Sidder du i toget, metroen eller bussen, mens du læser denne klumme? Så kig op et øjeblik. Observér: Hvor mange mennesker omkring dig kigger også op? Ikke mange, vel? Og min tese er, at årsagsforklaringen ofte ligger i vores kære, trofaste følgesvend: De sociale medier.
Jeg har flere gange forsøgt at 'slå op' og gøre det forbi med sociale medier. Men forgæves kryber jeg tilbage til Facebook, Instagram og Snapchat – næsten som en dum kæreste, man aldrig helt formår at løsrive sig fra, fordi man gang på gang forbarmer sig og giver forholdet en chance til. Og jeg tror, at der findes en enkel forklaring på hvorfor: Fordi vi mennesker har en idé om, at vi simpelthen ikke kan leve uden.
Som om det ikke er svært nok i forvejen, så har sociale medier sine metoder til at påminde os om at tage del i og rette vores blik mod det virtuelle rum. Vi bliver konstant opfordret til at engagere os i sociale medier, ved at der med jævne mellemrum popper lokkende notifikationer op på vores telefoner fra f.eks. Facebook.
Sociale medier er et tveægget sværd: De giver os en fantastisk mulighed for at skabe adgang til nye, sociale netværk og relationer, men hvis ikke vi er i stand til også at begrænse brugen, kan de, ironisk nok, have en antisocial virkning på mennesker og dermed skabe social isolation. Og nogle mennesker har desværre svært ved at begrænse sig – ligesom guldfisk. De ved ikke, hvornår de er mætte, så hvis de har konstant adgang til mad, spiser de sig selv ihjel.
Men hvad er det helt præcis, der afgør, om sociale medier vil have en positiv eller negativ virkning på vores socialisering? Mit bedste bud: Brugen af dem. Hvis vi ikke evner at beherske sociale medier, og vi ender med at styres af - fremfor at styre - dem, er det netop dér, problemet affødes.
Og hvornår kan vores brug af sociale medier være problematisk? Jeg vil vove at påstå, at det kan gå hen og blive problematisk, når du f.eks. er mentalt fraværende på begivenhedsrige dage i dit liv, fordi du skal tage de 'rigtige' billeder af situationen og finde de 'rigtige' filtre og hashtags, så du derefter kan dele det med dine 'venner' eller 'følgere' på de sociale medier. Eller hvis dine venner f.eks. ender med at blive småirriteret, når I er sammen, fordi du lige skal se den nyeste kattevideo på 9GAG. Ja, så kunne det tyde på, at du burde revurdere din (mis)brug af sociale medier.
Jeg har personligt selv haft svært ved at administrere det. Når jeg f.eks. har været ude at rejse, kunne jeg snildt glemme at nyde, hvad end jeg foretog mig. Jeg var nemlig primært fokuseret på at få taget smarte billeder til min Instagram, så jeg kunne dokumentere, hvor fabelagtigt jeg havde det.
Hvis vi ender med at blive så optagede af det virtuelle rum, kan vi risikere at gå på kompromis med kvaliteten af de 'lige-nu-og-her-situationer', vi befinder os i. Dermed risikerer vi også at gamble med vores relationer uden for det virtuelle rum - de relationer, som ikke kan erstattes med antal 'likes', 'venner' og 'følgere' på de sociale medier.
Jeg forsøger ikke længere at 'slå op' med sociale medier, for jeg har efterhånden erkendt, at det ikke er dem, som er problemet – det er misbruget af dem.
