’Jeg ville give min højre arm for at være med i den film,’ siger Mikkel Boe Følsgaard, der selv bad om at være med i ’Sommeren ’92’
Manden, der spiller Kim Vilfort i instruktør Kasper Barfoeds kommende spillefilm ’Sommeren ’92’, er nærmest vaccineret med en fodboldpumpe. Helt fra han var lille dreng har 31-årige Mikkel Boe Følsgaard været vild med fodbold på alle måder:
»Jeg var meget på sport. Badminton, tennis og mest af alt fodbold. Jeg var sikker på, at jeg skulle være professionel fodboldspiller, og jeg rendte rundt i haven i mange, mange timer.
Se også:
»Jeg havde lavet en deal med min far om, at hvis jeg kunne lave 100 jongleringer med en bold, ville han få svejset et fodboldmål til mig, som jeg kunne have i haven. Så derefter spænede jeg rundt og spillede samtlige EM- og VM-turneringer, samtidig med at jeg kommenterede og havde rollen som samtlige spillere.«
»Vores naboer må have fået nogle gode grinere over den tossede dreng, der skiftevis var Flemming Toft, Michael Laudrup, Kim Vilfort og alle de andre. Jeg lukkede hele verden ude i mit lille fodboldstadion. Og hele plænen var revet op, for jeg spillede selvfølgelig med fodboldstøvler på,« siger Mikkel Boe Føls-gaard og smiler:
Så alle kampene
»Det var en kæmpe passion for mig, og er det sådan set stadig. I dag nøjes jeg bare med at se det i fjernsynet,« siger Mikkel Boe Følsgaard inden den landsdækkende premiere på ’Sommeren ’92’, der står til at blive årets mest sete film i biograferne.
»Min fodboldpassion begyndte for alvor ved EM i 1992, og jeg kan tydeligt huske stemningen blandt de voksne. Den var helt euforisk. Jeg så alle kampene derhjemme og husker meget klart både semifinalen og finalen. Samtidig er jeg stor Brøndby-fan, så Vilfort er et af mine idoler, og på EM-holdet var der jo mange spillere med Brøndby-rødder,« siger Mikkel Boe Følsgaard, der afslører, at han selv bad om at spille med i ’Sommeren ’92’:
Ville arbejde gratis
»Da jeg hørte om filmen, sagde jeg til min agent, at hvis jeg fik en rolle i filmen, ville jeg arbejde gratis og komme med kage til alle på settet hver dag. Jeg ville give min højre arm for at være med i den film,« siger Følsgaard med et stort smil og fortæller, at han kendte instruktør Kasper Barfoed fra tv-serien ’Den som dræber’, hvor instruktøren havde hyret Følsgaard til en lillebitte rolle, hvor han spillede død:
»Det var faktisk Kasper, der gav mig min første rolle som voksen. Som død russisk håndlanger, der bare lå og var druknet i en enkelt scene. Det var mit store gennembrud i dansk tv-drama,« smiler Følsgaard, der allerede brød igennem som levende skuespiller i sit tredje år på teaterskolen, hvor han spillede Christian VII i ’En kongelig affære’ over for skuespiller-forbilledet Mads Mikkelsen som Struensee. Senere fulgte det store tv-gennembrud som Emil Grønnegård i ’Arvingerne’.
Rollen som Kim Vilfort fik den 31-årige skuespiller efter en usædvanlig casting på Amager, hvor Kasper Barfoed havde bedt blandt andet Følsgaard samt en række nye talenter som Cyron Melville, Gustav Giese, Esben Smed, Jon Lange og Allan Hyde møde op:
»Vi mødtes 10-12 jævnaldrende skuespillere ude på Kløvermarkens baner på Amager for at spille fodbold med hinanden. Han ville gerne se, at man kunne tage tre træk med bolden og at man ikke var helt talentløs i forhold til spillet. Og så tilbød han mig sgu at spille Kim Vilfort, og det kan nærmest ikke blive større for mig, siger Mikkel Boe Følsgaard, der trods alt har en Sølvbjørn fra Berlin samt to Robert-statuetter og en Bodil stående derhjemme for rollerne i ’En kongelig affære’ og ’Arvingerne’.
Men for Mikkel Boe Føls-gaard handler det ikke om hæder, men om de roller, der pirrer og udfordrer ham.
»Desværre er det sådan i mit fag, ligesom i sportsbranchen, at man ikke selv kan bestemme, om man får en rolle. Det handler om meget andet. Om man overhovedet bliver inviteret til en casting, om man ser rigtig ud. Der er en række faktorer, du ikke selv er herre over.«
Når man får et nej
»Jeg har gået til prøve på roller, som jeg syntes var helt oplagte for mig, og så blev det bare et nej. Selvom jeg troede, at jeg ejede rollen. Og det kan både være danske og udenlandske roller. Jeg har prøvet at lave selftapes til amerikanske film og tv-serier. Og selvom man selv synes, at den rolle kunne jeg godt lave, så er der bare intet at gøre, når man får et nej. Det er jo ikke sådan, at man ringer op til Hollywood og spørger, om de ikke lige vil overveje det én gang til,« smiler Følsgaard.
