslet lidt ned for eventyret. Dog ikke mere, end at Morten Wied halvdelen af året bor på Svalbard, en arktisk ø-gruppe, som hører under Norge, hvor han arrangerer trekking-ture for turister.

»Jeg tager nogle unødige risici en gang imellem, men ikke ret meget,« som han siger.

Foreløbig er han – i modsætning til de fleste af vennerne – ungkarl, og trives ved det. Og børn er heller ikke noget, der står på ønskesedlen. Så det er ikke drømmen om en fremtidig familiesammenføring, der er årsagen til, at han via sin livsforsikring har betalt for yderligere to nedfrysninger. Det er mere, siger han, fordi det er ’filantropisk muligt’ for ham at sikre fryseplads til nogle, der er mindre bemidlede end ham selv, som det eksempelvis var tilfældet med en kun tre-årig thailandsk pige, der døde af en tumor i hjernen. Hendes forældre havde ikke pengene, men fik via en donor tilbudt ikke bare datteren plads i fryseren, men også sikret fremtidige pladser til sig selv. Ud fra drømmen om, at de alle tre en dag vil kunne genforenes.

Det ér og bliver dog fortsat et stort spørgsmål, om den drøm nogensinde bliver realiseret for de tusinder, der har sikret sig plads i en kryo-beholder. For mange ting kan gå galt. Og har gjort det, siden tidligere nævnte James Bedford meldte sig frivilligt i 1967. Alt det ved Morten Wied godt.

»Bedford blev jo kørt rundt og smidt i forskellige frysere i årevis. En ren katastrofe. Og der har også været en sag om en af de her faciliteter, der løb tør for penge, så folk tøede op,« griner Morten Wied bare. Han er stålsat i sin beslutning. Og optimistisk.

»Enhver, der får konstateret en dødelig sygdom, tager imod den behandling, de tilbydes. Og for mig er det her blot en forlængelse af det. Jeg ved godt, at jeg har købt en lotto-kupon, et wildcard til et eventyr. Det har kostet mig nogenlunde det samme som en koge-ø. Og det er der så nogle, der hellere vil have. Men hvis man har en lille smule kærlighed til tilværelsen, og er villig til at gøre oprør mod de ting, vi har lært om, at den vej skal vi alle, så synes jeg, at det her er en mulighed. Man ved ikke, om det fungerer, der gives ingen garantier. Men hvad har du at miste? Du er jo død.«

Selv om Morten Wied erkender, at han passer lidt bedre på sin krop nu, hvor han ved, at den måske skal holde for evigt, lever han stort set sit liv som før.
Selv om Morten Wied erkender, at han passer lidt bedre på sin krop nu, hvor han ved, at den måske skal holde for evigt, lever han stort set sit liv som før.
Vis mere

Ingen tidsbegrænsning

Hvad Morten Wied ved, er, at alt er klargjort til den dag, han dør. Som han håber først er om mange, mange år, hvor der måske allerede er sket et gennembrud i forskningen.

»Men i princippet er der ingen tidsbegrænsning på, hvor længe man opholder sig i stålbeholderen. Det kan være op til 30.000 år. Man er sikker på, at den dag man kan genoplive folk, vil man blive det. Og hvis man ved sin død lider af en i dag uhelbredelig sygdom, som i fremtiden kan kureres, får man en chance til.

Hvad sker der i fremtiden? Hvordan ser verden ud til den tid? Jeg aner det ikke, men det bliver da spændende. Jeg tager det som et eventyr. Som menneske er du allerede én gang født ind i en verden, du ingen forudsætning har for. Nu har du trods alt bagage med dig, som jeg regner med er en fordel.

Og den er vel ikke længere, end at hvis nu jeg fortryder, hvis jeg bliver genoplivet og tænker ’hold kæft, det er ikke noget for mig’, så har jeg stadig to muligheder tilbage: Enten at hoppe i fryseren igen eller ud over en skrænt. For den levende er døden altid en mulighed.«

Foto: Cryonics Institute
Foto: Cryonics Institute
Vis mere

SÅDAN BLIVER MORTENS REJSE EFTER DØDEN

At sikre sig evigt liv efter døden kræver detaljeret planlægning. Her kan du se præcis, hvordan det kommer til foregå, når Morten Wied en dag erklæres
for død.

