Da Mille Dinesen takkede nej til sklerose-medicin, begyndte hendes søgen efter en alternativ behandling. Hun har badet i kærnemælk og karry, været i Indien, gået til healing, akupunktur og Body SDS. Hun tøver ikke med at kalde sig periodevis fanatisk. Nu udgiver hun en bog som, hun håber kan bygge bro mellem de hvide kitler og den alternative verden.

Med hænderne i siden af den farlig korte, koboltblå kjole og med den karakteristiske lange, lyse hestehale efter sig fejede hun hen over dansegulvet i en to minutter lang cha-cha-cha. Få minutter senere havde ’Vild med dans’ dommerne voteret. Med 19 point scorede Mille Dinesen topkarakter.

Det er fire fredage siden hun, dansede sin debutdans i det populære danseprogram, men den 42-årige skuespiller er stadig den, som bookmakerne spår de bedste chancer for at vinde.

Sådan var det ikke for 15 år siden, da langt større udfordringer prægede hendes liv. Dengang fortalte lægerne Mille Dinesen, at hun muligvis havde sklerose. Beskeden sendte hende ud på en intens rejse i søgen efter helbredelse for en sygdom, hun aldrig har følt.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Mille Dinesen.


Da Mille Dinesen takkede nej til sklerose-medicin, begyndte hendes søgen efter en alternativ behandling. Hun har badet i kærnemælk og karry, været i Indien, gået til healing, akupunktur og Body SDS. Hun tøver ikke med at kalde sig periodevis fanatisk. Nu udgiver hun en bog som, hun håber kan bygge bro mellem de hvide kitler og den alternative verden.

Med hænderne i siden af den farlig korte, koboltblå kjole og med den karakteristiske lange, lyse hestehale efter sig fejede hun hen over dansegulvet i en to minutter lang cha-cha-cha. Få minutter senere havde ’Vild med dans’ dommerne voteret. Med 19 point scorede Mille Dinesen topkarakter.

Det er fire fredage siden hun, dansede sin debutdans i det populære danseprogram, men den 42-årige skuespiller er stadig den, som bookmakerne spår de bedste chancer for at vinde.

Sådan var det ikke for 15 år siden, da langt større udfordringer prægede hendes liv. Dengang fortalte lægerne Mille Dinesen, at hun muligvis havde sklerose. Beskeden sendte hende ud på en intens rejse i søgen efter helbredelse for en sygdom, hun aldrig har følt.

Hun har kæmpet for at holde sig sund og frisk og har ledt intenst efter sin egen vej. Hun har navigeret i en verden af kvaksalvere, kloge koner og alt det midt imellem. Undervejs er hun blevet meget klogere på sin krop. Det har hun nu skrevet en bog om. Bogen ’Min egen vej’ er langtfra en sundhedsbibel. Som titlen indikerer er det hendes egne erfaringer med at stå på toppen af sin karriere og have en krop, der er presset i bund.

Bogens overordnede tema er, at man selv skal tage ansvar, for i Mille Dinesens optik er intet lettere end at gå til lægen, få en diagnose og sige: ’Giv mig nogle piller, så jeg kan gå på arbejde i morgen’. Men bogen er alt andet end et quick fix. Den er snarere 15 års undersøgelse af, hvad der virker på Mille Dinesen, og hvad der ikke virker på Mille Dinesen. Noget, hun håber, at andre mennesker kan blive inspireret af.

»Det handler om at tage ansvar – eller om at tage livet på sig. Diagnoser kan godt være at flygte fra ansvaret, for pludselig står der en mand i en hvid kittel og siger: ’Du skal gøre sådan og sådan’. Jeg siger: ’Måske kan du også selv gøre noget’. Ikke dermed sagt, at hvis du har en depression, skal du bare spise en paranød og løbe en tur, så er alt godt. Men måske kan de to verdner hjælpe hinanden,« forklarer hun.

