Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Mik Schack om prins Henrik der i følge ham, hellere vil tromme rundt og ha’ det sjovt, dårlige danske restauranter, den endnu værre cafemad, korruption i Danmark og meget, meget mere.
Log ind på BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Mik Schack og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Mick Schack om prins Henrik der i følge ham, hellere vil tromme rundt og ha’ det sjovt, dårlige danske restauranter, den endnu værre cafemad, korruption i Danmark og meget, meget mere.
Jeg var pavestolt, da ... mesterkokken Claus Christensen fra Restaurant Gammel Mønt i København i en tv-konkurrence smagte på min foie gras terrine og sad og studsede lidt, inden han kiggede op på mig og med sit store lyserøde ansigt sagde: ’Den er perfekt’.
Jeg levede som en konge, da ... jeg så, at kongen (prins Henrik) hellere ville leve som mig. Altså gå frit omkring, hvor han vil, uden vagt og bevågenhed hele døgnet. Det har han jo jævnligt sagt, og det har han også vist nu. Han er simpelthen skredet; nu vil han hellere tromme rundt og ha’ det sjovt. Det fristed, kongefamilien har i Fredensborg, det er ikke særligt stort.
Når jeg skal på restaurant ... plejer jeg at spise hjemmefra.
Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor... så mange går ud og spiser på restauranter i Danmark, for de er jo ikke gode nok. Jeg ved ikke, hvad de laver, de har misforstået det meste og sætter prisen i vejret til helt vanvittige højder, bare fordi de har tværet en eller anden puré ud med bagsiden af en ske. Ni ud af ti restauranter i Italien laver fantastisk mad. Ni ud af ti restauranter i Danmark laver noget uspiseligt bras, og det koster alt for meget. Jeg vil dog lige undtage Det Japanske tårn i Tivoli, de laver fantastisk sushi og Restaurationen Gl. Mønt og Cowloon i Aarhus, deres won ton-suppe er i verdensklasse.
Apropos kongehuset vil jeg kun sige... at det er lidet misundelsesværdigt liv, de fører, indespærret i et gyldent bur, hvor der ikke er meget andet at lave end at spise. Det er derfor, kongen (prins Henrik) måske har svært ved at knappe bukserne. Kongehuset er jo i øvrigt også sponsoreret - jeg begriber ikke, de vil være med til at få stillet privatfly til rådighed af Lego og lystbåde af bryggerier. Det forstår jeg simpelthen ikke. De har jo ikke behov for det, og de har selv rigeligt råd til det.
Jeg drømmer om at ... se sporvognene tilbage i gadebilledet i de store danske byer. At få gaderne tilbage til samfærdsel og ikke til de slagmarker, de er i dag, hvor alle kæmper mod alle. Man ved, hvor man har sporvognene, for de kører jo i deres egne tracheer. Du sidder ikke fast i en trafikprop i en sporvogn i nær samme grad. De fleste store byer i verden er jo begyndt at udvide med sporvogne. Det var den største katastrofe i dansk byplanlægning, da man nedlagde sporvognsdriften. Det var sporvejsborgmester Willy Brauer fra SF, der fandt på at nedlægge Europas største sporvejsnet i forhold til indbyggertallet i København. Det skete i løbet af ganske få år. Jeg vil vædde med, at nogen har givet ham et eller andet for at indsætte busser fra Volvo og Leyland i stedet. Der var lige indkøbt en helt ny sporvognspark, helt nye sporvogne i Düsseldorf. De havde ikke engang kørt i København et år, før de blev solgt til Alexandria for en krone, hvor de stadigvæk kører rundt. Ja, det var bedre kvalitet end IC4-togene. Der er jo i øvrigt ikke en provinsstation i landet med respekt for sig selv, der ikke har deres rangerterræn fyldt op med IC4-tog, der ikke kører. De står overalt. Bare se i Aarhus, du kan ikke engang komme ind på banegården, for IC4-togs der hober sig op, overmalet med tags.
