Lyt til artiklen

Han er vokset op i verdens største kollektiv, har været en rod, der blev smidt ud af skolen, har sunget til dronning Ingrids begravelse, har banket Rihanna af førstepladsen på den amerikanske iTunes liste.

»Vi havde så meget frihed, at vi fik en helt anden bevidsthed,« sagde Lukas Forchhammer for nylig til engelske The Times og fortalte om, hvordan ungerne festede på uden de voksne, og selv sørgede for, at de helt små blev puttet i seng ude på Christiania.

Lukas Forchhammer kaldte perioden omkring Krumme-filmene for ’Grunk-helvedet’. Dels husker han kun brudstykker, dels har han fortrængt tiden, fordi det i Christiania-miljøet ikke ligefrem blev opfattet som særlig cool at have været med i så folkelig en film.

»Jeg blev drillet lidt og måske også mobbet til tider, men jeg er aldrig knækket på det. Modgang gør mig stærk, og hvis ikke jeg havde mødt de her børn, var jeg aldrig blevet den kærlige og rummelige son of a bitch, som jeg er i dag,« fortæller han til Berlingske om tiden.

Senere var det hans sangtalent, der sikrede ham en plads på Sankt. Annæ Gymnasium i Valby og i Københavns Drengekor. Og der er ingen tvivl om, at tiden i drengekoret var noget særligt for Lukas Forchhammer, ikke mindst én særlig begivenhed.

»Mit foreløbige karrieremæssige peak ser jeg fortsat som at synge med Drengekoret til dronning Ingrids begravelse i Roskilde Domkirke,« har Lukas Forchhammer fortalt i et interview med Gaffa, hvor han overraskende nok fortalte, at han er royalist.

»Jeg er stor tilhænger af Dronningen. Frederik er cool og på højde med folk. Til gengæld synes jeg, at Joachim er en klaphat.«

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Lukas Forchhammers succes sammen med bandet Lukas Graham. Få historien om hans opvækst på Christiania, hans tid i Københavns drengekor og hans fars pludselige død. Læs også Cutfather og Cheif1 bud på hvorfor Lukas Graham hitter så stort i udlandet.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Han er vokset op i verdens største kollektiv, har været en rod, der blev smidt ud af skolen, har sunget til dronning Ingrids begravelse, har banket Rihanna af førstepladsen på den amerikanske iTunes liste.

Hvor kommer han egentlig fra, bandets karismatiske forsanger Lukas Forchhammer, som hele verdens rampelys har stillet skarpt på? Hvem er den dreng, som i en alder af 27 år har erobret verden. Drengen, der som to-årig blev landskendt som Krummes lillebror ’Grunk’? Drengen, der som 11-årig sang ved dronning Ingrids begravelse? Drengen, der som teenager blev anholdt af politiet på Christiania?

I disse autonome omgivelser - langt væk fra det danske bureaukrati og autoriteter - boltrede han sig som ’et vildt barn’. Det er i hvert fald dét, hans mor Eva Forchhammer har kaldt ham. Hun havde til tider svært ved at styre ham, og overlod ofte tøjlerne til Lukas’ irsk-fødte far Eugene Graham, som bedre kunne tackle sønnens vildskab. Og måske er det netop dér, man skal finde kimen til det helt enestående og stærke bånd mellem far og søn, som vi vender tilbage til senere.

Once I was seven years old, my mama told me, go make yourself some friends or you’ll be lonely. Once I was seven years old.

Det er ualmindelig længe siden, at flapperne på den danske klaphat har lydt så taktfast og massivt som netop nu, hvor danske Lukas Graham går sin sejrsgang i hele verden med monsterhittet ’7 Years’.

’Vi har lige været 14 dage på Hawaii. Vi hørte jer nok 10 gange i radioen. Cool at være dansker på Hawaii. Aloha.’ lyder en enkelt af mange mega begejstrede kommentarer på bandets Facebook-side. Efter en tid i skammekrogen har Lukas Graham givet os grund til at være stolte over, hvor vi kommer fra.

Men hvor kommer han fra, bandets karismatiske forsanger Lukas Forchhammer, som hele verdens rampelys har stillet skarpt på? Hvem er den dreng, som i en alder af 27 år har erobret verden. Drengen, der som to-årig blev landskendt som Krummes lillebror ’Grunk’? Drengen, der som 11-årig sang ved dronning Ingrids begravelse? Drengen, der som teenager blev anholdt af politiet på Christiania?