Udgangspunktet for hendes rejse var en diagnose, som hun i dag ikke er helt sikker på nogensinde var rigtig. Men tvivlen har hun ikke lyst til at spekulere i:

»For det kan fremkalde nemesis og en masse andre ting. Og ’bang’ så skal jeg betale ved kasse ét,« siger hun og klapper hænderne mod hinanden med et smæld.

»Så overtroisk er jeg. Af frygt for at det vil ramme mig, siger jeg ikke, at det ikke var sklerose. Men lad mig sige det sådan her: ’I 16 år har jeg ikke mærket noget til det’.«

Stemmen er den, man kender fra Rita, Nynne og Mille. Høj, tydelig og københavnsk.

»Jeg skal lige nå det her opkald. Er det okay? Tag noget te,« siger Mille Dinesen og skænker lyserød te i en hvid kop, hvorefter hun forsvinder fra sit hvide køkken, gennem sin hvide stue ind i sit hvide soveværelse.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Snurrende fødder

Faktum er, at Mille Dinesen i 2000 var inde i en hektisk periode. Under normale omstændigheder er det dér, hun befinder sig bedst, for ’stilstand er spild af Mille Dinesen’, synes hun.

»Det gik ud over min hud. Altså, vi taler ikke om, at jeg fik et par bumser på den ene kind. Jeg fik bylder,« forklarer hun og gestikulerer med sin professionelle sans for drama.

Hendes læge ordinerede nogle krasse sager til at løse problemet, og Mille Dinesen smækkede hælene sammen og tog sin medicin.

Året efter var den gal igen i en anden del af kroppen. Mille Dinesen havde en mærkelig summen i fødderne og følelsen af, at fødderne – og efterhånden også det ene ben – sov, uden at hun kunne stampe følelsen væk. Også denne gang var der pres på livet, for Mille Dinesens mor havde fået en voldsom og livsfarlig blodprop i den ene lunge, samtidig med at den dengang 27-årige Mille Dinesen søgte ind på Teaterskolen, som hun – mere end noget andet i verden – ville have til at lykkes.

Den summende fornemmelse fik hende til at søge læge, og hvor lægen slap hende, tog Rigshospitalet over og gav hende alle de undersøgelser, de havde til deres disposition. Resultatet var nogle ’pletter’ på scanningsbillederne af hendes hoved.

Mille Dinesen havde muligvis sklerose.

»Det var sjælerystende, for jeg var 27 år og bange for, at jeg skulle dø. Det var også et vink med en kæmpe vognstang, men jeg havde ikke tid til at lytte til signalerne,« fortæller Mille Dinesen, som i mellemtiden er blevet 42 år og en hel del klogere på især sammenhængen mellem psyke og fysik.

For hvor Mille Dinesen det ene år tog imod en benhård vitaminkur mod sine hudproblemer, takkede hun året efter nej til sklerosemedicinen. For ’det føltes bare ikke rigtigt’. I stedet rejste hun ind i den alternative verden på jagt efter en sundere vej.

Hun vil ikke så tvivl om lægernes faglighed, forklarer hun, mens hun nusser sin tre måneder gammel labradoodlehvalp, Marlee, med sine bare fod og tænker – længe.

»Vi har en tendens til at diagnosticere alt. Men måske havde jeg en ubalance i kroppen,« forklarer Mille Dinesen om udgangspunktet for sin rejse ud i det alternative.

I Tv2-serien ’Rita’, spillede Mille Dinesen rollen som den midtlivsramte lærer. Foto Nils Meilvang
I Tv2-serien ’Rita’, spillede Mille Dinesen rollen som den midtlivsramte lærer. Foto Nils Meilvang
Vis mere

Destination alternativ

For dem, der ikke har rejst i den retning endnu, skal det siges, at rejsen er lige så kulørt og forvildet, som man kunne tro. Mille Dinesen prøvede alle destinationerne.

