Verdenssituationen er blevet værre gennem de sidste tyve år, hvis man skal tro mere end halvdelen af alle danskere. Det er dog ikke tilfældet, vurderer en ekspert.
Det går rigtig skidt i verden. Det lader en stor del af danskerne i hvert fald til at tro. En undersøgelse, som YouGov foretog for MetroXpress tilbage i juni, viser, at 55 procent af danskerne mener, at verdenssituationen er blevet værre i de sidste 20 år.
Og med orkanen Patricia hærgende i Mexico, tilsyneladende uendelige økonomiske sparetider og med krig i Mellemøsten er det ikke nødvendigvis så svært at forstå, hvorfor mere end halvdelen af alle danskere tror, det går værre med den globale udvikling. Men det er faktisk ikke tilfældet, mener seniorforsker i global regulering ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om hvordan det egentlig går på Jorden - uden at skulle blive manipuleret af mediernes konstante og dominerende fokus. Se de forskellige udpluk fra hverdagslivet rundt omkring på vores klode og dan dit eget overblik over, hvordan vores tilstand som mennesker samt den jord vi betræder rent faktisk forholder sig.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Kæmpe billedserie:
- 6 punkter i billeder og tekst over alle de gode ting der sker på Jorden i øjeblikket
- 6 punkter i billeder og tekst over alle de dårlige ting der sker på Jorden i øjeblikket
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Verdenssituationen er blevet værre gennem de sidste tyve år, hvis man skal tro mere end halvdelen af alle danskere. Det er dog ikke tilfældet, vurderer en ekspert.
Det går rigtig skidt i verden. Det lader en stor del af danskerne i hvert fald til at tro. En undersøgelse, som YouGov foretog for MetroXpress tilbage i juni, viser, at 55 procent af danskerne mener, at verdenssituationen er blevet værre i de sidste 20 år.
Og med orkanen Patricia hærgende i Mexico, tilsyneladende uendelige økonomiske sparetider og med krig i Mellemøsten er det ikke nødvendigvis så svært at forstå, hvorfor mere end halvdelen af alle danskere tror, det går værre med den globale udvikling. Men det er faktisk ikke tilfældet, mener seniorforsker i global regulering ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen.
Afhænger af brillerne
»Selvfølgelig kan man finde tegn på, at det går værre. Det afhænger af, hvad du kigger på og med hvilke briller. Men ser man på velfærdsindikatorer som f.eks. levetid og rigdom, så er det tydeligt at se, at de fattige lande haler ind på de rige. Så selvom det er svært at give et entydigt svar, vil jeg alligevel sige, det går bedre for den globale udvikling overordnet set,« vurderer han.
Dansk Institut for Internationale Studier er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Instituttets aktiviteter begyndte 1. januar 2003, og det hører under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Fakta mangler i mediebilledet
Årsagen til, hvorfor så mange danskere tror, at det går værre i dag end for 20 år siden, er ligesom verdenssituationen svær at give et klart svar på. Seniorforskeren har dog en idé om, hvad der kunne ligge bag.
»Der lader til at være en manglende overensstemmelse mellem fakta, og hvad der bliver beskrevet af medierne og politikerne. Desuden hænger verden mere sammen nu. Før i tiden var den delt mere op i rige og fattige lande med og uden problemer. Det er den ikke længere. Udfordringer som finanskriser, epidemier og klimaforandringer er globale. Det gør, at vi både får dem tættere ind på kroppen, og at det kan blive sværere at få et klart billede af, om det går frem eller tilbage,« siger Lars Engberg-Pedersen.
BT har lavet en kort oversigt over et udpluk af de gode og dårlige udviklinger, der foregår i verden. Håbet er, at du som læser måske selv kan komme frem til en konklusion på verdens tilstand.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DET GODE
Fattigdomsudviklingen
Andelen af ekstremt fattige er ifølge Verdensbanken anslået til at ende på 9,6 % procent ved udgangen af 2015. Det er det laveste antal nogensinde. Globalt set er antallet af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, faldet fra 1.9 mia. mennesker i 1990 til 836 mio. i 2015. Ekstrem fattigdom er, når man ikke har mere end 1,25 dollar at leve for om dagen.
Kilde: Verdensbanken
Børnedødelighed
Børnedødeligheden er faldet med 53 procent på verdensplan siden 1990. Dengang døde 91 ud af 1.000 børn før deres 5-års fødselsdag - i dag er tallet nede på 43 ud af 1.000.