Og hvem havde egentlig troet, at den dreng en dag skulle stå badet i det globale rampelys?

»Jeg er i hvert fald ikke overrasket,« siger skuespiller Dick Kaysø.

Vi har gået en tur i Lukas Forchhammers fodspor.

På Christiania - det 34 hektar store nedlagte militæranlæg midt i hovedstaden, som i 1971 blev slumstormet af hippierne og omdannet til en fristad - er der traditionen tro et mylder af cykler og hunde, af pushere og skæve eksistenser, som lever i deres farverige og alternative parallel-samfund.

Langt de fleste af dem hilser på Kirsten. Et vink, et hej, et kram. Hun har boet her siden 1980, kender gud-og-hvermand - også Lukas Forchhammer - og er en af Christianias faste rundvisere.

Også hun mærker, at ’Staden’ har fået sin første rigtige stjerne.

»Særligt teenagepigerne er helt vilde. Tit har jeg rundvisninger for skoleklasser, og pigerne skal altid lige spørge, om jeg kender ham. Og når jeg siger ’ork ja’, skal de lige hen og at røre ved mig. Og så hviner de: ’Årh, jeg har rørt ved én, der kender Lukas’.«

Hun griner og ryster stolt på hovedet over ham, hun kærligt bare kalder ’den lille rod’, som ikke bare danske skolepiger, men hele verden er kommet på fornavn med.

Under en razzia på Christiania i 2005 var Lukas blandt de anholdte. ’Fornærmelig tale mod politiet’ lød sigtelsen. Lukas blev frikendt. Foto: Mogens Flindt
Under en razzia på Christiania i 2005 var Lukas blandt de anholdte. ’Fornærmelig tale mod politiet’ lød sigtelsen. Lukas blev frikendt. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Tæt på Pusher Street

»Se, det her er ’Mælkebøtten’,« siger hun og peger over mod den store samling af boliger, som en ejendomsmægler nok ville kalde ’rustik idyl’ i en salgsannonce, et kvarter som står i skærende kontrast til Christianias ’Pusher Street’, som vi lige har passeret med blikket stift rettet mod brostenene. Her hersker hashhandlerne, og store skilte advarer om, at al fotografering og løb er forbudt. Luften er - selv her midt på formiddagen - tyk af den karakteristiske duft af hash.

Det er få hundrede meter derfra, at Christianias mest eftertragtede kvarter ligger. Her kvidrer musvitterne i luften over det fine, lille, grønne og orange hus på ’Mælkebøtten’, hvor Lukas Forchhammer blev født på sofaen under primitive, men kærlige forhold tilbage i 1988 som det mellemste af tre børn.

I disse autonome omgivelser - langt væk fra det danske bureaukrati og autoriteter - boltrede han sig som ’et vildt barn’. Det er i hvert fald dét, hans mor Eva Forchhammer har kaldt ham. Hun havde til tider svært ved at styre ham, har hun fortalt, og overlod ofte tøjlerne til Lukas’ irsk-fødte far Eugene Graham, som bedre kunne tackle sønnens vildskab. Og måske er det netop dér, man skal finde kimen til det helt enestående og stærke bånd mellem far og søn, som vi vender tilbage til senere.

Familien karakteriseres som ikke alene en musikalsk familie, men også en af de ’gode, stærke og stabile’ i den menneskelige smeltedigel, som Christiania er.

Torbjørn Thomsen ved det skrivebord, hvor den lille Lukas som dreng sad og tegnede mens hans far Eugene arbejdede i 'Ovneriet'. Foto: Emil Hougaard
Torbjørn Thomsen ved det skrivebord, hvor den lille Lukas som dreng sad og tegnede mens hans far Eugene arbejdede i 'Ovneriet'. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Frihed under ansvar

Her lærte han i ung alder frihed under ansvar.

»Vi havde så meget frihed, at vi fik en helt anden bevidsthed,« sagde Lukas Forchhammer for nylig til engelske The Times og fortalte om, hvordan ungerne festede uden de voksne, og selv sørgede for, at de helt små blev puttet i seng.

»Du lærer ansvarlighed i en meget ung alder,« fortalte han videre om hverdagen i dét, nogle ynder at kalde ’verdens største kollektiv’.