»Jeg var ude i det virkelig alternative som for eksempel en kvindelig healer på Langeland, som havde stoppet sin egen kræftsygdom i armen. Jeg var i Indien hos Doktor Unni, hvor jeg prøvede hele den ayurvediske verden med karrybade og kærnemælksmassage. Så var der Body SDS-Bengt, som jeg har gået hos i 16 år nu. Der var udrensningskure, infrarød sauna, akupunktur, homøopati, kognitiv psykoterapi, hvidløgskure og kinesiologi i et lille loftskammer i Høje Taastrup,« mindes Mille Dinesen.

»Jeg prøvede alting, og jeg prøvede flere ting samtidig, fordi jeg havde så travlt med, at det skulle virke. Men jeg er også ret utålmodig af natur.«

Hun nåede dertil, hvor hun ikke tøver med at kalde sig selv fanatisk.

»Jeg var fanatisk, og gik så meget op i det, at jeg asocialiserede mig. Jeg valgte arrangementer fra, fordi jeg ikke orkede at forklare, hvorfor der var ting, jeg ikke kunne spise, eller hvorfor jeg ikke drak alkohol. Men jeg fandt ud af, at man ikke bliver glad af at sidde alene hjemme på sin sofa og vide alt om, hvilken slags olie der er den sundeste.«

Faktisk er næsten den vigtigste lærdom i bogen og på Mille Dinesens rejse, at psyke og fysik hænger sammen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»På et tidspunkt vidste jeg alt om juicepresning og hvidløgskure, mit blod var som en 14-årigs. Men jeg var bare ikke glad. For jeg havde ikke fået renset ud på førstesalen. I dag ved jeg, hvor tæt de to ting hænger sammen. Alt det stress med skuespillerskolen havde sat sig som fysiske symptomer. Måske var det stress eller en ubalance. Jeg finder aldrig ud af det, men jeg har ikke mærket noget til sygdommen i 15-16 år, selv om den ved gud har haft rig lejlighed til at vise sit grimme ansigt. Arbejdsmæssigt har jeg ikke sparet mig selv, og jeg har indimellem stået i nogle umenneskelige situationer med optagelser til Nynne og Rita,« forklarer hun.

Otte år efter den første scanning fik Mille Dinesen foretaget en ny scanning. Hvor sklerose har en hæslig tendens til at udvikle sig aggressivt, var der ingen udvikling i hendes pletter. Men pletterne var der stadig, og det bliver de formentligt ved med at være.

Travlhed i sigte

Det kan godt være, at diagnosen førte til dødsangst og forbigående fanatisme for nogle år siden, og at Mille Dinesen i dag lever et sundere liv, men tempoet er ikke sat markant ned. Det viser efterårets tætpakkede kalender. Udover sin nye bog har hun netop nu premiere på filmen Swingers, hvor Mille Dinesen spiller den ene halvdel af et ægtepar på vej mod opløsning. Som om det ikke var nok, har Mille Dinesen endelig – efter at være blevet spurgt hvert eneste år – sagt ja til at være med i ’Vild med dans’. Sandsynligheden for, at hun snart kan holde fri fra dansetræningen, er minimal, for bookmakerne spår hende en førsteplads. Et lod, hun selv tøver med at anerkende. Men efter de første ugers dans er det let at få øje på, hvorfor bookmakerne har et godt øje til hende. Mille Dinesen er med god grund favoritten, selvom hun ikke kan lide at sige det med ord.

Det eneste, hun kan sige med sikkerhed, er, at der bliver ’nok at se til frem til jul’.

»Der er pres på lige nu, men jeg fungerer bare bedst, når jeg arbejder og har travlt. Jeg har svært ved ikke at have jern i ilden. Så føles det som om, der er en lille ventil, hvor der langsomt siver Mille Dinesen ud af,« siger hun og griner bredt.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Men er hun slet ikke bange for, at det hele igen styrter sammen, når bogen er ude, filmen har premiere, og rampelyset blænder i TV2s dansestudie? Med andre ord, når hun får travlt?

