En ældre mand er sigtet for at have brændt sit ejet hjem ned i Gråsten.
Klokken 03.13 natten til mandag fik Syd- og Sønderjyllands Politi meddelelsen om branden, og da brandvæsenet ankom til villaen på Søndertoft, var ilden så omfattende, at bygningen ikke kunne reddes.
I stedet blev der tale om en kontrolleret nedbrænding.
En 73-årig tysk mand, der bor i villaen, blev anholdt på adressen og sigtet for kvalificeret brandstiftelse. Han kræves ikke varetægtsfængslet i sagen.
/ Ritzau
Del: