Deltagerne i et studie kunne ud fra billeder sige, hvilke mænd der havde været utro.

Kan man spotte en promiskuøs mand blot ved at studere hans ansigt? Noget tyder måske på det.

Forskere har spurgt heteroseksuelle hvide deltagere om at bedømme ansigtstrækkene på 189 hvide mænd og kvinder, som var blevet fotograferet i forbindelse med et andet studie.

Både mænd og kvinder tilsammen gav en højere score på 'utro-skalaen' til billeder af mænd, som selv havde angivet før studiet, at de havde været utro eller flirtende. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Det var særligt mænd med en stærk og markeret kæbe, tynde læber og et generelt maskulint udseende, der blev angivet som utro.

Det noterer forskerne i det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Open Science.

Man skal dog være meget påpasselig med at drage de store konklusioner, da der kan være utallige grunde til utroskab, ifølge The Guardian og forskerne bag studiet.

Studiet kunne nemlig ikke påvise samme effekt blandt kvinder, og det kan skyldes flere ting:

Det kan være, at kvinder er mindre tilbøjelige til at være utro end mænd.

Eller at kvinder bruger makeup, hvilket knytter sig til ansigtstræk og opførsel.

Ifølge forskerne skal der udføres yderligere eksperimenter med en større mængde billedmateriale, før det vil være muligt at sige mere om forbindelsen mellem ansigtstræk og utroskab generelt.

Andre artikler fra Videnskab.dk