»Nej, denne gang er jeg ikke bange. Forskellen er, at jeg nu er bevidst om, at jeg er på vej ind i en hård periode. Jeg har aldrig prøvet at være med i Vild med dans, men jeg har lavet Nynne og Rita, som ved gud ikke er et ni-til-fire-job. Jeg ved også, at jeg i perioder, hvor jeg ikke har tid til at træne, til at meditere og lave god hjemmelavet mad, kan slippe fundamentet. I andre perioder prioriterer jeg de ting højt. Bl.a. meditationen. Jeg véd, at hvis jeg mediterer om morgenen, tager jeg lettere på tingene i løbet af dagen. Jeg er typen, der altid er to timer foran, og typen, der bekymrer sig om, hvad der sker om en time, i næste uge og for et år siden. Når jeg mediterer, hjælper det mig til at være her og nu. Pludselig bekymrer jeg mig ikke så meget om alt det herude,« siger Mille Dinesen og vifter med en strakt arm væk fra sit hoved.

Ansvar for egen krop

Bogen, som udkom i denne uge, er blevet til i Brumleby. Det kvarter i København, der danner rammen om Mille Dinesens liv med Marlee. Her modtager hun tit henvendelser fra mennesker, der har hørt, at hun ’kan noget med sundhed’.

»Det sker tit, at vildtfremmede mennesker skriver til mig og spørger: ’Hvad var det nu med den der mosekonedrik?’«

Bogen er også hendes personlige fortælling, kombineret med de ting, hun har følt gjorde noget godt for hende. Hun kalder det for sit fundament: Det er body-SDS, kost, kosttilskud, meditation samt psykologien, der binder det hele sammen. Hendes eget ønske med bogen er, at den skal stille realistiske krav til læseren.

»Det er jo fint nok at være i Indien, hvor alle restauranter serverer ayurvedisk mad for én, men når man kommer hjem til vinterkolde Danmark og skal lede efter de rigtige sennepskorn i Netto, så er det pludselig ikke så let mere. Sundhed skal være til at gå til,« siger hun fast i blikket.

Veninderne fra Tv3 serien ’Nynne’. Fra venstre Mette Horn, Mille Dinesen og Anne-Grethe Bjarup Riis. Foto Katrine Damkjær
Veninderne fra Tv3 serien ’Nynne’. Fra venstre Mette Horn, Mille Dinesen og Anne-Grethe Bjarup Riis. Foto Katrine Damkjær
Vis mere

Når man først har fået rejsefeber, kan den være svær at slå ned. Mille Dinesens rejse ud i den alternative helseverden er da heller ikke slut. Det indrømmer hun gerne.

»Lige nu er det KISS-kost, der interesserer mig. Altså insulindæmpende kost, hvor man spiser sig til et stabilt blodsukker. Jeg er selv sådan én, der kører derudad,« siger hun og ryster manisk på hænderne.

»Og så bliver jeg heeeelt træt på et tidspunkt. Jeg kunne godt tænke mig at få et mere stabilt energiniveau,« forklarer hun.

Det store spørgsmål er, hvad Mille Dinesen gør, hvis hun en dag igen får en diagnose?

»Det har jeg mærkeligt nok aldrig tænkt over,« siger hun og tænker sig om.

»Først og fremmest ville jeg ringe til body-SDS-Bengt og få en tid. Han vil straks kunne mærke, om jeg er big time stresset, og så vil han lave en udrensningskur til mig. I dag ville jeg vide, at jeg har andre muligheder end en håndfuld piller. Det er bevidstheden om, at jeg selv kan gøre noget, der er hele forskellen,« forklarer hun.

Første dans i Vild med dans 2016. Mille Dinesen og Mads Vad danser Cha-cha-cha. Foto Ólafur Steinar Gestsson
Første dans i Vild med dans 2016. Mille Dinesen og Mads Vad danser Cha-cha-cha. Foto Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere