Videnskab.dk
Lyt til artiklen

Har du nogensinde overvejet, hvor mange gener, du deler med træerne i skoven? Svaret vil nok overraske mange.

En gåtur i skoven kan bringe mange tanker frem. For eksempel spørgsmålet om, hvor tæt beslægtet vi mennesker egentlig er med træer.

Det har vi spurgt professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet om.

»Vi har faktisk rigtig mange gener til fælles med træerne. Det er nogle helt universelle gener, som alle flercellede organismer deler. Det er dog ikke sådan, at de samme gener skulle giver mennesker ben og træer grene,« siger Mikkel Heide Schierup.

Hvor mange gener mennesker rent faktisk har til fælles med træerne, kommer vi tilbage til.

Først kigger vi på, hvor mange gener mennesker har til fælles med mennesker. Det fortæller nemlig noget om, hvor ens organismer genetisk skal være for at tilhøre samme art.

Når det gælder menneskers gener, er vores arvemasse 99,9 procent ens, og vi deler alle stort set de samme gener, men har forskellige varianter, der forklarer den store mangfoldighed i hårfarve, hudfarve, højde og så videre mennesker imellem.

Går vi et skridt videre ned ad menneskets stamtræ og kigger på vores nærmeste slægtninge, neandertalerne, har vi 99,8 procent gensammentræf.

Der skal med andre ord ikke særligt meget til, før én art bliver til to arter.

Det store genetiske sammenfald mellem neandertalere og mennesker gjorde desuden, at vi kunne få børn sammen med neandertalerne. Det betyder, at alle mennesker uden for Afrika i dag render rundt med mellem to og fire procent neandertalergenom i sig.

Går vi længere ud af slægtstræet til vores tætteste nulevende slægtning, chimpansen, så deler vi 99 procent af generne, og det er ikke nok til at kunne lave børn med hinanden.

»Den genetiske forskel mellem mennesker og chimpanser skyldes to ting. For det første har vi mennesker fået 60 nye gener, siden vi splittede fra chimpanserne, og for det andet er der sket ændringer i mange af de gener, som vi har til fælles. Det drejer sig eksempelvis om gener, der har med lugtesansen og hårvæksten at gøre,« siger Mikkel Heide Schierup

Chimpanserne og mennesket gik evolutionært hver sin vej for cirka 6,5 millioner år siden. Til sammenligning er det 1,5 milliard år siden, at planternes og dyrenes slægtslinje splittede.

Den ene slægtslinje udviklede sig med tiden til at blive til bevægelige dyr med organer, immunforsvar, øjne, vinger og nysgerrige mennesker på gåtur i skoven. Den anden slægtslinje slog rødder.

Har vi så overhovedet noget til fælles, kan man passende spørge sig selv eller professoren fra Aarhus om, og svaret er: Ja, det har vi.

»Selv om 1,5 milliard år er meget lang tid, er der stadigvæk mange fundamentale processer inde i cellerne, som både planter og dyr har til fælles. Det drejer sig blandt andet om de gener, der står for aflæsning af dna, oversættelse af dna, energiomsætning, proteinsyntese og mange andre funktioner, som alle celler har. Samlet set udgør disse gener i omegnen af 25 procent af vores gener, hvilket dermed er den del, som vi mennesker har til fælles med træerne,« siger Mikkel Heide Schierup.