Det kan være svært at forestille sig, hvordan det er at vokse op med en mor eller far, der tjener sine penge på at smide tøjet.

Netop det fortæller flere brugere på mediet Reddit, og om hvordan det angiveligt er, at vokse op med en forældre der laver porno, skriver The Sun. Flere bruger fortæller hvordan deres barndom har været, med en forælder i pornobranchen i tråden Children of pornstars.

Personen med brugernavnet Zer0eater fortæller, at hans mor var model på stripklubben Penthouse Pet og medvirkede i flere pornofilm. Med en mor i den branche, har det været svært at have et normalt forhold til kvinder og sex, forklarer han.

Allerede tilbage i skolegården udviklede det sig til flere slåskampe, hvis kammeraterne så meget som kom med små kommentarer om moderens arbejde.

»Jeg lærte tidligt ikke at fortælle det til nogen overhovedet. Hvis der kom den mindste kommentar på legepladsen, så startede slåskampene«, skriver han.

Værst blev det, da han startede i highschool og alle vennerne begyndte at fylde 18 år. Derefter begyndte alle kammeraterne at gå ind på netop den klub, som moderen arbejdede på. Og så var der endnu flere problemer og slåskampe.

»Alt i alt - så har den her opvækst gjort mig helt fucked«, skriver han.

Gennem hele opvæksten, så han sine mors veninder nøgne, og det gjorde, at han ikke kunne se noget seksuelt over det. Ligesom han også føler, at han fik et forskruet billede af, hvordan kvinder skulle se ud.

En anden bruger fortæller, at han fandt sin fars store samling af pornofilm, og satte noget af det på til at spille på tv'et. Til skræk og rædsel, genkendte han tattoveringen på armen af den mandlige model i filmen. Tattoveringen var nemlig hans søsters navn, der var placeret på faderens arm.

»Jeg glemmer aldrig det øjeblik, hvor jeg afspillede videoen og så min fars ansigt«, skriver brugeren BadBadNotThisD.

Throwawaymumporn, skriver at han fandt ud af hans mor arbejde med porno, da han kun var 11 år gammel. Han vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere det, men var glad for at han ikke nåede at blive en flabet teenager, inden han fik det at vide.