Så sad vi dér ved mit spisebord og holdt møde om noget velgørenhed. Jeg havde aldrig mødt ham før (og nævner ingen navne – Peter Mygind...) Jeg kan ikke huske, hvordan talen faldt på dét emne. Men pludselig spørger han, med et glimt i øjet, ’kan du stadig få børn?’

Og ja, dét må man gerne spørge om.

For en af de ting, der er kommet med alderen – er ro og selvironi. Og jeg frygter den ikke – overgangsalderen.

Faktisk bliver det vel på mange måder en befrielse. I hvert fald at slippe skrækken for at blive gravid. For jeg vil hellere save mig selv i benet end at få et spædbarn mere ... Min datter spurgte for nogle år siden: ’Hvis du får en baby, må den så sove inde på mit værelse’. Svaret var: ’Ja! Og det bliver hver nat’. Næste gang jeg ’dikke-dikker’ bliver det på mit barnebarn.

Voksenlivet begyndte for mig med en dame i en bus, som hviskede til mig: ’du er blødt igennem’. Jeg gik i chok og følte, at alt blod løb fra hovedet og ned ad mine ben. Da hun så skrækken, hviskede hun: ’Du får min cardigan, den binder du om livet’. Jeg skulle af ved næste stop, løb grædende hjem og tænkte, at mit liv var ødelagt.

Livet er fuldt af faser, der skifter så fint, og jeg tror, at verdens bedste overlevelsesstrategi er omstillelighed. Indtil videre følges jeg godt med naturen. Jeg var klar til de 30, da jeg blev 30 år. Jeg var klar til 40, da jeg blev 40 år. I en alder af 45 har jeg nu mindst 50-60 års livserfaring, til gengæld må livet gerne få min forplantningsevne.

Nu skal jeg igen af ved næste stop – overgangsalderen. Jeg glæder mig til at slippe alle de hæslige bekymringer, som er en del af livet før overgangsalderen. Som når man f.eks. står på en scene og spekulerer på, om man mon har fået menstruation ... De seneste 10 år – hvor menstruationen for mig har været nyttesløs – for jeg ikke skal have flere børn – er den konsekvent kommet ubelejligt.

For nylig, da Danmark var ramt af sibirisk kulde, foreslog en veninde – i ramme alvor – at vi sad ude og spiste frokost. Da kunne jeg nok regne ud, at det dér overgangsalder udløser en vis varmeenergi.

Jeg husker for ca. 20 år siden, at jeg stod i køkkenet og talte med min mor om noget for mig halvvigtigt. Midt i samtalen gik hun pludselig ud i haven, hvor der lå sne, og komplet skørt begyndte hun at smide tøjet? Jeg prøvede med et: ’Du kan da ikke bare gå midt i en samtale’, men hun svarede blot: ’Jeg har det frygtelig varmt’.

Jeg har nu den alder, min mor havde dengang. Uanset hvor meget jeg kæmper imod, så får jeg det nok varmt lige om lidt. Det glæder jeg mig ikke til. Som min veninde engang sagde midt i en sommerhedebølge: ’Det eneste varmere end en hedebølge er en hedebølge tilsat hedetur’.

Jeg er klar til at forære min cardigan til en ung pige som er blødt igennem.

Til gengæld vil jeg gerne låne en vifte.