Dén verden kunne næsten ikke ligge længere væk fra den, som Lukas blev en del af som to-årig, hvor manden bag nogle af de største kassesucceser i biograferne, Regner Grasten, var på udkig efter skuespillere til den populære historie om familien Krumborg. Han skulle bruge en far og en mor og så selvfølgelig de tre børn: Den oprørske teenagedatter, den ulykkeligt forelskede Mads - også kaldet Krumme - og babyen Grunk.

Filmcaster Jette Termann husker, at der blev indrykket en annonce i aviserne. Børn søges til nye film, har der sikkert stået. Og så blev der inviteret til åbent hus, hvor håbefulde forældre kunne komme forbi med deres mere eller mindre talentfulde børn. Lukas var ét af dem.

»Der kom en bunke Grunk’er derud. Og så var det, at Lukas dukkede op. Han havde bare dét dér over sig, en fed udstråling og skidegode øjne,« siger Jette Termann.

To år gammel blev han valgt til rollen som Grunk i Krummefilmene. Her er Lukas med sin filmfar Dick Kaysø. Foto: Jørgen Jessen
To år gammel blev han valgt til rollen som Grunk i Krummefilmene. Her er Lukas med sin filmfar Dick Kaysø. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

’Grunk-helvedet’

»For hver 100 børn er der måske to, der har den udstråling, der ikke bare ligner pæne små drenge. Den havde Lukas allerede, da han var en lille lort. Han var enormt karismatisk. Jeg siger ikke, at han altid var jordens nemmeste, men han har aldrig været et af de der curlingbørn, har aldrig været sådan én, der stod og hylede hele tiden og ville have sin far og sin mor.«

Hun husker også, at det krævede særlige trick at få lille Lukas til at kigge i den rigtige retning, når først kameraet skulle rulle. Et af trickene var en radio. Hvis de bildte Lukas ind, at det var den, som kongen og dronningen og prinsesserne talte fra, fik de dét, de ville, et fokuseret blik i den rigtige retning.

Selv har Lukas Forchhammer kaldt perioden for ’Grunk-helvedet’. Dels husker han kun brudstykker, dels har han fortrængt tiden, fordi det i Christiania-miljøet ikke ligefrem blev opfattet som særlig cool at have været med i så folkelig en film.

»Jeg blev drillet lidt og måske også mobbet til tider, men jeg er aldrig knækket på det. Modgang gør mig stærk, og hvis ikke jeg havde mødt de her børn, var jeg aldrig blevet den kærlige og rummelige son of a bitch, som jeg er i dag,« har han sagt til Berlingske om tiden.

Det var Dick Kaysø, som spillede hans far i Krumme-filmene. Han husker den lille Lukas som værende »lige så charmerende fræk, som han er i dag«, og som en dreng, der havde sine egne meninger om det meste og udviste en selvstændighed, som på ingen måde harmonerede med hans unge alder.

»Lukas var bare Lukas. Fuldstændig ærlig med alting. Man fik altid råt for usødet fra ham. Normalt har jeg det sådan, at børn og levende dyr på filmsettet er et helvede, for du ved aldrig, hvad de gør. Men Lukas kunne du bare regne med. Han var forrygende. Det er ikke noget under, at han er blevet dét, som han er.«

Once I was eleven years old, my daddy told me, go get yourself a wife or you’ll be lonely. Once I was eleven years old.

Lige så stort et talent Lukas Forchhammer var som barnestjerne, ligeså stor en rod blev han, da de små, tykke og runde barnekinder var blevet afløst af den spirende teenagers rastløse energi.

I hittet ’7 Years’ beskriver han selv, hvordan han i en alder af 11 år røg hash og drak stærk sprut. Hvordan han og vennerne konstant skulle ud at prøve grænser af.

Kirsten er rundviser på Christiania og mærker den stigende interesse for 'Staden' efter at Lukas er blevet stjerne. Her er vi i kvarteret Mælkebøtten, hvor han er født og opvokset. Foto: Emil Hougaard
Kirsten er rundviser på Christiania og mærker den stigende interesse for 'Staden' efter at Lukas er blevet stjerne. Her er vi i kvarteret Mælkebøtten, hvor han er født og opvokset. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Psykopater og kriminelle

»Vi var sådan lidt on and off-kriminelle som børn. Jeg har været en rod og gebærdet mig i et miljø, som ikke var særlig cool. Jeg har hængt ud med psykopater og kriminelle ude fra byen, som ikke behandlede folk særlig pænt,« fortalte han i Berlingske.

