Det meste af sidste år efterlyste politiske kommentatorer med god grund en plan og et politisk landkort fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Hun stillede kun op til få interview, og det var svært at få klare svar på, hvordan hun vil lede landet, hvis hun og de partier, der peger på hende som statsminister, vinder næste valg.

Men nu er konturerne af, hvad hun forestiller sig, begyndt at dukke op. Først skabte hun opmærksomhed ved at stille op til et fælles interview med DFs formand Kristian Thulesen Dahl. Det vigtigste formål var at fastslå, at Socialdemokratiets udlændingepolitik er næsten lige så hård som Venstres og DFs. Socialdemokraterne er også holdt op med at skælde ud på DF ved enhver given lejlighed, som de gjorde tidligere.

Senest mødte Mette Frederiksen op på SFs landsmøde, hvor hun signalerede, at hun og Pia Olsen Dyhr er mindst lige så gode venner, og her drejer det sig primært om at bekæmpe social ulighed.

Hun har også gjort klart, at det for hende handler mere om politik end om blokpolitik. Et klogt træk, når man ser på, hvor vanskelige ’venner’ De Radikale, Alternativet og Enhedslisten kan vise sig at være. Hun vil efter alt at dømme danne en ren S-regering, der kan finde flertal til højre, når det gælder udlændinge, og til venstre, når det gælder økonomiske planer. Forlig mellem de tre store partier, S, DF og V, vil komme i spil.

Faktisk er Mette Frederiksen også uden den store bevågenhed mødt op hos Enhedslisten og har givet et oplæg for Alternativets folketingsgruppe for nylig. Socialdemokratiets analyse viser, at den sidste regeringsperiode havde den mangel, at Thorning-regeringen stødte de svageste fra sig. De skal vindes tilbage, bl.a. med noget, S kalder den dobbelte bundlinje: Ansvarlighed og retfærdighed.

Jo mere sandsynligt det er, at S vinder næste valg, jo vigtigere er det, at vælgerne også ved, hvad det er, de stemmer på.

kark