Sodavandsgiganten er klar med en erstatning, der smager mere som originalen.

Coca-Cola kommer fredag med lidt af en nyhed for sodavands-entusiaster: Gigantfirmaet dropper varianten Zero Sugar.

Det skriver The Sun.

Årsagen er en ny drik, som Coca-Cola har brugt fem år på at udvikle. Den hedder Coke No Sugar, og skal være en direkte erstatning for Zero.

Den nye No Sugar er allerede i Mexico, og i den kommende tid vil Coca-Cola fylde butikshylder i Australien og New Zealand med den.

Zero bliver der indtil videre, men vil stille og roligt blive udfaset, skriver The Sun.

Foto: EDWIN MONTILVA
Vis mere

Der er endnu ingen udmelding om, hvornår udskiftningen kommer til at ske i Danmark.

Coca-Cola lover i en pressemeddelelse, at den nye No Sugar smager så meget som den originale sukkervariant, at man ikke kan smage forskel.

Coca-Cola har de seneste år oplevet et fald i både omsætning og indtjening, og må se konkurrenten Pepsi hale ind på dem på det globale marked.

De har tidligere meldt ud, at light-produkter skal vende skuden, og det er altså det, der nu er sat i gang.