Søndag morgen er politiet rykket ud til et grønt område ved Kalundborg, hvor man undersøger et 'mistænkeligt forhold.
Der er ingen meldinger om, hvad aktionen drejer sig om.
»Vi er i øjeblikket til stede i Kalundborg omkring et grønt område »Loch Ness«, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Vi forventer at være til stede nogle timer endnu,« skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Det grønne område Loch Ness ligger cirka fire kilometer fra Kalundborg by. Området er en tidligere grusgrav, som i dag fungerer som rekreativt område.

Lørdag aften rykkede politiet i Midt- og Vestsjælland også ud til et mistænkeligt forhold et andet sted i politikredsen.
Først på aftenen afspærrede betjente et større område omkring Industrivej i Ubby og Jerslev.
Det vides ikke, om der nogen sammenhæng mellem de to aktioner.
Vi arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra politiet.
B.T. følger sagen …