For radio- og tv-vært, journalist og tidligere programchef Mikael Bertelsen har kærligheden til hans kone Malou Aamund ikke bare spillet en central rolle.
Den har ligefrem været altafgørende for hans liv – både professionelt og privat. Det fortæller han i et interview med Politiken.
»Hvis ikke jeg havde mødt hende, havde jeg arbejdet mig ihjel. Eller fået et eller andet form for misbrug. Men fordi jeg er ansvarlig for, at det her skal lykkes, er der en masse ting, det får mig til at gøre, som er godt for mig,« siger han til mediet.
Den i dag 58-årige Mikael Bertelsen mødte som 25-årig sin store kærlighed, Malou Aamund. Han er overbevist om, at 'hun har reddet' hans liv, uddyber han over for mediet.

Det skyldes, at Mikael Bertelsen er 'ulideligt pleasende', som han beskriver sig selv.
Og det, mener han, ville have resulteret i en endnu mere 'anstrengende og forceret udgave' afsig selv i arbejdet med radio og tv, hvis ikke han havde mødt sin hustru, fortæller han til mediet.
Og det har Mikael Bertelsen ifølge sig selv hendes stærke personlighed at takke for. Det kræver det nemlig at tæmme et 'showbiz-monster', vurderer han.
Hendes stærke personlighed er kommet til udtryk ved, at hun har krævet af Michael Bertelsen, at han var til stede, forklarer han.
Det er han den dag i dag glad for.
For det har nemlig forhindret ham i at arbejde sig fra 'sans og samling'.
Mikael Bertelsen er i dag blandt andet vært på tv-programmet 'Det sidste ord', hvor han interviewer fremtrædende danskere. Interviewene sendes først efter de medvirkendes død.
Før det var han programchef på den hedengangne radiokanal Radio 24-Syv i alle dens otte sendeår.