1 . Døden

Når nogen ringer til de numre, der står på medaljonen, står der et standby-team klar i England, som kommer hertil. I samme øjeblik man erklæres for død, begynder nedkølingen af først hjernen, dernæst selve kroppen ved at hælde tøris på. Denne del er den mest kritiske fase, fordi alt skal foregå på stedet så hurtigt som muligt, efter at man er død, så kroppen kan køles ned til isvand-temperatur med henblik på at bevare væv og organer intakte.

Når ’patientens’ krop når en stabil temperatur, lægges den i en metalboks med tøris på og flyves over Atlanten – i dette tilfælde til Michigan.

2. Nedfrysningsfasen

Så snart ’patienten’ ankommer til kryo-klinikken, klargøres kroppen til den endelige nedfrysning ved minus 196 grader. Klargøringsprocessen kaldes for 'vitrifikation' eller 'forglasning', og er for at forhindre, at der dannes iskrystaller, som ved en eventuel optøning vil kunne forvolde store skader. Derfor tømmes kroppen for sine ca. 6 liter blod, som erstattes med en slags frysevæske, som skal beskytte celler og væv fra fryseskader.

Derefter foregår der en meget langsom nedfrysning af kroppen, hvor ’patienten’ lægges i en speciel nedkølingspose og placeres i en computerstyret fryseboks, som konstant tilføres flydende kvælstof.

Denne proces kan tage mellem 5 og 6 dage, og først når kropstemperaturen er sænket til minus 196 grader, flyttes ’patienten’ over i de special-byggede stålbeholdere til endelig opbevaring. Beholderne bruger ikke strøm, og der er derfor ingen fare for, at ’patienten’ tør op ved strømafbrydelser.

Foto: Cryonics Institute
Foto: Cryonics Institute
Vis mere

3. Fremtiden

Man ved fra nyere forskning, at det er muligt at gøre køleprocessen omvendt. Problemet er, at det endnu ikke er muligt at genoplive bagefter.
Kryo-præservering er dog heller ikke baseret på, hvad der er muligt i dag, men hvad der vil være muligt i fremtiden.

Blandt de teknikker, som man mener en dag kan gøre det muligt at optø og genoplive ’patienter’, er nanoteknologi, 3D print og molekylær-biologi.

Hvornår den dag oprinder, hvor Morten Wied og alle de andre kryo-præserverede kan bringes til live igen, kan ingen spå om. I princippet er der ingen tidsbegrænsning på, hvor længe man opholder sig i stålbeholderen.
Man taler om op til 30.000 år.

EKSPERTER ER SKEPTISKE

Hvor fascinerende tanken om evigt liv gennem kryopræservering end er, så tror danske eksperter ikke på, at det vil være muligt

Mirakelmanden. Sådan blev han kaldt i alle danske medier, da han - helt mirakuløst - genoplivede de 13 teenagere, som for fem år siden kæntrede på Præstø Fjord og faldt i det isnende kolde vand. Ingen troede, at de ville klare den ovenpå den voldsomme nedkøling.

Men det gjorde de. Takket være Benedict Kjærgaard, klinisk lektor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital. Manden der er ekspert i at genoplive frosne mennesker.

Men trods egen succesrate, tvivler Benedict Kjærgaard på, at han eller andre en dag vil få held med at genoplive kryopræserverede mennesker.

»Som jeg vurderer det, er der stadig alt for lang vej igen,« siger han.

»Ser man på Præstø-børnene og mange andre, der har været kølet voldsomt ned efter en ulykke, har de været klinisk døde. Og det kan man jo holde til i et stykke tid – jo koldere, desto længere – men det er ikke dét, som vi taler om her. Her er vi ude i en slags frysetørring. Og det er selvfølgelig en fascinerende tanke, at du kan bevare kroppens celler, hvis du er i stand til at fjerne det meste vand i dem og derefter fryse dem ned til minus 196 grader, og derefter få liv i dem igen. Men indtil videre har man, så vidt jeg ved, ikke kunnet fryse et større dyr som en gris eller lignende ned på den måde og få liv i det igen,« siger Benedict Kjærgaard.

Han forsker selv i nedkøling af grise. Men det er kun til 20 grader - altså 17 grader under den normale kropstemperatur for mennesker - og for at undersøge, hvilke hjerneskader der sker ved længere tids hjertestop. Og der er langt fra 20 grader til de minus 196, som de kryopræserverede kroppe opbevares i.