Jeg hader at blive ringet op af ... folk, der taler i mobiltelefon, mens de kører i bil. Moderne telefoner tager fantastiske billeder, men lyden er lige så dårlig som i gamle dage, hvor man talte mellem to dåser, der var udspændt med en fiskeline.
Jeg synes, det er provokerende, når ... EU taler om fælles mønt og marked, og, vi skal være fælles om dit og dat, og når der så endelig kommer en flygtningesituation, vil ingen være med til at løse problemet. Det viser med al ønskelig tydelighed, at EU udelukkende handler om, at store virksomheder skal have større markeder. Lighed er der slet ikke tale om. Man må heller ikke glemme, af Merkels idé om at få flygtninge ind, var for at sikre hendes partis sponsorer billig arbejdskraft.
Jeg burde sige undskyld til ... de mange, som jeg tidligere har bildt ind, at vi ikke har korruption i Danmark. Jeg tog ikke højde for, at de danske politiske partier, især ovre i sort blok, er betalt af de store virksomheder. En slags sponsorer, som skal have noget retur for deres sponsorat. Du kan bare se Mærsk-olien ude i Nordsøen i dag. De truer jo nærmest med at skyde Lars Løkkes knæskaller itu, hvis han ikke sender mange flere penge ud til firmaets borefelter. Og så må man jo heller ikke glemme, at al korruption begynder med drikkepenge. De store virksomheder betaler partistøtte, men du får ikke at vide, hvad firmaerne hedder, og hvad de betaler. Når EU holder konference om indføre flere vindmøller, stemmer hele Venstres parlamentsgruppe imod. Jeg har set det med egne øjne i parlamentet, hvordan vindmølleindustrien udsættes for benspænd.
Jeg har rystende nervøs, da ... det har jeg aldrig været. Jeg har f.eks.. heller aldrig været til køreprøve, for jeg har ikke kørekort. Jeg har stort set heller aldrig været til eksamen.
Maden i dag er ofte for fortænkt ... der er ikke et eneste sted, hvor du f.eks.. kan gå ind og købe en grydestegt kylling. I stedet laver de kyllingebryst, tørt som en ørken og smurt ind i pesto. Hvad fanden skal pesto dér? Det hører til som sovs, opvarmet af den varme spaghetti. That’s it. Alle de her danske misforståelser, jeg orker dem ikke. En sandwich, f.eks., koster i dag 80 til 130 kr. og så er det en eller anden hjemmelavet bolle fra F.L. Shmidth, hvor overfladen kratter og ødelægger ganen. Og den er så høj, at du ikke kan bide over den, fordi den er fyldt op med græs. En sandwich skal man kunne spise med én hånd, mens man spiller bridge. Det var tanken, da Jarlen af Sandwich opfandt den.
Det var en genistreg, det jeg ... lavede, da jeg var militærnægter. Dengang var der så mange nægtere, at man blev bedt om selv at skaffe sin egen beskæftigelse. Jeg kom til at være med til atstifte Musikcaféen i København, det tager jeg gerne en stor del af æren for. Jeg bookede band, stod i baren, skrev programmer og tegnede plakater. Det sted lever i bedste velgående i dag. Hvis jeg var gået i krig, var jeg vendt hjem i en pose.
Det værste, der kan ske for en mand, er ... at hans kammerater ikke vil ha’ ham med i ’mad- og fodboldklubben’. Vi er en masse forskellige mennesker, der mødes hos hinanden og ser Champions League, og så skal alle levere en ret. Der er en herlig kamp om komfuret. Det er sjovt, og sådan et selskab ville være ærgerligt at blive udelukket fra.
Jeg håber, jeg vil blive husket for ... mere end det tomrum, som man efterlader, når man trækker en hånd op af en spand vand... Jeg har jo i årevis kæmpet for bedre mad- og drikke-kultur. Lige nu er jeg i gang med at prøvebrygge en ny øl på et større bryggeri. Jeg vil ikke sige mere om det, for andre hugger idéer med arme og ben. Men bare vent.