Sammenstød med politiet var en næsten integreret del af hverdagen for de unge fandenivoldske christianitter, der så lovens lange arm som fjenden. Knippelsuppe var hverdagskost i ’staden’, og skellet mellem ’dem’ og ’os’ blev mere og mere udtalt.

Rodløsheden tog han med sig i skole.

Fra 3. klasse blev Lukas Forchhammer optaget på Sankt. Annæ Gymnasium i Valby, en næsten legendarisk skole, som især er kendt for Københavns Drengekor og for gennem en menneskealder at have opfostret musikalske talenter som en Gustav Winckler, som sangerinderne Nanna og Cæcilie Norby, sangere som Erann DD og Burhan G.

Det var Lukas Forchhammers sangtalent, der sikrede ham en plads i skolen. Og han har i interview ikke lagt skjul på, at det var hans sangtalent, der reddede ham fra at blive sparket ud af skolen.

Folkeskole- og sangundervisningen er helt adskilte på skolen. Derfor erindrer leder af Københavns Drengekor Ebbe Munk ikke, at der var slinger i Lukas Forchhammers vals.

»Det kan godt være, at han har været svag i andre fag, men her fandt han et stærkt ståsted,« forklarer Ebbe Munk og fortsætter:

»Bevares, han havde også sine kringlede sider og krævede enormt meget opmærksomhed, var bevidst om, hvad han kunne, men Lukas var allerede dengang en meget sangbegavet dreng med et meget stærkt medfødt talent. Han var en markant personlighed.

Det var ret imponerende, for Lukas var ret lille, og det gjorde det endnu mere bemærkelsesværdigt, at han havde så stærk en vilje til at være sig selv, til at gå sine egne veje.«

Fra 3. klasse var Lukas en del af Københavns Drengekor, hvor han to år senere blev sopransolist. Billedet her er fra korets turné i Brasilien. Foto: Jenö Farkas
Fra 3. klasse var Lukas en del af Københavns Drengekor, hvor han to år senere blev sopransolist. Billedet her er fra korets turné i Brasilien. Foto: Jenö Farkas
Vis mere

En enertype

»Samtidig var han også en følsom ener-type, og jeg kan huske, at under drengekorets turné i Sydamerika i 2001 gjorde han et så stort indtryk på vores ambassadør i Rio, at han faktisk boede hos hende imens. Hun tog sig meget omsorgsfuldt af ham, fordi hun følte, at han var en dreng, der havde et særligt behov,« husker Ebbe Munk, som ikke længere har kontakt med sin tidligere elev, men ved, at han havde et ønske om, at koret skulle medvirke på netop hittet ’7 Years’. Men økonomien i den drøm kunne ikke hænge sammen.

Der er ingen tvivl om, at tiden i drengekoret var noget særligt for Lukas Forchhammer, ikke mindst én særlig begivenhed.

»Mit foreløbige karrieremæssige peak ser jeg fortsat som at synge med Drengekoret til dronning Ingrids begravelse i Roskilde Domkirke,« har Lukas Forchhammer fortalt i et interview med Gaffa, hvor han overraskende nok fortalte, at han er royalist.

»Jeg er stor tilhænger af Dronningen. Frederik er cool og på højde med folk. Til gengæld synes jeg, at Joachim er en klaphat.«

Nogle mente sikkert, at Lukas Graham selv var noget af en klaphat, da han blev smidt ud af gymnasiet.

Skoledrengen Lukas sammen med den øvrige klasse i Skt. Annæ Gymnasium i Valby. Foto: Sankt. Annæ Gymnasium
Skoledrengen Lukas sammen med den øvrige klasse i Skt. Annæ Gymnasium i Valby. Foto: Sankt. Annæ Gymnasium
Vis mere

Smidt ud

»Jeg blev smidt ud, fordi der skete en masse ting i mit liv, som gjorde, at skolen ikke var særlig vigtig. En fra min familie fik sklerose, og en af mine bekendte blev skudt og døde. Der skete så mange ting, som gjorde, at verden var så lille og skolen så ligegyldig,« forklarede han selv til Berlingske i 2012 om sin ufrivillige afgang fra Sankt. Annæ Gymnasium.