Hastigheden for nedbringelse af børnedødeligheden er desuden steget. Hvor den blev nedbragt med 1,8 procent om året i perioden 1990-2000, er den efterfølgende i 2000-2015 blevet nedbragt med 3,9 procent. Der dør 19.000 færre børn om dagen i 2015 sammenlignet med 1990.
Kilde: WHO
Ozonlaget
Ozonlaget, der beskytter Jorden mod Solens UV-stråling, er i bedring takket være indsatsen mod ozonskadelige stoffer, som f.eks. freon. Omkring midten af dette århundrede vil ozon-niveauerne i atmosfæren være de samme, som de var før 1980’erne. Fortsætter udviklingen, vil der i 2100 være undgået 283 mio. tilfælde af hudkræft og 46 mio. tilfælde af grå stær.
Kilde: UNEP
Flere i uddannelse
Antallet af børn i folkeskolealderen, som ikke er under uddannelse, er faldet fra 100 mio. børn i 2000 til 57 mio. i 2015. Det er et fald på 43 pct.. Der er desuden også opnået ligestilling mellem piger og drenge verden over, så der nu er lige mange af begge køn, der får sig en grundskoleuddannelse.
FN bruger enheden GPI (gender parity index, red.) til at måle ligheden mellem drenge og piger under uddannelse. En GPI på 1 vil sige, der er præcis lige så mange drenge, som der er piger, i skole. FN regner med, at ligestilling mellem kønnenes uddannelse er opnået, når GPI ligger mellem 0,97 og 1,03. I 2014 var GPI for grundskoleuddannelse 0,97 - til sammenligning var den 0,86 i 1990.
Også for ungdomsuddannelser og universitetsuddannelser er der opnået ligestilling mellem kønnene.
Kilder: Unicef, FN
Mindre sygdom
Siden 2000 og frem til 2013 er antallet af malaria-dødsfald faldet med 42 procent på verdensplan. Det anslås, at der siden 2001 er ungået 4 mio. dødsfald takket være behandling og forebyggelse af den myggebårne sygdom. Alene i 2013 mistede 584.000 mennesker livet til sygdommen.
Visse videnskabsmænd mener, at malaria har været årsagen til halvdelen af alle dødsfald blandt mennesker nogensinde i verdens historie.
Ud over malaria er der også sket store fremskridt i kampen mod hiv/aids. Antallet af dødsfald som følge af sygdommen er faldet fra 2,3 mio. i 2005 til 1,6 mio. i 2012. Man regner med, at hiv/aids har kostet 39 mio. mennesker livet siden 1980.
I 2013 levede der 35 mio. mennesker i verden med sygdommen.
Kilder: WHO og National Geographic
Flere mætte maver
Siden 1995 er antallet af kronisk underernærede mennesker i verden blevet nedbragt med 167 mio. fra 962 mio. til 795 mio.
Der lever flest kronisk underernærede mennesker i Asien. Den del af Afrika, der ligger syd for Sahara, er dog det område i verden, hvor der procentvis er flest underernærede. Omkring en fjerdedel af alle mennesker derfra er kronisk underernærede.
Kilde: Stop Hunger Now
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DET DÅRLIGE
Klima og miljø
I perioden 2000 til 2012 blev der fældet skov i et område på 2,3 mio. kvadratkilometer. Samtidig er 21 procent af alle pattedyr, 30 procent af alle padder, 12 procent af alle fuglearter og 27 procent af alle koralrev truet af udryddelse. Bare i løbet af de sidste 30 år er halvdelen af verdens koralrev forsvundet.
Også i byerne ser det skidt ud. Luftforurening i byerne dræber hvert år 3,5 mio. mennesker på verdensplan, og tilstandene bliver kun værre og værre. I 2005-2010 steg andelen af døde fra luftforurening med 4 procent på verdensplan.
Unep anslog, at omkostningerne ved luftforureningen alene i Europa i 2009 løb op i 367 mia. US dollar gennem mistede liv og arbejdskraft, dårligt helbred og udgifter hertil og skader på afgrøder.
Isen omkring polerne smelter, hvilket betyder, at verdenshavene stiger hurtigere end nogensinde før. Helt præcist stiger vandstanden i havene med 3,2 mm om året, og det anslås, at havene vil være steget med 80-200 cm i år 2100.
