Fra 1. januar 2024 træder de nye boligskatteregler i kraft.
Men trods ændrede og i flere tilfælde forhøjede ejendomsvurderinger skal ingen faktisk betale mere i boligskat, end de gør nu.
Men hvordan kan det hænge sammen?
Fire ud af fem boligejere vil få lavere boligskatter med den nye reform sammenlignet med i dag, forklarer Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.
Læs også: Boligøkonomer: Her kommer den nye reform til at påvirke boligpriserne
Men på trods af at skatten er lavere, er det ikke så meget, at det får den store betydning for de danske boligejere, lyder det fra forbrugerøkonom i Sydbank, Ann Lehmann Erichsen.
For det boligejerne skal betale mindre ligger i gennemsnit omkring 3000 kr., og beløb på den størrelse ryger som udgangspunkt bare ind i det daglige budget, uden at folk mærker ret meget til det, forklarer hun, hvilket du kan læse mere om her.
Læs også: Boligøkonom om nye vurderinger: 'Det kan simpelthen ikke passe'
Udover de 80 pct. af boligejerne, der kan se frem til en lavere skatteregning, er der selvfølgelig også de resterende 20 pct. af boligejerne, som kommer til at opleve, at deres boligskat stiger.
Det kan både være en ganske lille stigning, og i andre tilfælde en større stigning, pointerer Lise Nytoft Bergmann.
Dog kommer skatten ikke til at stige for disse boligejere med det samme.
De får nemlig en såkaldt skatterabat, som vil blive udregnet ved at kigge på, hvad ejerens samlede boligskatter ville være løbet op i, hvis det nuværende system var blevet videreført i 2024.
Det kunne være, at man havde boligskatter på 50.000 kr. med det gamle system, og boligskatter på 58.000 kr. med det nye system - og så får man dermed en skatterabat på 8000 kr. fra det nye år, forklarer Lise Nytoft Bergmann.
»Og den rabat vil man kunne fratrække år efter år, så længe man selv bor i ejendom,« tilføjer hun.
Læs også: Vigtig vurdering for alle danske boligejere er blevet afsløret - forstå hvad der sker herfra
Skatterabatten frafalder nemlig, når man sælger boligen videre, og den nye ejer skal derefter betale boligskat efter de nye regler.
Skatterabatten bliver dog ikke inflationsreguleret.
Det betyder, at hvis man tager udgangspunkt i det samme eksempel som før, så kan det ske, at skatten i de kommende år stiger fra de 58.000 kr. til for eksempel 60.000 kr., - og så er det altså stadig de 8000 kr. man trækker fra.
»Så denne skatterabat er ikke et værn imod, at boligskatterne kan stige i de kommende år, fordi skattestoppet og skatteloftet ophører, men det er et værn mod, at boligskatterne stiger ved overgangen til det nye system,« siger Lise Nytoft Bergmann.
I dette eksempel ville det betyde, at de nye ejere skulle betale de 58.000 kr. i boligskat fremfor de 50.000 kr.
Denne artikel er skrevet af Euroinvestor.