»Det er ikke fordi, jeg vil være sortseer, for bare de seneste ti år er der sket ufattelig mange ting indenfor forskningen. Men hvor fascinerende tanken om kryopræservering end er, så er jeg skeptisk, så længe der ikke har været lavet forsøg på større dyr,« siger Benedict Kjærgaard.

Frø og salamander

Og den skepsis deler hans kollega professor Hans Ramløv, som forsker i netop kryobiologi ved Roskilde Universitet.

Han har faktisk lavet flere forsøg med dyr, som er blevet udsat for kraftig nedfrysning. Men vi taler om den spidssnudede frø og den sibiriske salamander, dyr som er mellem fem og ti cm i længden, begge tilhørende gruppen af vekselvarme dyr, modsat mennesket, som tilhører de ensvarmede.

»Så begge forsøgsdyr er i forvejen tilpasset ekstremt vekslende temperaturer og kan dermed tåle, at der dannes is i dem,« forklarer Hans Ramløv om dét, der er et af kernepunkterne i den skepsis, som den etablerede forskerverden deler om kryopræservering.

Ved nedfrysning dannes der nemlig iskrystaller, som trænger ind i cellerne og delvist ødelægger dem. Og dertil kommer, at krystallerne ved optøning udvider sig, og dermed vil skabe endnu større skader.

Nyre fra en kanin

Indenfor kryopræserverings-verdenen arbejder man dog med at skabe en såkaldt ’forglasning’ af kroppen, hvilket forhindrer dannelsen af iskrystaller.

Metoden har dog ifølge Hans Ramløv kun været forsøgt med en nyre fra en kanin, som ikke blev ødelagt i glasfasen og ligeledes blev aktiv igen, da glasset blev fjernet.

»Så teoretisk er det rigtigt, at hvis du danner glas, er udsigterne meget mere optimistiske. Men problemet er, at du skal bruge tilsætningsstoffer i så høje koncentrationer, at de formentlig er giftige i sig selv. Og et andet problem er kroppens størrelse, som gør det nærmest umuligt at opnå de ekstremt høje kølerater, der skal til,« siger Hans Ramløv og tilføjer et tredje problem:

»Når disse lig – som jeg vil tillade mig at kalde dem – er på glasform, så er de utrolig skøre. Skørere end det glas, du har siddende i dine vinduer. Så alene i håndteringen af dem kan du hurtigt komme til at brække både en arm og et ben af.«

Meget, meget skeptisk

Som om det ikke var nok i sig selv, forklarer Hans Ramløv yderligere, at selve optøningsprocessen er lige så problematisk, fordi molekylerne i kroppen pludselig løsnes fra deres ’fangenskab’ og omdannes til iskrystaller!

»Nu sker det bare på et senere tidspunkt i processen. Men dermed er problemet jo ikke løst,« som han siger.

Så Hans Ramløv er virkelig skeptisk overfor den fagre nye verden, som kryopræserverings-firmaerne præsenterer.

»Med den viden, som jeg har i dag, er jeg meget, meget skeptisk. Jeg skal ikke sige, at det aldrig nogensinde kan lade sig gøre, men jeg tror ikke, at det bliver i Morten Wieds levetid,« siger han med reference til danskeren, der har købt plads i frysebeholderen.

»Hvis vi virkelig skal spille fremtidsmusik, så kan jeg forestille mig, at hvis man på et eller andet tidspunkt bliver i stand til at klone mennesker med de egenskaber, der gør, at dyr kan tåle lave temperaturer, så skulle det ikke undre mig, om vi vil kunne lave nogle mennesker, der godt kan tåle at blive frosset ned. Men så er vi altså ude i en fremtid om måske 100 år, hvor det er muligt at lave menneskekloner.«

Det var den rørende historie om den to-årige thailandske pige Matheryn, der fik Morten Wied til at købe to ekstra pladser på kryo-klinikken. De skal gå til nogle, der – som Matheryn og hendes forældre – ikke selv har midlerne til at vælge kryopræservering.?Privatfoto
Det var den rørende historie om den to-årige thailandske pige Matheryn, der fik Morten Wied til at købe to ekstra pladser på kryo-klinikken. De skal gå til nogle, der – som Matheryn og hendes forældre – ikke selv har midlerne til at vælge kryopræservering.?Privatfoto
Vis mere