Kilder: Unep, WWF, National Geographic
Mere arbejdsløshed
Der er siden den økonomiske krise sket et markant fald i arbejdsstillinger verden over. I 2014 fandtes der 201,3 mio. arbejdsløse, arbejdsdygtige mennesker på globalt plan. Det er 1,2 mio. flere end året før - og 31 millioner flere end i 2007.
Den økonomiske krise ramte også den globale vækst i arbejdsstillinger hårdt. Siden da er den faldet fra 1,7 procent om året til 1,2 procent. Det betyder, at der i 2014 var 61 mio. færre jobs, end hvis krisen var undgået. Udsigterne til forbedring er desuden ikke gode. Vækstraten i arbejdsstillinger ser ikke ud til at stige de kommende år, og derfor vil vi i 2019 være ‘gået glip af’ 82 mio. jobs.
Medregner man tilstrømningen af nye arbejdstagere på arbejdsmarkedet, vil der frem mod 2019 skulle skabes 280 mio. job, alene for at kunne lukke det hul i stillinger, krisen i 2007 førte med sig. I stedet regner man med, at arbejdsløsheden vil være steget til 212 mio.
På verdensplan er der ca. 3.200.000.000 i arbejde i 2015.
Kilde: International Labour Organization
Mindre drikkevand
Til trods for, at vores blå planet er dækket af langt mere vand end land, er vi hastigt på vej mod ikke at have mere drikkevand. Manglen på grundvand er så stor, at Nasa har kunnet måle en forandring i Jordens tyngdekraft hen over de sidste ti år.
Jordens vandforbrug er stigende som følge af en voksende befolkning, industri og landbrug, og afhængigheden af grundvandsmagasinerne vil kun vokse i fremtiden. Desværre kan 20 af de største 37 grundvandsmagasiner på Jorden ikke længere opretholde sig selv, hvilket vil sige, at de drænes hurtigere, end de fyldes igen.
35 procent af alt vand brugt på verdensplan stammer fra grundvandsmagasiner. I visse tørre, befolkede områder som f.eks. Californien udgør grundvand dog helt op mod 60 procent af vandforbruget.
Manglen på grundvand er efterhånden så stor, at spekulanter investerer store summer i vandboringer og vandmængder. Det er sågar blevet døbt ‘den blå olie’ i visse investorkredse.
Vandet forsvinder ikke, men fordamper og ender i luften og i havene. Det kan tage flere tusinde år, før et grundvandsmagasin igen er fyldt.
Økonomisk ulighed
Ved årtusindskiftet vendte kurven for den økonomiske ulighed i verden. Den er imidlertid vendt endnu en gang, så den igen er stigende. Både blandt i- og u-lande verden over er forskellen mellem rig og fattig voksende. Ifølge World Economic Forum ejer halvdelen af hele verdens befolkning mindre end 10 procent af den rigdom, der er i omløb.
Kilde: World Economic Forum
Kræft og fedme
Det anslås, at der i 2035 vil være sket en stigning i antallet af kræftramte mennesker fra 14,1 mio. i 2012 til 24 mio.
Menneskeheden bliver desuden federe og federe. I 2014 var 600 mio. mennesker over 18 år overvægtige, hvilket er en fordobling siden 1980. De helbredsmæssige konsekvenser ved overvægt er mange, deriblandt diabetes, hjertesygdomme og gigt.
Kilder: World cancer research fund international og WHO
Antallet af folk på flugt
Ved udgangen af 2014 var 59,5 mio. mennesker på flugt, hvilket svarer til 10,5 gange Danmarks befolkning, og er det højeste antal nogensinde. Oprettede man en stat udelukkende bestående af alle disse flygtninge, ville det blive det 24. største land i verden målt på indbyggertallet.
I gennemsnit blev 42.500 mennesker drevet på flugt om dagen i løbet af 2014, hvilket er tæt på en firdobling af antallet på 10.900 om dagen fra 2010. Siden 2009 er der desuden sket en markant ændring i sammensætningen af flygtninge verden over, hvor andelen af flygtninge under 18 år er steget fra 41 procent til 51 procent.
Størstedelen af flygtningene kommer fra Syrien, Afghanistan og Somalia.
Kilde: Unhcr
