Mette Frederiksen efter Forsvarets kovending: 'Jeg har tillid'
Statsministeren medgiver, at der bliver begået fejl af Forsvaret, men det ændrer ikke noget for hende.

Statsministeren medgiver, at der bliver begået fejl af Forsvaret, men det ændrer ikke noget for hende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fortsat tillid til Forsvaret, som torsdag måtte beklage og erkende, at danske soldater rent faktisk affyrede skud, mens et norsk passagerfly fløj over Borris Skydeterræn i september 2025.
Det siger hun til DR.
»Selvfølgelig har jeg tillid til danske myndigheder, og det kan alle andre også have. Bliver der begået fejl undervejs? Ja. Og så må man jo rette dem, og det var jo også det, Forsvaret gjorde,« siger hun til DR.
Statsministeren understreger, at at ændringerne ifølge hende ikke rokker ved redegørelsens samlede konklusion.
Da hun bliver spurgt, om hun er tilfreds med, at sagen først er kommet frem efter pressens afdækning, afviser hun præmissen og fastholder, at danskerne kan have tillid til myndighederne.
TV 2 og Frihedsbrevet har nemlig afdækket, at flere borgeres observationer af skudsalver ikke stemte tidsmæssigt overens med Forsvarets egen oprindelige redegørelse om skud efter en formodet drone over Borris Skydeterræn.
Og torsdag kom der så en revurderet redegørelse fra Forsvaret, der indrømmede fejl i tidslinjen.
Det norske passagerfly fløj nemlig i 2800 meters højde over skydeterrænet i tidsrummet, hvor borgere hørte skud. I alt blev der afgivet 43 skud.
Sagen har allerede lagt massiv pres på forsvarsminister Jeppe Bruus (S), hvor både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil tildele ham en næse - altså hård kritik - for håndteringen af sagen.
De mener, at der nølet med en fyldestgørende redegørelse.
Tidligere lød det også fra Liberal Alliance, at Mette Frederiksen »har et forklaringsproblem«. Læs mere om det HER.