Skærmundervisning og hjemmekontor er bare ikke sagen for mange børn og unge.
Det understreger nye tal, som JydskeVestkysten har fået adgang til.
Her viser det sig nemlig, at antallet af elever, der i Esbjerg Kommune modtager fysisk nødundervisning, er steget markant den seneste måned.
88 elever modtog nødundervisningen i slutningen af januar, mens det i starten af marts er oppe på hele 244.
Det skyldes mistrivsel blandt de unge, som har det svært med indlæringen gennem hjemmeundervisning.
»Jeg kalder det metaltræthed. Alle er helt vildt trætte af situationen. Det her giver dem et pusterum,« siger Lene Brandt, der er skoleleder hos Auraskolen, til B.T.
Den fysiske nødundervisning er i bund og grund forbeholdt elever, der ikke trives med hjemmeundervisningen, men der er ingen deciderede krav for, hvornår eleverne kan få lov til at møde ind på skolerne. Det aftales individuelt mellem lærer og forældre, hvornår der er behov for det.
Lene Brandt oplyser, at de ikke har afvist nogen elever, da de forsøger at efterleve elevernes behov efter bedste evne.
Det har de heller ikke hos Bohrskolen, og især her har de oplevet, at flere har behov for forandring. Siden slutningen af januar er de gået fra 25 til 37, og det er helt naturligt:
»Man skal ikke tage fejl af, at skole også er et fællesskab, hvor man er sammen, lærer sammen og udvikler sig sammen. Det er meget med at være i relation til hinanden. Det forsvinder, når det kun foregår virtuelt. Så det er ikke unaturligt, at vi oplever flere og flere, der har behov for at møde ind,« lyder det fra skoleleder Ole Lerke til B.T.
De understreger begge, at de fortsat sørger for at overholde forbehold.
Men det betyder, at eleverne sidder klassevist, og derfor må de i vid udstrækning fortsat undvære den fysiske kontakt til skolekammeraterne.
Nødundervisningen er et tilbud, som skolerne er forpligtet at tilbyde. Børne- og undervisningsministeriet oplyser i retningslinjerne, at børn og unge kan møde op til undervisning, hvis de har særlige behov eller mistrives med hjemmeundervisningen.
Det er der altså flere og flere, der oplever. For selvom de yngste kom tilbage i skole for en måneds tid siden, så sidder de ældste elever i det meste af landet fortsat på værelserne, og det har de gjort siden før jul.
Det er særligt de unge, som skolerne i forvejen har ekstra opmærksomhed omkring, der møder ind. Udsatte unge, der af forskellige årsager har problemer i forhold til skolegangen. Det besværliggøres yderligere med hjemmeundervisningen.
Fra politisk side er der blevet afsat 600 millioner kroner frem til sommerferien, som skal bruges på at give et løft til grundskoler og uddannelser hos især de elever, der har haft det vanskeligt under nedlukningen.
Der er også blevet oprettet trivselsgrupper, som skal gøre det lettere for undervisere at mødes med elever til aktiviteter.
Men foreløbigt sidder de ældste elever – med undtagelse af Vest- og Nordjylland – endnu derhjemme foran den monotone skærm.
Mette Frederiksen oplyste dog i sidste uge, at der er bred enighed om, at de skal være en del af den næste fase af genåbningen.
