Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil nu hugge bremsen i overfor en omstridt praksis i Skat, hvor teleselskaber presses til at udlevere oplysninger om danskernes brug af mobiltelefoner.
Ministerens beslutning kommer efter, at BT i sommeren 2013 i en artikelserie afslørede, at Skat pressede teleselskaberne til at udlevere de følsomme oplysningerne, som bl.a. hvem vi ringer til, og hvorfra vi ringer, trods advarsler om, at det var i strid med EU-regler for privatlivets fred på teleområdet.
Efter BTs artikler endte striden i EU-Kommissionen, som siden er kommet med en uformel tilbagemelding, hvor den danske kontrollov bliver kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at beskytte den enkelte borger.
Det har man siden arbejdet på i ministeriet, men nu vælger Karsten Lauritzen endegyldigt at skrotte ordningen.
Det siger han i et interview med BT.
»Det er et meget stort indgreb i folks privatliv, at Skat i almindelig kontrolaktivitet kan få adgang til, hvem man har ringet til, og hvor man i den givne situation har befundet sig henne. Den hjemmel kommer ikke med mig som skatteminister. Det kan jeg sige klart og tydeligt.«
LÆS OGSÅ:
Offensiv mod metoderne
Karsten Lauritzen har blot siddet i sin ministerstol i Skatteministeriet i to måneder, men den unge minister har allerede indledt en offensiv mod Skats kritiserede og berygtede metoder.
Det er mindre end en uge siden, at Karsten Lauritzen også satte en stopper for et andet af Skats omdiskuterede værktøjer i kampen mod skattesnydere, nemlig et forbud mod at skattefolk uhindret kan vade ind i folks haver, når der er mistanke om sort arbejde. En beføjelse som Skat fik under den foregående regering.
Karsten Lauritzen understreger, at det udover borgernes retssikkerhed og privatliv også handler om tilliden til Skat.
»I gamle dage havde man en fastnettelefon, nu har vi en mobiltelefon, vi bærer med os hele tiden. Det vil sige, at Skat kan få adgang til rigtig mange private oplysninger. Alene det forhold kan også svække tilliden til Skat, fordi der er danskere, som vil blive bekymrede over, at deres oplysninger vil blive misbrugt. Så det handler også om ikke at stille Skats medarbejdere i en situation, hvor der stilles spørgsmål ved, om de kan håndtere disse oplysninger.«
Politiets område
Ifølge Karsten Lauritzen skal Skat fremover give sagen videre til politiet, hvis man ønsker at få adgang til danskernes følsomme teleoplysninger.
Skats jagt på teleoplysninger har været et yderst betændt emne, efter BT i sommeren 2013 beskrev, at Skat uden en dommerkendelse forsøgte at tvinge landets teleselskaber til at udlevere dybt fortrolige oplysninger om, hvem kunderne havde ringet til og modtaget opkald fra, og hvor de havde opholdt sig på bestemte tidspunker.
Teleselskaberne nægtede at aflevere de fortrolige oplysninger med bl.a. henvisning til grundloven og EU-retten, hvilket resulterede i, at Skat gav dem dagbøder.
Skulle politiet have de samme oplysninger, ville det kræve en dommerkendelse og en mistanke om en forbrydelse, der kan give mindst seks år.
Overhørte advarsler
Sagen om teleoplysninger blev endnu mere kontroversiel, da det også kom frem, at Skat havde ignoreret advarsler om, at indhentelsen af de fortrolige oplysninger var i strid med EU’s regler fra Erhvervsstyrelsen, som har ansvaret for, at EU’s strenge krav til beskyttelse af privatlivets fred på teleområdet bliver overholdt i Danmark.
Tog dit eget ministerium fejl, da det blev ved med at kræve de fortrolige oplysninger?
»Skatteministeriets embedsmænd er sat i verden for at løfte opgaven med at indkræve den skat, der finansierer vores velfærdssamfund. Jeg har ikke noget at udsætte på de medarbejdere, hverken i ministeriet eller i Skat, der har vurderet, at den praksis lå inden for de juridiske rammer. Dem, man kan kritisere, er de ministre, der har sagt, at ’det skal I bare gøre’, og det er der, jeg retter min kritik hen.«
Karsten Lauritzen er tidligere retsordfører for Venstre, og den gamle metier er tilsyneladende noget, der kommer til at præge hverdagen i Skatteministeriet. Han lægger i hvert fald ikke skjul på, at han er parat til at stille sig tættere på borgerens side.
»For mig handler det om respekten for danskernes privatliv. Efter min politiske holdning er det ikke ret eller rimeligt, at man skal udlevere så følsomme oplysninger til Skat, selv om det kan være et effektivt middel at løse opgaver med.«
Kan det ikke gå ud over effektiviteten i Skat, at du indkrænker dets beføjelser?
Politiske rammer
»Det er da en væsentlig pointe. Jeg kan godt forstå, hvis ansatte i Skat har spurgt sig selv, hvordan de kunne indkræve penge lettest og billigst. Men der er det, at vi politikere skal sætte nogle rammer og sige, at ’der jo ikke kun er et effektivitetshensyn, men også et samfundshensyn.’ I tilfældet med teleoplysninger består samfundshensynet i borgernes privatliv og retssikkerhed, og det vejer tungere end ønsket om effektivitet.«
Men du er ikke bange for, at du sænker effektiviteten, når du fokuserer på retssikkerheden?
»Ikke i forhold til det her område. Der er trods alt et forholdsvis begrænset antal sager, hvori Skat har ønsket at bruge dette værktøj.
Men det vil altid være en afvejning; hensynet til hvor hurtigt, effektivt og billigt vi kan gøre tingene, og så andre hensyn som retssikkerhed samt at værne om nogle af de ting, der står i grundloven. Og der vil jeg sige, at jeg som politiker forsøger at placere mig tæt på borgerens side, og ikke på systemets og statens side.«
Ministerens beslutning om, at Skat ikke længere må hente oplysninger fra teleselskaber om borgernes brug af mobiltelefoner, vil indgå i en retssikkerhedspakke I. Til foråret kommer endnu en retssikkerhedspakke II, hvor skattekontrolloven skal moderniseres.