Ude på Christiania smiler de overbærende over, at Lukas Forchhammer blev smidt ud af skolen.

Vi er nået ned til smedjen. Det var her, i ’ovneriet’, at Lukas’ far Eugene Graham arbejdede i mange år, og her ved det store gamle skrivebord, at sønnen søgte ned efter skole for at sidde og farvelægge tegninger og lave lektier, mens far arbejdede i baglokalet.

»Han er bare en god dreng,« siger Torbjørn Thomsen og smiler. »Selvom hans lærere godt nok rev sig i håret. De regnede ikke med, at han blev student. Men det gjorde han,« tilføjer han med stolthed i stemmen.

For én af de ting, som er kendetegnende ved Lukas Forchhammer, er, at han inde under drengerøvs-attituden er målrettet. Eller som hans selv synger: ’I only see my goals, I don’t believe in failure’.

Så han fortsatte som selvstuderende og kunne i 2006 kalde sig for student.

Once I was 20 years old, my story got told, I was writing about everything, I saw before me. Once I was 20 years old.

Selv rødder bliver ældre og får flyttet fokus i en mere konstruktiv retning. Det gjaldt også Lukas Forchhammer, omend det indirekte var politiets skyld, at han for alvor fik kanaliseret sine energier det rette sted hen.

»Hvis de ville banke dig eller spærre dig inde, gjorde de det,« fortalte Lukas Forchhammer, som selv blev anholdt i 2005 og sigtet for ’fornærmelig tiltale mod politiet’.

»Du lærer, at du ikke er herre over din egen krop, og det skaber en enorm vrede. Men tager du den vrede og putter den ind i sangene, er hele din følelsesmæssige bagage i musikken,« lød hans forklaring i The Times.

Til Berlingske har han beskrevet mere af sin bagage: Angsten i en seks-årig drengs krop, når politikerne truede med at lukke dét, der er dit hjem. Angsten, når 20 bevæbnede indvandrere pludselig stod på Christiania og truede beboerne.

»Livet er, hvad man gør det til, og hvis jeg ikke havde været igennem de her ting med venner, der bliver skudt, kommer i fængsel og har levet på den forkerte side af loven, kunne jeg ikke have skrevet mine sange. Jeg ville ikke kunne grave så dybt ned,« sagde han til Berlingske.

Soon we’ll be 30 years old, our songs have been sold, we’ve travelled around the world and we’re still roaming. Soon we’ll be 30 years old.

Det var i 2011, at tingene for alvor begyndte at rykke for Lukas Graham med singlen ’Ordinary Things’, som rykkede for vildt på iTunes og var et massivt P3 hit.

Men snart skulle han få endnu flere - knap så ordinære ting - at skrive om. På den tragiske måde.

Lukas Forchhammers mor Eva trådte op på scenen under Grammy uddelingen iført en fodboldtrøje med Lukas’ afdøde fars navn på ryggen. Det fik tårerne til at flyde. Foto: Grammy uddeling
Lukas Forchhammers mor Eva trådte op på scenen under Grammy uddelingen iført en fodboldtrøje med Lukas’ afdøde fars navn på ryggen. Det fik tårerne til at flyde. Foto: Grammy uddeling
Vis mere

Et stærkere bånd

Båndet mellem far og søn voksede sig gennem årene stærkere og stærkere. Og fik en ekstra dimension, da Eugene Graham sagde sit job op for at dyrke sin passion for musikken. Ikke som udøver, men med at hjælpe andre på vej. Inklusive sønnen.

På musikstedet Loppen på Christiania var Lukas Forchhammer en flittig gæst på scenen. I alle mulige tænkelige og utænkelige konstellationer. Ofte sammen med de irske bands, som hans far havde hjulpet derop.

I takt med at sønnen og hans band Lukas Graham voksede sig større og større og begyndte at turnere udenfor Danmarks grænser, måtte Eugene Graham trække sig ud på sidelinjen. Det var en liga, han ikke havde licens til.

Men den urokkelige tro på sønnens talent var der. Lige indtil en september aften i 2012.

Dén aften fik Lukas Forchhammer det værst tænkelige opkald på telefonen. Sammen med sit band var han på turné i Tyskland. Så kimede iPhonen. Hans far var død af et hjertestop. 61 år gammel.

»Det var ikke sjovt, at han skulle gå bort så tidligt,« siger flere christianitter samstemmende.

Kirken var stuvende fuld. Tårerne flød. Ikke mindst da kisten efterfølgende blev sænket ned i jorden, og Lukas Forchhammer sang sin egen fortolkning af soulklassikeren ’Ain’t No Love’.

’When you were mine, yea I was feeling so good. Cause your love lit up this old neighborhood. Oh daddy, now that you’re gone, you know the sun don’t shine,’ lød den gribende hyldest til faderen.

»Nu er det mig, der skal tage mig af familien,« sagde han bagefter til flere af gæsterne. Han var 23 år gammel.

»Der er så mange ting, der hele tiden får mig til at glemme, at jeg har mistet. Det er næsten det hårdeste. At jeg kan stå til en fest og tylle snaps og være glad og så pludselig tænke: Gik det virkelig så stærkt? Jeg bliver tit ramt af sådan en hvad-laver-jeg-her-følelse. Når han ikke er her mere. Så tager jeg mine ting og går,« fortalte Lukas Forchhammer i Politiken senere samme år og konkluderede, at hans verden aldrig ville blive den samme igen.

»Jeg kan ikke repareres,« sagde han videre.

Men ligesom politiet engang var brændstoffet, der tændte op under hans musikalske raket, er det faderen Eugene Graham og savnet af ham, der har fået raketten til at stige helt til vejrs.

Arkivfoto af bandet Lukas Graham, mens de stadig var på vej op. Her en flok glade drenge efter en koncert i Berlin i 2012. Foto: Asger Ladefoged
Arkivfoto af bandet Lukas Graham, mens de stadig var på vej op. Her en flok glade drenge efter en koncert i Berlin i 2012. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Personlige tekster

De altid stærkt personlige tekster, som Lukas Forchhammer har skrevet, har fået en anden kant. Én, som kan få selv voksne til at græde.

Soon I’ll be 60 years old, my daddy got 61. Remember life and then your life becomes a better one. I made the man so happy when I wrote a letter once.

Et år efter faderens død skrev Lukas Graham kontrakt med pladeselskabet Warner Music. I USA. En sjælden kontrakt, hvor bandet ikke bare halser efter pengene, men efter at bevare integriteten. At vedblive med at være en flok glade - men dygtige - drengerøve fra Christiania, som ikke leverer metervare-pop. Den strategi har virket.

Meget passende hedder bandets management ’Then We Take the World’. Det har de gjort.

I efteråret spillede Lukas Graham to bragende udsolgte koncerter i Forum. I forreste række var selvfølgelig skrigende teenagepiger. Foto: Simon Skipper
I efteråret spillede Lukas Graham to bragende udsolgte koncerter i Forum. I forreste række var selvfølgelig skrigende teenagepiger. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Drøm om toppen

»Jeg har en drøm om at nå helt til tops internationalt. Jeg ved ikke hvorfor, men det handler nok om, at jeg altid har været den mindste. Jeg vil gerne bevise, at en knægt fra ’Staden’, der har stået og solgt tjald, kan blive større end drengene fra forstaden. Jeg vil bevise, at vi ikke behøver at gå i flot tøj og lave over stregen-fotoshoots for at sælge plader,« sagde han for et par år siden i Berlingske.

Det har han bevist. ’7 Years’ ligger nummer ét på den amerikanske iTunes liste, topper hitlister i adskillige andre lande. Verden ligger for deres fødder.

Og midt i rampelyset står en dreng ved navn Lukas Forchhammer. Som - hvis man spurgte ham selv - nok ville sige, at det er ’livets skole’ der har gjort ham til den, han er.

Vi er nået tilbage til indgangen til Christiania. Lukas Forchhammer er flyttet herfra. Har fået sin egen lejlighed på den anden side af ’Stadens’ mure. Men når han er hjemme i Danmark, kommer han altid forbi sit gamle hood. Hilser, snakker og krammer.

En skoleklasse er lige ankommet og står med forventningsfulde øjne. De skal på rundvisning. I Lukas Forchhammers fodspor.

Once I was seven years old......

En glad og afslappet Lukas Forchhammer efter en koncert i Berlin i 2012. Foto: Asger Ladefoged
En glad og afslappet Lukas Forchhammer efter en koncert i Berlin i 2012. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

7 TING DU - MÅSKE - IKKE VIDSTE OM LUKAS

1. Trods sin unge alder og vilde fortid er Lukas Forchhammer styret af fornuftig ansvarlighed. Han har således hele to pensionsopsparinger samt en livsforsikring, der skal udbetales til hans to søstre, hvis der skulle ske ham noget.

2. Lukas Forchhammer kaldte engang den aldrende filminstruktør Sven Methling for en sur gammel mand. Som lille Grunk i ’Krumme’-filmene kunne han slet ikke forstå, at Methling altid skulle brokke sig.

3. 21 år gammel besluttede Lukas Forchhammer at begynde på jura-studiet på universitetet. Han lånte 10.000 kr. af sin mor til bøgerne. Men allerede efter to måneder sprang han fra studiet igen.

4. Lukas Forchhammer er i familie med den kendte Christiania-advokat Knud Foldschack. Foldschack er gift med Lukas’ moster Lulla, som i øvrigt også er advokat. De bor ligeledes på Christiania.

5. God mad - som i gourmetmad - er Lukas Forchhammers yndlingsret. Og han nøjes ikke med at spise det. Sidste år blev han medejer af Michelin-restauranterne Kadeau i København og på Bornholm.

6. Det koster at elske god mad. Det mærker Lukas Forchhammer på egen krop, som har tendens til at svinge 10-15 kilo. Derfor har han ansat både en massør og en personlig træner, som kan hjælpe ham tilbage på sporet.

7. I fem sæsoner var Lukas Forchhammer med i den succesfulde hiphop udgave af ’Nøddeknækkeren’, som i 2006 vandt en Reumert. Derudover har han også været med i en hiphop opsætning af ’Sylfiden’.

DERFOR HITTER LUKAS GRAHAM

Anette Solgaard - anes@bt.dk

Cutfather /Mick Hedin Hansen

»Lukas Graham har bevist på bedste vis, at han er en stjerne. Det er helt fantastisk og fandme sejt gået!«

At singlen ‘7 Years’ ligger nummer ét i England, er intet mindre end ‘sindssygt’, mener Cutfather, som selv er begejstret for hittet:

»Lukas Graham har funkyness og soulfullness på en cool måde, og det kommer også til udtryk i ‘7 Years’. Det er en sindssygt stærk sang med en klassisk sound. Den er emotionel og underspillet, men historien og stemningen med strygerne er simpelthen så stærk.«

Der er grund til at fejre succesen, men når det er sagt, er det nu, det hårde arbejder venter, mener Cutfather:

»Nu har de bestået første del af prøven til stjernestatus. Den rigtige er at slå sig fast over årene.

Hvordan har de det som band? Har de mere materiale i posen? Er der nok at tage fat på?«

I det hele taget er det en svær balance, Lukas Graham skal navigere i. Bandet skal ‘smede, mens jernet er varmt’, så der skal både lægges kræfter i promotion, koncerter og produktion af nyt materiale.

Efter topplaceringen på hitlisten, træder pladeselskabet til og hjælper med at promote bandet og ‘pushe’ dem i blandt andet USA. Og ifølge Cutfather er Lukas Graham rustet med et godt hold omkring sig, fordi gruppen har været selektiv.

»De har selv førerpinden. Hvis de havde sagt ja til den første millionkontrakt, de fik tilbudt, ville de ikke selv kunne vælge, hvilke folk de vil have omkring sig.«

Chief 1/Lars Pedersen

Simple T-shirts og slidte kasketter. Gadedrengen, christianitten og Lukas Graham, udstråler troværdighed. Og det er en del af årsagen til hans store succes, mener Lars Pedersen, bedre kendt som musikproduceren Chief 1. Han er ikke i tvivl om, at Lukas Graham er et kæmpe musisk talent.

»Han er troværdig og er 100 procent ægte. Jeg er overbevist om, at han ryger til tops i USA. Timing, skæbne og andre faktorer kan selvfølgelig spille ind, med det ser godt ud for ham.«

Og allerede det, at han nu skal turnere i Nordamerika som hovednavn, er tegn på, at han er en kæmpe succes.

»Vi danskere har tendens til at synes, at noget først er en succes, når man ejer hele jorden. Han har allerede opnået succesen. Alt herfra er kun ekstra godt, så lad os klappe ham på skulderen og sige ’godt gået.’